Lyngby 5/9 - 2022
Retten fandt det ikke godtgjort, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes. Retslægerådet havde udtalt, at hudgener i form af eksem og små sår blev ikke anset som en følge af behandlingen, men af langvarig selvbandagering.
Rettens sagsnummer:
BS-1380/2016-LYN
Ankenævnets sagsnummer:
15/1434
Dato for dommens afsigelse:
mandag den 5. september 2022
Domstol:
Retten i Lyngby
Juridisk tema:
Ansvar
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
Resumé
Sagen angik en prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 13. august 2015. Ved afgørelsen fandt ankenævnet – i overensstemmelse med Patienterstatningens afgørelse – at sagsøgeren ikke var blevet påført en erstatningsberettigende patientskade som følge af behandlingen hos en række læger fra den 20. september 2013.
Sagsøgeren mente, at de nævnte behandlinger var i strid med den behandling, som en erfaren specialist på området ville havde ydet, og at hun var påført flere skader i huden.
Retslægerådet udtalte, dels at behandlingen af sagsøgeren var i overensstemmelse med alment anerkendte lægefaglige retningslinjer, dels at hun ikke led af en hudlidelse, og at hendes hudforandringer – i form af små sår og eksem – skyldtes hendes egen bandagering gennem mange år.
Henset til bl.a. Retslægerådets besvarelse frifandt retten Ankenævnet for Patienterstatningen, idet retten ikke fandt det godtgjort at en erfaren specialist på de pågældende områder under de givne forhold ville havde handlet anderledes.