Frederiksberg 1/4-2015

En kvinde fik i februar 2009 en skade på håndledsmenisken og et ledbånd i hånden i forbindelse med, at hun legede med et barn. Hun blev opereret primo september 2009. I oktober 2009 konstaterede man, at hun havde udviklet et komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS/refleksdystrofi).

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) vurderede, at udviklingen af CRPS med overvejende sandsynlighed var en sjælden og alvorlig komplikation til den operative behandling, og at der derfor var grundlag for at yde erstatning i henhold til patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Patientforsikringen tilkendte efterfølgende godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén på 15 procent. De øvrige erstatningsposter, herunder tab af erhvervsevne blev afvist, hvorefter sagen blev afsluttet.

Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) for så vidt angår varigt mén og tab af erhvervsevne. Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens primære afgørelse således, at patienten ikke ansås for påført en erstatningsberettigende skade, da den indtrådte CRPS ikke med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives operationen. Patientforsikringens afgørelse om udmåling af erstatning blev som følge heraf ophævet.

Afgørelsen blev indbragt for domstolene og i den forbindelse forelagt for Retslægerådet. Retslægerådet udtalte blandt andet, at CRPS kan optræde efter alle typer af håndkirurgiske indgreb, og at der ved sammenlignelige operationer var beskrevet incidensrater på 0-8 procent.

På baggrund af udtalelsen fra Retslægerådet genoptog Patientskadeankenævnet sagen i oktober 2014. Nævnet fastholdt, at der ikke var grundlag for at yde erstatning, men ændrede begrundelsen således, at den indtrådte skade i form af CRPS ikke opfyldte lovens krav om sjældenhed, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Nævnet bemærkede, at risikoen for at udvikle CRPS efter nævnets vurdering var endnu højere end det af Retslægerådet anførte.

Retten fandt, at patienten på baggrund af det foreliggende sammenholdt med den sjældenhedsgrad, der efter praksis sædvanligvis kræves, ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse fra oktober 2014. Nævnet blev herefter frifundet.