Esbjerg 16/5-2017

En patient beskadigede sin venstre hånd den 16. juni 2009 i forbindelse med fodboldtræning. Han blev opereret den 2. november 2009 og den 10. maj 2010.

Den 28. maj 2015 anmeldte han et krav til Patienterstatningen. Han anførte, at der i 2014 blev konstateret en nerveskade som følge af operationerne i 2009 og 2010. Han anførte også, at han havde smerter som følge af nerveskaden.

Patienterstatningen vurderede, at erstatningskravet var forældet efter den tre-årige forældelsesfrist i klage- og erstatningslovens § 59, stk. 1.

Patienten klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, som den 8. marts 2016 tiltrådte Patienterstatningens afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på, at det fremgik af et journalnotat fra sygehuset den 14. september 2010, at han tydeligvis havde en formentlig delvis nerveskade. Ankenævnet vurderede, at han på dette tidspunkt fik eller burde have fået kendskab til en eventuel skade. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at skaden var anmeldt til Patienterstatningen ved brev indgået den 28. maj 2015. Der var dermed gået mere end tre år fra, at han fik kendskab til skaden til anmeldelsen af kravet til Patienterstatningen.

Patienten indbragte ankenævnets afgørelse for retten. Retten lagde vægt på, at han den 14. september 2010 var til undersøgelse hos en speciallæge, og at det fremgik af journalnotatet, at han formentlig havde en delvis nerveskade i håndledsregionen. Der var ændret følsomhed og prikken i nervens forløb svarende til arrene. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at generne var tilkommet efter den første operation. Retten fandt herefter, at han ved undersøgelsen den 14. september 2010 fik eller burde have fået kendskab til skaden og til, at denne kunne være forårsaget af behandlingen. Da skaden var anmeldt til Patienterstatningen den 28. maj 2015, mere end tre år efter den 14. september 2010, var det eventuelle erstatningskrav derfor forældet. Ankenævnet blev således frifundet.