Aalborg 23/09-2016

Rettens sagsnummer:

BS 11-954/2014

Ankenævnets sagsnummer:

13/8645

Dato for dommens afsigelse:

fredag den 23. september 2016

Domstol:

Retten i Aalborg

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

aalborg230916

En kvindelig patient havde gener fra sin højre storetå på grund af knystdannelse (skæv store-tå). I januar 2012 foretog man en operation med Chevron osteotomi (overskæring af mellem-fodsknoglen på storetåen og opretning af knoglen). Der blev i maj 2012 foretaget yderligere opretning af tåen. En røntgenundersøgelse i august 2012 viste, at storetåen var lige. Patienten havde efterfølgende gener i form af bl.a. smerter i knoglen ved storetåen og føleforstyrrelser. Patienten blev i januar 2015 opereret på ny, hvor man foretog flytning af nerver til tåen. På grund af manglende heling blev patienten opereret igen i september 2015. Patienten havde herefter gener i form af bl.a. smerter i bækken og hofte, smerter op gennem benet og psykiske gener.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) afviste, at patienten havde ret til erstatning.

Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som stadfæstede Patientforsikringens afgørelse. Det var ikke overvejende sandsynligt, at patientens nuværende gener var en følge af behandlingen. Generne var mere sandsynligt en følge af den forudbestående lidelse i foden.

Sagen blev indbragt for domstolene og i den forbindelse forelagt for Retslægerådet. Retten fandt det på baggrund af Retslægerådets udtalelse ikke overvejende sandsynlighed, at patientens depression eller angstdepressionstilstand og smerter i ben og hofte var en følge af behandlingen, herunder operationerne i januar 2012 eller maj 2012. Retten fandt det heller ikke overvejende sandsynligt, at generne skyldtes en nerveskade. For så vidt angik den akutte belastningstilstand, som patienten pådrog sig i maj 2012, fandt retten, at tilstanden med overve-jende sandsynlighed var forårsaget af forløbet omkring operationerne, men skaden var ikke mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed måtte tåle, når der blev taget hensyn til hyppigheden af skadens forekomst sammenholdt med grundsygdommen i form af en knyste på højre fod samt oplysningerne om skadens karakter. Ankenævnet blev herefter frifundet.