Aarhus 14/11 - 2022

Resumé

Sagsøger oplevede igennem en længere periode blandt andet muskelsmerter, og var i forbindelse hermed løbende i kontakt med sin læge. Da smerterne fortsatte, henledte sagsøger sin læges opmærksomhed på den sjældne lidelse ’primær hypeparathyreoidisme’. Herefter blev der foretaget en scanning, hvorefter operation blev anbefalet. Under operationen skete der en læsion på sagsøgers stemmebånd, hvilket medførte efterfølgende gener.

Sagens hovedspørgsmål var herefter, om sagsøgers gener i form af følger efter en stemmebåndslammelse, udgjorde en erstatningsberettigende behandlingsskade, der var omfattet af KEL. Det, der særligt var omdrejningspunktet i sagen, var hvorvidt operationen skulle have været udført med patienten i fuld narkose med brug af nervemonitorering, eller blot ved lokal bedøvelse (hvor nervemonitorering ikke kan anvendes) som sket.

Der var også tvist om, hvorvidt operationen oprindeligt var planlagt til at blive udført i fuld narkose eller lokal bedøvelse, og her vægtede retten forklaringerne højt.

Der blev under sagens behandling indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der udtalte, at standarden er at udføre operationen i fuld narkose og med nervemonitorering, men også, at der ikke findes retningslinjer imod brugen af lokalbedøvelse, ligesom der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for effekten af brug af nervemonitorering.

Retten fandt herefter, at operationen afveg fra specialiststandarden, da operationen burde være blevet udført med patienten i fuld narkose, og retten fandt tillige, at det måtte være sandsynliggjort, at brug af nervemonitorering kunne have hindret skaden eller begrænset skadens følger.   

Ankenævnets afgørelse blev således tilsidesat, da retten fandt betingelserne efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1, opfyldt. Ankenævnet blev herefter tilpligtet at anerkende, at sagsøger var påført en erstatningsberettigende skade, og sagen blev hjemvist til ankenævnet.