Aarhus 2/5-2018
Rettens sagsnummer:
BS 13-981/2016
Ankenævnets sagsnummer:
15/6793/EC
Dato for dommens afsigelse:
onsdag den 2. maj 2018
Domstol:
Retten i Århus
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
Patienten blev den 25. juli 2014 indlagt i forbindelse med et hjertestop. Han blev genoplivet og vågnede den 28. juli 2014 op. Pati-enten havde en venekanyle i sin hånd, som blev tilset dagligt. Den 29. juli 2014 blev venekanylen skiftet, fordi hånden var generet af, at der var løbet medicin ud i underhuden, men den 31. juli 2014 var venekanylen på ny løbet ud i underhuden. Patienten fik på ny hjertestop samme dag. Han blev genoplivet, stødt 9 gange, og fik blandt andet Cordarone i sit venekateter i højre hånd. Under forløbet løb medicinen igen ud i underhuden. Efterfølgende var hånden præget af væskende papler.
Patienterstatningen fandt ved afgørelse af 7. april 2015, at patienten ikke var blevet påført en erstatningsberettigende skade.
Patienten påklagede Patienterstatningens afgørelse til Ankenævnet for Patienterstatningen, som tiltrådte Patienterstatningens afgørelse. Ankenævnet vurderede, at PVK’et med overvejende sandsynlighed havde været velfungerende frem til tidspunktet for hjertestoppet den 31. juli 2014, da der ikke var oplysninger i journalmaterialet, som gav grundlag for mistanke om, at PVK’et ikke var anlagt korrekt. Den opståede skade var at betragte som en hændelig komplikation til behandlingen.
Ankenævnet vurderede, at skaden ikke var tilstrækkelig alvorlig til at udløse erstatning, og lagde vægt på, at patienten var kendt med kronisk hjertesvigt gennem mange år. Det var en kronisk og sædvanligvis fremadskridende sygdom med en ikke ubetydelig risiko for at afgå ved døden, ofte som følge af hjertestop. Behandlingen af hjertestop omfattede både hjertelungeredning, DC-stød og indgift af medicin. Alle dele af denne behandling var vigtige og nødvendige. Undladelse af behandling havde med overvejende sandsynlighed medført, at patienten var afgået ved døden. Behandlingen med medicin igennem et PVK var således et nødvendigt led i behandlingen af en meget alvorlig lidelse.
Patienten indbragte sagen for byretten. Sagen blev forelagt for Retslægerådet, der udtalte, at anvendelsen af venekateter til indgi-velse af Cordarone under de givne omstændigheder i forbindelse med genoplivning ved hjertestop var i overensstemmelse med alment anerkendte lægelige retningslinjer. At venekateteret gled ud af blodåren var således en hændelig komplikation. Det kunne endvidere ikke karakteriseres som uforsvarligt, at denne fejlstilling ikke på et tidligere tidspunkt blev konstateret.
Retten fandt på baggrund heraf, at der ikke var grundlag for at antage, at en erfaren specialist under de givne omstændigheder ville have foretaget en anden behandling og dermed undgået skaden.
Retslægerådet udtalte endvidere, at hudnekrose var en hyppigt forekommende følge af udtræden af medicin ved siden af blodåren og ud i det omliggende væv, og at forskydning og displacering af venekatetre ligeledes var hyppigt forekommende. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at anse denne komplikation for at være en sjælden følge til behandlingen. Retten lagde endvi-dere til grund, at de opståede gener efter en samlet vurdering ikke var mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed måtte tåle, set i forhold til hans grundlidelse i form af alvorlig kronisk hjertesvigt, der var livstruende uden hurtig behandling.
Ankenævnet blev herefter frifundet.
Patienterstatningen fandt ved afgørelse af 7. april 2015, at patienten ikke var blevet påført en erstatningsberettigende skade.
Patienten påklagede Patienterstatningens afgørelse til Ankenævnet for Patienterstatningen, som tiltrådte Patienterstatningens afgørelse. Ankenævnet vurderede, at PVK’et med overvejende sandsynlighed havde været velfungerende frem til tidspunktet for hjertestoppet den 31. juli 2014, da der ikke var oplysninger i journalmaterialet, som gav grundlag for mistanke om, at PVK’et ikke var anlagt korrekt. Den opståede skade var at betragte som en hændelig komplikation til behandlingen.
Ankenævnet vurderede, at skaden ikke var tilstrækkelig alvorlig til at udløse erstatning, og lagde vægt på, at patienten var kendt med kronisk hjertesvigt gennem mange år. Det var en kronisk og sædvanligvis fremadskridende sygdom med en ikke ubetydelig risiko for at afgå ved døden, ofte som følge af hjertestop. Behandlingen af hjertestop omfattede både hjertelungeredning, DC-stød og indgift af medicin. Alle dele af denne behandling var vigtige og nødvendige. Undladelse af behandling havde med overvejende sandsynlighed medført, at patienten var afgået ved døden. Behandlingen med medicin igennem et PVK var således et nødvendigt led i behandlingen af en meget alvorlig lidelse.
Patienten indbragte sagen for byretten. Sagen blev forelagt for Retslægerådet, der udtalte, at anvendelsen af venekateter til indgi-velse af Cordarone under de givne omstændigheder i forbindelse med genoplivning ved hjertestop var i overensstemmelse med alment anerkendte lægelige retningslinjer. At venekateteret gled ud af blodåren var således en hændelig komplikation. Det kunne endvidere ikke karakteriseres som uforsvarligt, at denne fejlstilling ikke på et tidligere tidspunkt blev konstateret.
Retten fandt på baggrund heraf, at der ikke var grundlag for at antage, at en erfaren specialist under de givne omstændigheder ville have foretaget en anden behandling og dermed undgået skaden.
Retslægerådet udtalte endvidere, at hudnekrose var en hyppigt forekommende følge af udtræden af medicin ved siden af blodåren og ud i det omliggende væv, og at forskydning og displacering af venekatetre ligeledes var hyppigt forekommende. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at anse denne komplikation for at være en sjælden følge til behandlingen. Retten lagde endvi-dere til grund, at de opståede gener efter en samlet vurdering ikke var mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed måtte tåle, set i forhold til hans grundlidelse i form af alvorlig kronisk hjertesvigt, der var livstruende uden hurtig behandling.
Ankenævnet blev herefter frifundet.