Kolding, 19. januar 2026

Resumé

Sagsøger blev oprindeligt opereret for blindtarmsbetændelse, og efterfølgende vævsprøver viste, at der var kræft i blindtarmen. 

Sagsøger gennemgik i behandlingsforløbet flere operationer, da der opstod komplikationer, der nødvendiggjorde flere reoperationer, herunder lægekage ved sammensyningen af tarmen, samt blod, betændelse og tarmsekret i bughulen og et hul på tyndtarmen.

Patienterstatningen havde afvist erstatning med henvisning til, at sagsøger var blevet behandlet, som en erfaren specialist ville have gjort. Herudover havde Patienterstatningen afvist erstatning, da sagsøgers skade medførende et forværret og forlænget sygeforløb med flere reoperationer og arbrok ikke var tilstrækkelig alvorlig til at give ret til erstatning.

Ankenævnet havde tiltrådt Patienterstatningens afgørelse herom.

På baggrund af Retslægerådets udtalelse fandt retten, at sagsøger ikke havde godtgjort, at behandlingen var i strid med erfaren specialiststandard, hvorfor sagsøger ikke havde ret til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Retten fandt heller ikke, at skaden var mere omfattende, end hvad sagsøger med rimelighed må tåle, hvorfor sagsøger ikke havde ret til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4. I den forbindelse lagde retten vægt på, at sagsøgers grundsygdom var kræft, der ubehandlet ville have medført en dødelig udgang, hvilket Retslægerådet også havde udtalt. Den skade, sagsøger var blevet påført under behandlingsforløbet, var derfor ikke tilstrækkeligt alvorlig i forhold til sagsøgers grundsygdom.

Ankenævnet blev derfor frifundet.