Herning 16/9 - 2022

Sagen angik genoptagelse på baggrund af revalidering til fleksjob, men retten fandt, at der ikke forelå dokumentation om, at patientskaden skulle være arbejdshindrende i forhold til erhvervet.

Rettens sagsnummer:

BS-8111/2021-HER

Ankenævnets sagsnummer:

2020-6826

Dato for dommens afsigelse:

fredag den 16. september 2022

Domstol:

Retten i Herning

Juridisk tema:

Genoptagelse

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

Herning160922

Resumé

Spørgsmålet i sagen angik, hvorvidt der var grundlag for at genoptage en sag til fornyet behandling, som følge af nye oplysninger i sagen.

Sagsøger A var ved en tidligere afgørelse om patientskade ikke blevet tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, idet han fortsat kunne arbejde efter skaden. Den nye oplysning var, at A var blevet tilkendt fleksjob. Ved sagens afslutning forventede A at kunne omskoles til bygningskonstruktør og derefter at kunne arbejde på almindelige vilkår.

Retten fandt derfor, ligesom Ankenævnet, at revalideringen til fleksjob var en ny oplysning i sagen. Retten fandt dog, at der ikke forelå dokumentation for, at dropfoden skulle være arbejdshindrende i forhold til arbejdet som bygningskonstruktør og heller ikke for, at dropfoden havde sammenhæng med de tiltagende rygsmerter.