Herning 10/01 - 2023

Resumé

Sagsøger, A, blev undersøgt den 11. april 2016, da A igennem en længere periode havde oplevet smerter i lænden med udstråling. Ved undersøgelsen blev der foretaget en MR-skanning, som viste, at A havde udtalte aldersbetingede forandringer på niveauet mellem 5. lændehvirvel og l. korsbensknogle. Desuden havde han en udbuling af diskos (diskusprotrusion), som skabte let nerverodsafklemning. Det blev derfor besluttet at foretage en operation. Operationen blev udført den 2. maj 2016.

A oplevede efter operationen fortsat store smerter, hvorfor man igen foretog en skanning og opdagede, at skruerne i A’s ryg sad løst. Herefter blev A re-opereret den 25. januar 2018.

Ankenævnet afviste, at der var tale om en patientskade, idet behandlingen under hele forløbet var sket i overensstemmelse med almindelig anerkendt lægefaglige standard.

Spørgsmålet, som retten skulle tage stilling til, var herefter, om skruerne var løse, grundet en fejlagtig operation, eller om de sad løse som følge af en manglende heling.

Derudover var spørgsmålet også, om der burde være blevet foretaget en røntgenundersøgelse ved de opfølgende konsultationer efter operationen.

Der blev under sagens behandling indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der støttede A’s vurdering ift., at der burde være blevet foretaget en røntgenundersøgelse tidligere i forløbet. Derudover udtalte retslægerådet, at de løse skruer med overvejende sandsynlighed skyldtes manglende heling.

Retten fandt herefter, at det var en fejl, at der ikke var blevet foretaget en røntgenundersøgelse tidligere. A gjorde i den forbindelse gældende, at der var tale om en ansvarspådragende fejl, der skulle medføre bevislempelse, men anbringendet blev afskåret, da A først gjorde det gældende under hovedforhandlingen.

Imidlertid fandt retten ikke, at der forelå den fornødne årsagssammenhæng, mellem A’s skade og de manglende opfølgende røntgenundersøgelser.