Esbjerg 7/7-2016

Rettens sagsnummer:

BS 9-687/2012

Ankenævnets sagsnummer:

11/819

Dato for dommens afsigelse:

torsdag den 7. juli 2016

Domstol:

Retten i Esbjerg

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

esbjerg070716

En kvindelig patient gennemgik i 2010 en galdeblæreoperation, da hun igennem længere tid havde oplevet tiltagende galdestensanfald. Under operationen opstod der en kombinationslæsion med overskæring af leverpulsåren og en overskæring ved galdeblærens tilhæftningssted. Patienten fik fjernet galdeblæren, og der blev anlagt hepatico-jejunostomi. I det efterfølgende forløb var patienten smerteforpint med mave-, skulder- og rygsmerter, ligesom hun var plaget af træthed. Hun kunne ikke klare rygbelastende arbejde, fordi hun ikke kunne stå eller sidde i længere tid ad gangen.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) vurderede, at patienten blev påført en erstatningsberettigende skade i form af læsion medførende stomi. Behandlingen havde afveget fra, hvad en erfaren specialist ville have gjort, idet der var påsat clips på den store pulsåre til leveren og den dybe galdegang. Såfremt patienten var behandlet i overensstemmelse med den erfarne specialiststandard, ville hun have undgået læsionerne og dermed også stomien. Patienten blev tilkendt godtgørelse for varigt mén på 8 procent og svie og smerte. Derudover havde skaden ikke havde medført et fremtidigt indkomsttab svarende til et erhvervsevnetab på mindst 15 procent. Patientforsikringen lagde vægt på skadens karakter og det forhold, at skaden ikke havde medført egentlige arbejdshindrende gener. Patientens skulder- og ryggener var ikke en følge af behandlingsskaden.

Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) ændrede Patientforsikringens afgørelse om varigt mén, der blev forhøjet til 12 procent. Derudover stadfæstede ankenævnet, at patienten ikke var berettiget til erstatning for erhvervsevnetab, og at patientens skulder- og ryggener med overvejende sandsynlighed ikke var en følge af behandlingsskaden.

Sagen blev indbragt for domstolene, hvor sagen blev forelagt for Retslægerådet. Retslægerådet udtalte, at patientens højresidige mavesmerter måtte tilskrives behandlingsskaden, ligesom patientens træthedsgener i et vist omfang måtte tilskrives følger efter galdeblæreoperationen. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at patientens skulder- og rygsmerter havde sammenhæng med behandlingsskaden, og at der derfor ikke var grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets vurdering af erhvervsevnetabet. Ankenævnet blev herefter frifundet.