Aalborg 9/2-2011

En kvinde blev diagnosticeret med Spastisk Tortecollis Dystoni og blev som følge deraf søgt behandlet med Botox-injektioner, dog uden effekt. Muligheden for operativ behandling i Danmark fandtes ikke, og patienten blev derfor henvist til et sygehus i Sverige. Kvinden blev opereret på det svenske sygehus, hvor man under operationen fjernede nogle nervetråde til den dystone muskulatur til siden af nakken. Selvom operationen var vellykket, fik kvinden efterfølgende svære smerter og rystelser, og kvinden blev derfor reopereret på sygehuset i Sverige. Efter reoperationen oplevede kvinden et stort smæld i hovedet og stærke smerter i hovedet og disse gener fortsatte. På det danske sygehus, hvor kvinden tidligere var blevet fulgt, blev det konkluderet, at resultatet af operationerne var dårligt, og at kvinden herefter skulle fortsætte med smertebehandling og injektioner med neuroblok.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen på det svenske sygehus var blevet udført i overensstemmelse med patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og at kvindens gener delvist var en følge af grundsygdommen, og at forværringen af generne var opstået i forbindelse med den nødvendige behandling af den meget svære grundsygdom, hvorfor skaden ikke var tilstrækkelig sjælden og alvorlig til at anse hende for berettiget til erstatning. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse og begrundelse med den supplerende bemærkning, at der var stor risiko for, at en behandling af den type som kvinden havde gennemgået ikke havde nogen effekt eller kun delvis effekt.

Kvinden anlagde herefter sag mod Patientskadeankenævnet med påstand om, at nævnet skulle anerkende, at hun var blevet påført en skade i forbindelse med behandlingen på det svenske sygehus. Under retssagens behandling blev der indhentet udtalelse fra Retslægerådet, der bl.a. udtalte, at der ved operationerne blev handlet efter alment anerkendt lægefaglige praksis, og at der ikke fandtes holdepunkter for at antage, at der under operationerne på det svenske sygehus skulle være sket noget unormalt, som kunne føre til forværring af generne. Retten fandt under henvisning til Retslægerådets udtalelse og efter bevisførelsen i øvrigt, at betingelserne for at yde erstatning ikke var opfyldt. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.