Holbæk 14/2 - 2023

Behandlingen levede ikke op til, hvad en erfaren specialiststandard ville have gjort, men retten fandt ikke det godtgjort, at skaden kunne være undgået ved korrekt behandling.

Rettens sagsnummer:

BS-47210/2019-HBK

Ankenævnets sagsnummer:

2018-4601

Dato for dommens afsigelse:

tirsdag den 14. februar 2023

Domstol:

Retten i Holbæk

Juridisk tema:

Ansvar

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

Holbæk140223

Resumé

Sagen for retten vedrørte, hvorvidt A var blevet påført en skade ved forsinket diagnosticering af blodprop i hjernen, jf. KEL § 21, skt. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Der var enighed blandt parterne om, at den modtagne behandling ikke var i overensstemmelse med standarden for en erfaren specialist. Spørgsmålet var derfor, om A's gener med overvejende sandsynlighed var forvoldt ved den begåede fejl.

På baggrund af Retslægerådets vurdering fandt retten, at generne med mere end 50% sandsynlighed skyldtes grundsygdommen (tillukning af halspulsåren). Retten lagde også vægt på Retslægerådets udtalelse om, at trombocythæmmende behandling reducerer risikoen for nyt stroke/progression med 5 til 8%, men ikke fjerner risikoen for forværring eller nyt stroke. Derfor var det stadig ikke overvejende sandsynligt, at generne ville have været undgået ved korrekt behandling.

Ankenævnet blev derfor frifundet.