Holbæk 20/12-2019

Resumé

Spørgsmålet i sagen var, om hospitalets udskrivning af A efter en knoglemarvsbiopsi den 20. maj 2014 og det efterfølgende lårbensbrud, som A pådrog sig samme aften efter et fald i hjemmet, udgjorde en behandlingsskade efter klage- og erstatningsloven.

A fik den 20. maj 2014 foretaget en knoglemarvsbiopsi fra højre lårben. Operationen blev udført i fuld bedøvelse, og der blev desuden anlagt en blokade. A blev udskrevet fra hospitalet samme dag. Samme aften efter ankomst til sine forældres hjem faldt A og brækkede det højre lårben. A mente, at lårbensbruddet udgjorde en behandlingsskade som følge af for tidlig udskrivning og utilstrækkelig information i forbindelse med udskrivningen.

A anmeldte skaden til Patienterstatningen, der den 30. november 2015 traf afgørelse om, at A ikke var berettiget til erstatning, idet Patienterstatningen ikke vurderede, at A med overvejende sandsynlighed var blevet påført en skade som følge af behandlingen, jf. § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1, i klage- og erstatningsloven. Patienterstatningen lagde vægt på, at behandlingen levede op til, hvad en erfaren specialist på området ville have gjort, og at skaden med overvejende sandsynlighed skyldtes egne forhold i form af dårlig knoglekvalitet og svækkelse af knoglen som følge af den nødvendige behandling.

Patienterstatningens afgørelse blev indbragt for Ankenævnet for Patienterstatningen, der ved afgørelse af 25. april 2016 tiltrådte Patienterstatningens begrundelse og afgørelse.

A anlagde herefter sag mod Ankenævnet med påstand om, at sagsøgte skulle anerkende, at A var blevet påført en skade som følge af behandlingen, jf. lovens § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Til støtte for påstanden anførte A, at behandlingen ikke levede op til erfaren specialiststandard, og at skaden i form af brækket lårben med overvejende sandsynlighed var en følge af uforsvarlig for tidlig udskrivning og ikke en følge af A’s grundlæggende sygdom. A påstod endvidere, at A ikke var blevet tilstrækkeligt rådgivet i forbindelse med udskrivningen, herunder informeret om, at der ikke måtte støttes på benet.

Retten i Holbæk fandt ved dom af 20. december 2019, at behandlingen var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Efter en samlet vurdering på baggrund af Retslægerådets udtalelser og journaloplysninger fra udskrivningsdagen om, at hjælpemidler var blevet udleveret, at der var blevet givet information om det videre forløb, og at A var blevet tilrådet ikke at gå eller belaste knoglen for meget de første uger, fandt retten det ikke godtgjort, at lårbensbruddet med overvejende sandsynlighed skyldtes behandlingen.