Aalborg 21/12-2021

Sagsøger fik en blodprop forårsaget af p-piller. Både Patienterstatningen og ankenævnet anerkendte, at blodproppen var forårsaget af p-pillerne og dermed var en lægemiddelskade. Ankenævnet fandt – ligesom Patienterstatningen – at méngraden var 5 %. Efterfølgende oplevede sagsøger en forværring af kognitive gener. Sagen drejede sig om, hvorvidt de efterfølgende, forværrede kognitive gener var en følge af lægemiddelskaden.

Ankenævnet havde vurderet, at symptomerne efter en blodprop i hjernen ikke forværres over tid. Ankenævnet vurderede på denne baggrund, at det ikke var overvejende sandsynligt, at den beskrevne forværring af sagsøgers kognitive gener var opstået som følge af blodproppen i hjernen. Det var derimod mere sandsynligt, at den efterfølgende forværring kunne henføres til andre forhold.

Der blev under sagens behandling indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der støttede ankenævnets vurdering.

Det fremgik blandt andet af Retslægerådets udtalelse, at Retslægerådet ikke fandt det overvejende sandsynligt, at de efterfølgende forværrede kognitive gener skyldtes blodproppen. Retslægerådet udtalte også, at kognitive gener normalt ikke forværres over tid.

Sagsøger kunne i lyset af blandt andet Retslægerådets besvarelse ikke løfte bevisbyrden i lægemiddelskadesagen for, at der skulle være det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse. Retten lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at både Patienterstatningen og ankenævnet var nået frem til samme resultat under medvirken af særlig lægefaglig ekspertise.

Sagsøger var derfor ikke berettiget til yderligere godtgørelse og erstatning.

Ankenævnet blev herefter i det hele frifundet.