Holstebro 28/10 - 2022

Resumé

Sagens hovedspørgsmål var, om sagsøger var påført en lægemiddelskade i form af cerebeller ataksi (koordinationsforstyrrelser pga. nedsat funktion af lillehjernen) som følge af behandlingen med epilepsimedicinen Fenytoin, og om behandlingen med Fenytoin gennem en længere periode var i strid med, hvorledes en erfaren specialist under de i øvrigt givne forhold ville handlet, jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Sagsøger blev i perioden fra 1974 til april-maj 2013 behandlet med lægemidlet Fenytoin. Sagsøger begyndte i april 2015 at opleve besværet tale, mistet balance, konstant følelsesløse fødder og manglende evne til at gå uden støtte. Sagen omhandlede tidsrummet fra den 22. august 2006, da krav i anledning af skader forårsaget før denne dato var forældet, som følge af den relevante lovgivnings ikrafttrædelsesbestemmelser.

Patienterstatningen havde i sagen fundet, at sagsøger var påført en patientskade i form af en lægemiddelskade.

Ankenævnet havde i den indbragte afgørelse fundet, at det ikke var i overensstemmelse med, hvorledes en erfaren specialist ville have handlet at fortsætte den medicinske behandling med præparatet. Imidlertid oplevede sagsøger først de væsentligste bivirkningerne, efter ophøret med fenytoinbehandling, hvorfor ankenævnet fandt, at der ikke var årsagssammenhæng.

Der blev under sagens behandling indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, som tilkendegav at behandlingen med præparatet Fenytoin, var i overensstemmelse med alment anerkendte lægelige standarder. Retslægerådet udtalte samtidig, at sagsøgers symptomer efter ophør af behandling med Fenytoin er præget af konkurrerende forhold, men at Fenytoin med en sandsynlighed større en 50 % ”har bidraget” til sagsøgers gener.

Retten fandt med henvisning til Retslægerådets udtalelse, at der ikke forelå en patientskade, jf. KEL § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.