Viborg 3/6 - 2022

Sagen angik, om undladelsen af trombolysebehandling ved blodprop i hjernen udgjorde en patientskade – Retten fandt, at behandlingen havde været som en erfaren specialist ville have gjort.

Rettens sagsnummer:

BS-17898/2020-VIB

Ankenævnets sagsnummer:

2018-4476

Dato for dommens afsigelse:

fredag den 3. juni 2022

Domstol:

Retten i Viborg

Juridisk tema:

Ansvar

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

Viborg030622

Resumé

A blev indlagt med forbigående blodpropper på det første behandlingssted. Dagen efter indlæggelsen indtrådte en ny blodprop i hjernen. A blev overflyttet til det andet behandlingssted. Sagen drejede sig om, hvorvidt undladelse af trombolyse-behandling af blodproppen i hjernen udgjorde en behandlingsskade.

Retslægerådet udtalte, at der var risici forbundet med trombolyse-behandling, og at det derfor havde været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard at foretage en vurdering om, hvorvidt behandlingen skulle anvendes. Undladelsen havde heller ikke været i strid med erfaren specialiststandard.

Retslægerådet vurderede også, at trombolyse-behandling kunne have mindsket risikoen for blodprop i hjernen. Retslægerådet vurderede dog, at A’s gener med mere end 50 % sandsynlighed skyldtes grundlidelsen og ikke behandlingen