Aalborg 20/8-2021

I sagen var parterne enige om, at der forelå en forsinkelse med diagnosticeringen af sagsøgers modermærkekræft på ca. 8 uger. En erfaren specialist ville således have henvist sagsøger til udredning ca. 8 uger tidligere.

Retten lagde efter Retslægerådets udtalelse til grund, at canceren voksede betragteligt i ventetiden som følge af den forsinkede diagnosticering. Dette medførte, at der måtte fjernes mere væv, ligesom det må formodes, at risikoen for spredning af sygdommen som følge heraf var øget.

Efter Retslægerådets udtalelse lagde retten videre til grund, at der er stor forskel på, hvor aggressiv modermærkekræft opfører sig, men at der er større sandsynlighed for spredning, jo tykkere tumor er på diagnosetidspunktet.

På baggrund af en samlet vurdering af Retslægerådets udtalelse og sagens lægelige oplysninger, fandt retten ikke grundlag for med overvejende sandsynlighed at lægge til grund, at den forsinkede diagnosticering af modermærkekræft hos sagsøger medførte en skade, som ville være undgået ved rettidig diagnosticering og behandling, herunder at overlevelsesprognosen er blevet forringet som følge af den forsinkede diagnosticering.

Retten fandt derfor, at der ikke var det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse, der var til prøvelse i sagen.

Ankenævnet blev herefter i det hele frifundet. Byrettens dom er anket.