Viborg 3/1-2019

Resumé

Sagen angik spørgsmålet, om A (sagsøger) i forbindelse med en operation den 27. august 2012 var påført en patientskade efter klage- og erstatningsloven. Ved operationen skulle man fjerne højre side af A’s

skjoldbruskkirtel, hvorefter der indtrådte synkebesvær og senere delvis lammelse af højre side af svælget og højre stemmebånd.

Skaden blev anmeldt til Patienterstatningen, der den 29. januar 2015 traf afgørelse om, at klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, ikke var opfyldt.

A klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, der den 8. september 2015 tiltrådte Patienterstatningens afgørelse. Ankenævnet bemærkede hertil, at A i 2009 havde fået fjernet halvdelen af skjoldbruskkirtlen på grund af en godartet lidelse. Ankenævnet vurderede således, at A’s gener i form af synkebesvær med overvejende sandsynlighed skyldtes A’s grundlidelse i skjoldbruskkirtlen. Derudover vurderede Ankenævnet, at det ikke var overvejende sandsynligt, at A’s gener i form af delvis lammelse skyldtes operationen den 27. august 2012.

Under sagen blev der stillet spørgsmål til Retslægerådet. Retslægerådet udtalte, at det var sandsynligt (over 50 %), at A havde en lammelse af højre stemmebånd efter operationen den 27. august 2012, og at der kunne være en sammenhæng mellem operationen og den forværring, som A oplevede i sit synkebesvær efter operationen. Samtidig angav Retslægerådet, at det var usikkert, hvor stor en del af synkeproblemerne, der kunne forklares ved lammelsen.

A klagede desuden til Patientombuddet vedrørende ukorrekt behandling samt fejl ved operationen den 27. august 2012. Patientombuddet traf den 28. juli 2015 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at kritisere behandlingen ved operationen.

Ankenævnet genoptog d. 17. maj 2018 sagen, da ankenævnet vurderede, at Retslægerådets besvarelse af 18. februar 2018 indeholdt nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Ankenævnet fastholdt imidlertid sin tidligere afgørelse, men ændrede begrundelsen. Ankenævnet anerkendte dermed, at A blev påført en skade i forbindelse med operationen den 27. august 2012, som medførte en delvis lammelse. Ankenævnet fandt dog ikke, at betingelserne for at yde erstatning var opfyldt, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.

Under den efterfølgende retssag påberåbte A sig både § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1 (specialistreglen) og nr. 4 (tålereglen).

Retten lagde i sin afgørelse vægt på Patientombuddets afgørelse af 28. juli 2015 og Retslægerådets besvarelser, og fandt ikke grundlag for anerkendelse efter nr. 1 og nr. 4. Ankenævnet blev således frifundet.