Århus 25/5-2009

Rettens sagsnummer:

BS 1-2014/2007

Ankenævnets sagsnummer:

2006-00-218

Dato for dommens afsigelse:

mandag den 25. maj 2009

Domstol:

Retten i Århus

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

aarhus250509

En mand henvendte sig til egen læge ca. 1½ uge efter, at han havde pådraget sig en dyb riftlæsion i venstre pegefinger, som der da var gået infektion i. Egen læge behandlede med forbinding samt penicillin, og henviste til nærmere udredning på sygehus, da der ved efterfølgende kontrol var tegn på, at extensorsenen til mellemstykket var beskadiget. Selv om man på sygehuset fandt tegn på beskadigelse af senen, og der efterfølgende udviklede sig tiltagende strækkedefekt, og patienten ønskede operation, valgte man at behandle konservativt med skinne og genoptræning. Det skyldtes patientens generelle helbredstilstand og medicinforbrug på grund af henholdsvis infektionen i fingeren, insulinbehandlet sukkersyge, prednisolonbehandlet bindevævslidelse (sarkoidose) samt tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa). Slutresultatet mht. fingeren var en strækkedefekt på ca. 80 grader. Patientskadeankenævnet fandt, at der ikke var påført patienten nogen skade ved behandlingsforløbet, som i øvrigt havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at generne på venstre pegefinger med overvejende sandsynlighed var en følge af den foretagne behandling/undladelse af korrekt behandling på sygehuset, og Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.