Esbjerg 14/1-2015

En mandlig patient blev akut indlagt den 21. marts 2011 med mistanke om perforeret blindtarm. Den 23. marts 2011 blev der konstateret stafylokokker i blodprøver, og at stafylokokkerne stammede fra hjertet. Der blev rekvireret ekkokardiografi (EKG), som først blev gennemført den 27. marts 2011. Man konstaterede i den forbindelse bisuspid-aortaklap med vegetationer, abscesdannelse og svær aortainsufficiens. Patienten blev herefter overført til et andet sygehus, hvor han gennemgik en hjerteklapoperation og en bypassoperation. Han blev dagen efter overført til et tredje sygehus, hvor han gennemgik endnu en bypassoperation og efterfølgende en amputation af venstre ben samt en ny hjerteklapoperation.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) gav afslag på erstatning, idet det blev vurderet, at patienten ikke var påført en erstatningsberettigende skade, jf. klage- og erstatningslovens § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.

Patienten påklagede afgørelsen til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), idet det bl.a. blev anført, at man burde have foretaget EKG tidligere i forløbet, hvorved man havde stillet diagnosen og iværksat relevant behandling. Nævnet fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed var påført en skade. Videre fandt nævnet, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes, end man gjorde ved behandlingen den 21. marts 2011 og frem, idet man på den kardiologiske afdeling burde have foretaget den kardiologiske vurdering af patienten inklusiv EKG, som der ved telefonisk henvendelse blev anmodet om den 23. marts 2011. Derved kunne diagnosen have været stillet den 23. eller den 24. marts 2011. Nævnet vurderede imidlertid, at dette ikke havde haft betydning for forløbet og slutresultatet, idet det var overvejende sandsynligt, at patienten under alle omstændigheder skulle have gennemgået de efterfølgende meget omfattende operative indgreb, uanset om man havde foretaget EKG allerede den 23. marts 2011. Nævnet lagde vægt på, at der allerede den 23. marts 2011 blev skiftet til den rette antibiotiske behandling.

Sagen blev indbragt for domstolene og blev i den forbindelse forelagt Retslægerådet, som bl.a. udtalte, at forløbet eller slutresultatet måske kunne havde været anderledes, såfremt man havde foretaget EKG allerede den 23. marts 2011. Retslægerådet angav eller antydede ikke graden af sandsynligheden for, at forløbet eller slutresultatet havde været anderledes.

Retten fandt, at der på baggrund af Retslægerådets udtalelser ikke var grundlag for at antage, at patienten i forhold til sin grundlidelse blev påført en skade, som med den fornødne overvejende sandsynlighed ville have været undgået ved rettidigt diagnosticering ved hjælp af EKG og behandling. Patientskadeankenævnet blev hermed frifundet.