Glostrup 12/1-2023

Resumé

Sagsøger, A, var faldet over en ujævn flise og havde vredet den højre ankel. A anlagde sag mod ankenævnet med påstand om, at A’s gener i form af CRPS blev udløst som følge af den anerkendte skade på suralisnerven i forbindelse med operation 27. marts 2019 efter vridtraumet.

Sagens omdrejningspunkt var dermed, hvorvidt det var overvejende sandsynligt, at operationen havde udløst CRPS, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1.

Retslægerådet udtalte, at CRPS kræver et udløsende traume og at:

• det oprindelige vridtraume den 13. januar 2019
• suralisnerveskaden den 27. marts 2019
• selve operationen den 27. marts 2019

Alle hver for sig eller i kombination kunne udløse CRPS. Retslægerådet vurderede, at tidspunktet for symptomerne og objektive fund taler for, at operation med skade på suralisnerven har en sammenhæng med udvikling af CRPS. Retslægerådet var alligevel ikke i stand til at fastslå med sikkerhed (mere end 50% sandsynlighed), hvilke af de tre mulige årsager eller kombination af årsager, der medførte udviklingen af CRPS.

Retten fandt, på baggrund af bemærkningerne i forarbejderne til klage- og erstatningsloven, at den relative sandsynlighed mellem flere mulige skadesårsager må være afgørende, hvis der intet sikkert kan fastslås om skadesårsagen.

På baggrund af Retslægerådets udtalelse fandt retten, at det var lige sandsynligt, at CRPS havde udviklet sig som følge af den oprindelige vridskade, som af operationen 27. marts 2019, hvorfor det ikke var godtgjort, at udviklingen af CRPS i overvejende grad var en følge af behandlingen. Retten fandt heller ikke, at A havde bevist, at den anerkendte skade på suralisnerven opfyldte betingelserne i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4 (A's subsidiære påstand).