Næstved 14/9 - 2022

Sagen handlede om godtgørelse for svie og smerte i en længere periode end først tilkendt. Patienten havde konkurrerende lidelser. Retten fandt, at der ikke var den fornødne årsagssammenhæng.

Rettens sagsnummer:

BS-18121/2018-NAE

Ankenævnets sagsnummer:

2017-854

Dato for dommens afsigelse:

onsdag den 14. september 2022

Domstol:

Retten i Næstved

Juridisk tema:

Erstatning

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

Næstved140922

Resumé

Sagsøger A ønskede godtgørelse for svie og smerte i en længere periode, end den først tilkendte periode, i forbindelse med en anerkendt behandlingsskade.

Imidlertid led sagsøger allerede inden behandlingsskaden af en bipolar lidelse, og oparbejdede efterfølgende også et alkoholmisbrug.

Spørgsmålet var derfor, hvorvidt A’s svie og smerte primært skyldtes behandlingsforløbet eller A’s alkoholmisbrug og/eller hans affektive bipolare sindslidelse.

Grundet sagsøgtes psykiske lidelse og alkoholisme fandt retten, at det ikke kunne godtgøres, hvorvidt dette udløste de svære belastninger eller om det var patientskaden, der var skyld heri. Der kunne derfor ikke statueres den fornødne årsagssammenhæng.

Sagsøgte blev derfor ikke tilkendt yderligere godtgørelse.