Holbæk 3/10 - 2022
Sagen handlede om, hvorvidt udviklingen af charcot-fod skyldtes mangelfuld billeddiagnostik eller andre forhold.
Rettens sagsnummer:
BS-25516/2019-HBK
Ankenævnets sagsnummer:
2019-5629
Dato for dommens afsigelse:
mandag den 3. oktober 2022
Domstol:
Retten i Holbæk
Juridisk tema:
Ansvar
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
Resumé
Sagsøger vred om på sin fod d. 8 juni 2015 i forbindelse med sit arbejde. Sagsøger rettede ifølge sagens akter henvendelse til egen læge d. 29 juni 2015, hvorefter han blev henvist til en røntgenundersøgelse. Der blev ved første røntgenundersøgelse ikke konstateret brud på foden. Ved en ny røntgenundersøgelse d. 9. juli 2015, at der blev konstateret forandringer. Sagsøger gjorde overfor ankenævnet gældende, dels at han havde henvendt sig tidligere end den 29. juni 2015, og at vurderingen af røntgenbillederne fra den første undersøgelse var under almindelig anerkendt faglig standard.
Ankenævnet afviste, at der var tale om en patientskade, ligesom Ankestyrelsen afviste, at der var tale om en arbejdsskade. Begge myndigheder fandt derimod, at skaderne med overvejende sandsynlighed skyldtes sagsøgers grundlidelse i form af diabetes. Ankenævnet var enig i, at vurderingen af den første røntgenundersøgelse ikke var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglige standarder, men fandt ikke at denne forsinkelse havde påført en skade.
Der blev under sagens behandling indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der støttede ankenævnets vurdering af, at udviklingen af charcot-fod skyldtes grundsygdommen og ikke behandlingen. Dette blev støttet af sagens akter, hvorefter sagsøger flere gange forud for ulykken havde henvendt sig med smerter i og sår på fødderne. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at sagsøger tidligere end det fremgik af journalmaterielt havde henvendt sig til egen læge vedr. generne i foden.