Esbjerg 26/3-2025

Resumé

Patienterstatningen havde i 2013 vurderet, at sagsøger ikke var påført en skade ved behandlingen. Patienterstatningen fandt desuden, at behandlingen havde levet op til, hvordan en erfaren specialist på det pågældende område ville have handlet. Patienterstatningen vurderede, at sagsøgers symptomer ikke var opstået eller forværret som følge af den behandling, hun havde modtaget, samt at sagsøgers tilstand primært skyldtes forhold hos sagsøger selv. Afgørelsen blev ikke påklaget til ankenævnet.

Sagsøger anmodede efterfølgende Patienterstatningen om genoptagelse af sagen. Sagsøger havde som begrundelse for sin anmodning bl.a. gjort gældende, at behandlingen ikke var vurderet i forhold til § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (KEL).

Patienterstatningen gav i 2015 afslag på genoptagelse.

Sagsøger klagede over afgørelsen til ankenævnet, der i 2016 stadfæstede afslaget på genoptagelse. Afgørelsen blev ikke indbragt for domstolene.

Sagsøger anmodede herefter igen om genoptagelse i 2022 med henvisning til, at Patienterstatningen ikke havde vurderet, om sagsøgers gener kunne anerkendes som en erstatningsberettigende skade i henhold til KEL § 20, stk. 1, nr. 4. Ankenævnet traf i 2022 på ny afgørelse om afslag på genoptagelse og fandt, at der ikke var begået sagsbehandlingsfejl.

Denne afgørelse blev indbragt for domstolene.

Retten var enig med ankenævnet og fandt, at der ikke var begået sagsbehandlingsfejl, og at Ankenævnets formand havde kompetence til at træffe afgørelsen om ikke at genoptage sagen.

Ankenævnet blev herefter frifundet.