Århus 9/9-2014

En kvinde var blevet påført en lægemiddelskade – et såkaldt Stephen Johnson Syndrom - ved behandling med Vepicombin Novum og Ipren. Hun havde som følge af lægemiddelskaden væsentlige gener i form af bl.a. mavesmerter, nedsat spiseevne, hyppige opkastninger, ændret afføringsmønster og meget lav kropsvægt.

Patientforsikringen havde tilkendt hende godtgørelse og erstatning, herunder bl.a. godtgørelse for et varigt mén på 25 procent og erstatning for et erhvervsevnetab på 65 procent. Afgørelsen om varigt mén blev påklaget til Lægemiddelskadeankenævnet, som efter en samlet vurdering af sagens oplysninger om hendes tilstand og gener tiltrådte afgørelsen om et varigt mén på 25 procent.

Afgørelsen blev indbragt for retten med påstand om, at ménet skulle fastsættes til 40 procent. Retten fandt ikke grundlag for at antage, at nævnet ikke ved sin afgørelse havde taget hensyn til samtlige hendes gener efter lægemiddelskaden, som var beskrevet i de lægelige erklæringer og fremgik af de øvrige oplysninger i sagen. Som grundlag for rettens vurdering forelå ikke yderligere oplysninger om hendes tilstand i forhold til de oplysninger, der var til rådighed for nævnet afgørelse, udover hendes egen forklaring i sagen. Retten fandt derfor ikke grundlag for skønsmæssigt at fastsætte en anden ménprocent end den af nævnet skønnede. Lægemiddelskadeankenævnet blev derfor frifundet.