Aalborg 15/1-2016

En mand blev opereret for lyskebrok den 26. marts 2007. Efter operationen havde han kraftige, vedblivende smerter med udstråling til indersiden af låret. Seks måneder efter operationen kom der vandladningsproblemer. Patienten var til en undersøgelse den 2. marts 2010, og det fremgår af journalnotatet fra undersøgelsen, at han fortsat havde smerter i venstre lyske og gener efter brokoperationen i 2007. Det fremgår videre af journalnotatet, at generne efter patientens opfattelse var opstået efter brokoperationen. I 2012 ophørte patienten med selvstændig virksomhed som følge af hans fysiske gener. I 2014 blev patienten på grund af sine gener henvist af egen læge til et tværfagligt team med speciale i brokoperationer. Han blev undersøgt, og man vurderede, at hans smerter skyldtes det net, der var blevet indopereret ved brokoperationen. Han blev opereret og fik fjernet nettet, og han kunne herefter mærke en forskel på smerterne.

Patienten anmeldte skaden til Patienterstatningen, som modtog anmeldelsen den 25. marts 2014. Patienterstatningen afviste sagen som forældet efter den 3-årige forældelsesfrist i klage- og erstatningslovens § 59, stk. 1. Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som tiltrådte afgørelsen.

Sagen blev indbragt for domstolene, som fandt, at patientens eventuelle krav efter klage- og erstatningsloven var forældet. Retten vurderede, at patienten mere end 3 år forud for anmeldelsen af patientskaden den 25. marts 2014 burde have haft kendskab til, at han muligvis var blevet fejlopereret. Det kunne ikke føre til andet resultat, at patienten først i 2014 blev gjort bekendt med, at operationen i marts 2007 ikke var forløbet, som den skulle. Ankenævnet for Patienterstatningen blev derfor frifundet.