Glostrup 15/4-2019

Resumé

Forsinket behandling indebar ikke, at der var grundlag for at anerkende en patientskade.

A fik i forbindelse med en akut indlæggelse diagnosticeret en blodprop i hjertet, og i den forbindelse blev der gennemført en ballonudvidelse. Under operationen indtraf hjertestop og patienten måtte genoplives.

Under sagens behandling blev det vurderet, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes, og at den relevante behandling derved ville have været iværksat hurtigere, end tilfældet var.

Ankenævnet vurderede dog – modsat Patienterstatningen – at patienten ikke var påført en skade omfattet af klage- og erstatningsloven, idet den forsinkede behandling med overvejende sandsynlighed ikke havde haft betydning for det endelige behandlingsresultat.

Under retssagens behandling blev sagen forelagt for Retslægerådet, der bl.a. udtalte, at der var tale om fejlskøn, da man i første omgang fejldiagnosticerede patienten, og ikke en fejl. Herudover udtalte Retslægerådet, at der ikke var årsagsforbindelse mellem fejlskønnet og de helbredsmæssige følger, som patienten fik efter forløbet.

Retten frifandt ankenævnet, da retten ikke fandt, at sagsøgeren havde godtgjort, at der var sket sådanne lægelige fejl, at der var grundlag for bevislempelse, eller at der skulle være overvejende sandsynlighed for, at den forsinkelse, som fejldiagnosen medførte, gav anledning til helbredsmæssig skade ud over patientskaden.