Aalborg 20/12-2018

En patient havde efter en kraftig hovedpine fået problemer med at støtte på benene og havde en sejlende fornemmelse. Hun havde stivhed i fingrene samt smerter og kramper i benene. Hun blev henvist til en MR-skanning af hjernen. Skanningen viste normale forhold, og hendes behandlingsforløb blev derfor afsluttet.

Patienten havde efter et halvt år fortsat påvirket gangfunktion og balanceproblemer, og hun havde fået problemer med inkontinens. Hun blev derfor tilset af en neurolog, der henviste hende til en MR-skanning af hele rygsøjlen og hjernen. De nye skanninger viste tegn på sygdommen postinfektiøs syringomyeli i brystrygsøjlen. Man var usikker på, hvilken behandling der skulle iværksættes og kontaktede derfor andre hospitaler. Herefter vurderede man, at der ikke var den store forventning til forbedring, uanset hvilken behandling/operation man foretog. Der var desuden ved operation risiko for lammelse og generel forværring. Man anbefalede derfor, at hun så tiden an. Hun meddelte efterfølgende, at hun ønskede operation, og hun blev derefter opereret. Ved operationen skete der en forværring.

Patienterstatningen afviste, at patienten var blevet påført en skade ved behandlingen. Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede afgørelsen. Ankenævnet vurderede, at en erfaren specialist ville have diagnosticeret patienten tidligere i behandlingsforløbet, men at en tidligere operation eller anden behandlingsmetode ikke med overvejende sandsynlighed ville have medført et bedre behandlingsresultat.

Patienten indbragte ankenævnets afgørelse for domstolene, og sagen blev i den forbindelse forelagt for Retslægerådet. Retslægerådet udtalte, at patientens postoperative gener ikke ville have været anderledes, hvis hun var blevet opereret på et andet tidspunkt, og at behandlingen af hendes lidelse, uanset diagnosetidspunkt, havde en prognose, som var umulig at forudsige. Retten lagde i deres afgørelse vægt på Retslægerådets udtalelse og fandt på baggrund heraf, at der ikke var sket en forværring af patientens gener i perioden frem til hendes operation, men at der var sket en forværring af hendes gener som følge af operationen. Retten lagde yderligere vægt på, at der ved diagnosticeringen ikke var begået klare fejl. Retten frifandt herefter ankenævnet.