Esbjerg 2/4-2014

En 59-årig mand blev i 2007 efter et besvimelsestilfælde indbragt til nærmeste sygehus med ambulance. På sygehuset blev der iværksat diverse undersøgelser i form af bl.a. blodprøver og ekg-undersøgelse, og ca. 10 timer efter ankomst blev han CT-scannet. Undersøgelserne viste, at han havde en blodprop i hjernen. Patienten fik svære varige mén som følge af blodproppen.

Patienten anmeldte sagen til Patientforsikringen, idet han mente, at man straks ved ankomsten til sygehuset burde have iværksat trombolysebehandling, hvilket kunne have mindsket følgerne efter blodproppen. Patientforsikringen vurderede, at patienten ikke var påført en skade som følge af behandlingen, hvilket blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet, hvorefter patienten indbragte sagen for domstolene.

Retten vurderede, at falckredderne på skadesstedet burde have tolket patientens symptomer som tegn på akut blodprop i hjernen. Imidlertid fandt retten på baggrund af Retslægerådets besvarelser, at trombolysebehandling uanset hvad ikke ville have været en mulighed. Retten lagde vægt på, at der efter dagældende retningslinjer alene var grundlag for at iværksætte trombolysebehandling, såfremt der var sikre tegn på blodprop i hjernen, og behandlingen kunne iværksættes inden for tre timer efter symptomdebut. Endvidere blev der lagt vægt på, at behandlingen på daværende tidspunkt ikke kunne gives på det nærmeste sygehus ca. 3 km fra skadesstedet, men derimod på et sygehus ca. 33 km fra skadesstedet. Retten vurderede på baggrund af sagens omstændigheder, at det ikke var sandsynligt, at patienten - selv hvis han var blevet kørt direkte til det sygehus, hvor man kan behandle med trombolyse - ville kunne nå at få trombolysebehandling, inden der var gået tre timer fra symptomdebut. Endvidere vurderede retten, at man burde have CT-scannet og derefter have behandlet med blodfortyndende medicin på et tidligere tidspunkt. Imidlertid fandt retten på baggrund af Retslægerådets besvarelser, at det ikke var overvejende sandsynligt, at patientens tilstand på længere sigt ville have været anderledes, såfremt blodfortyndende behandling var iværksat på et tidligere tidspunkt. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.