Horsens 29/9-2020

Resumé

Patienten begyndte at døje med smerter i lænden og fik i løbet af 2012 flere smerter i lænden. Patienten blev opereret i 2013 og fik senere en blokade som følge af voldsomme smerter efter operationen. Hun blev efterfølgende henvist til yderligere undersøgelse og blev opereret igen i april 2014. Operationen hjalp imidlertid ikke på patientens smerter.

Patienterstatningen anerkendte, at der var grundlag for at yde erstatning iht. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, idet skaden i form af påvirkning af højre femoralisnerve var tilstrækkelig sjælden og alvorlig. Patienterstatningen tilkendte i samme afgørelse en godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for varigt mén og erstatning for helbredelsesudgifter.

Ankenævnet vurderede imidlertid, at skaden i det aktuelle tilfælde ikke var tilstrækkelig sjælden og alvorlig, idet patientens smerter med overvejende sandsynlighed skyldes påvirkning af nervus cutaneous femoralis lateralis, som forekommer i op til 5 procent af operationer af den pågældende slags. Der var således ikke grundlag for at yde erstatning iht. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4.

Patienten indbragte sagen for Retten i Horsens med 3 påstande om, at ankenævnet skulle tilpligtes at anerkende, at patienten var påført en patientskade i forbindelse med operationen i 2013, var berettiget til erstatning i forbindelse med blokadeanlæggelsen og var påført en patientskade i forbindelse med operationen i 2014.

Sagen blev forelagt Retslægerådet, der i sin besvarelse understøttede ankenævnets vurdering. På denne baggrund fandt retten i Horsens ikke, at patienten havde løftet bevisbyrden for at der var tilstrækkeligt sikkert grundlag til at tilsidesætte ankenævnets vurdering.

Ankenævnet blev derfor frifundet.