Klage over fejl ved udskrivelse af recept på medicin
Overtandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med behandlingen af den 30. oktober 1996 på tandklinikken, .
Sagsnummer:
9909125
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 12. december 2002
Juridisk tema:
Identifikation, mærkning
Faggruppe:
Tandlæger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Overtandlæge <****> har overtrådt tandlægelovens § 12, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med behandlingen af <****> den 30. oktober 1996 på tandklinikken, <****>.
 boede på plejecentret Hedelund i Greve. Den 30. oktober 1996 var han efter henvisning fra  til undersøgelse på tandklinikken på  på grund af, at røntgenstråler havde medført lokal vævsdød bagtil i venstre side af underkæben (osteoradionekrose).
Han blev undersøgt af overtandlæge der udstedte en recept på 300 mg Dalacin (Clindamycin) tre gange dagligt.
Recepten blev indleveret på  Apotek. Da medicinen blev udleveret, opdagede en sygeplejerske på plejecentret Hedelund, at recepten var udskrevet til en anden person.
Hun ringede derfor til overtandlæge , der gav hende tilladelse til at rette navnet på medicinetiketten og påbegynde behandlingen, idet medicinen svarede til hans ordination til .
Overtandlæge  har oplyst, at en forklaring på fejltagelsen kan være, at der lå ?vildfarende? mærkatark i s journal, hvilket ikke blev bemærket ved påsætningen af patientmærkat i receptens navnerubrik.
Overtandlæge  har videre oplyst, at patientmærkaten i receptens navnerubrik påsættes af ham eller af assisterende sygeplejerske.
Der er klaget over, at overtandlæge  ikke sikrede sig, at modtageren af medicinen var identisk med den på recepten angivne patient.
Patientklagenævnet har lagt vægt på, at recepten på 300 mg Dalacin til  den 30. oktober 1996 var påført en anden patients navn.
Nævnet finder, at det af hensyn til patientsikkerheden er afgørende, at der ved medicinordination foretages den rette identifikation af patient, præparat og dosis.
Nævnet finder herefter, at overtandlæge  udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed den 30. oktober 1996, idet det var hans ansvar som receptudsteder, at recepten til  var korrekt udfyldt, herunder med rette navn.