Manglende orientering om underretning
Praktiserende læge Helene Præstholm (aut. ID 07JKL) får kritik for brud på sin tavshedspligt ved ikke at orientere om underretning.
Sagsnummer:
25DNM52
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 11. september 2025
Juridisk tema:
Tavshedspligt
Faggruppe:
Læger
Kategori:
Afgørelser med navn
Afgørelse
Der gives kritik til:
- praktiserende læge Helene Præstholm for brud på sin tavshedspligt (aut. ID 07JKL) for brud på sin tavshedspligt den 5. juli 2021.
Der gives ikke kritik til:
- sundhedsplejerske P1 for brud på sin tavshedspligt (aut. ID █) for brud på sin tavshedspligt den 9. juli 2021.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra █████████████████.
Klagen
Der er klaget over, at:
- praktiserende læge Helene Præstholm har brudt sin tavshedspligt ved at give urigtige oplysninger om ████████████████ i underretningen af 5. juli 2021 til Kommune 1.
- sundhedsplejerske P1 har brudt sin tavshedspligt ved at give urigtige oplysninger om ████ i underretningen af 9. juli 2021 til Kommune 1
Der er også klaget over den sundhedsfaglige behandling. Det bliver behandlet i en sag for sig selv med sagsnr. ███████████████.
Sagsfremstilling
Disciplinærnævnet har lagt vægt på oplysningerne i journalen, medmindre andet fremgår.
Den 2. juli 2021 blev ███████████████████ tilset af praktiserende læge Helene Præstholm, da hun havde udslæt på halsen.
Lægeklinikken var tidligere samme dag blevet kontaktet af sundhedsplejerske P1, der havde været på besøg hos ███ tidligere på dagen. Da hun var på vej ud ad døren, havde █████████ oplyst, at hun følte sig utilstrækkelig og var vred på sit barn m.m. Hun havde videre oplyst, at hun havde haft en meget traumatisk og smertefuld fødsel. Hun havde taget en fødselsdepressionstest, hvor hendes samlede score var 12 (0-9: ikke tegn til alvorlig depression, 10-30: behandlingskrævende depression kan foreligge). ██████████████████ havde i forvejen en historik med en svær barndom, depression og angiveligt selvmordsforsøg. Sundhedsplejerske P1 var bekymret for recidiv af depression og for familiens tilstand. Når ███████████ åbnede op om sin tilstand, gik hendes kæreste.
Under konsultationen den 2. juli 2021 oplyste praktiserende læge Helene Præstholm, at sundhedsplejerske P1 havde ringet til lægeklinikken, da hun var bekymret for ██████████████████████ og hendes søn. █████████████████████ havde tidligere haft en fødselsdepression, og sundhedsplejersken var bange for, at hun havde fået det igen. Da praktiserende læge Helene Præstholm oplyste █████████████ om opkaldet, blev hun meget ked af det. Hun oplyste, at hun var træt af, at de løj. Hun havde aldrig villet sine børn noget ondt eller været vred på dem. ██████████████ vendte og drejede alt. Hun lukkede af og lukkede sig nærmest inde i sig selv. Hun generaliserede og fortalte om alverdens oplevelser med systemet. Hun sprang rundt i historierne. Hun mente, at systemet var imod hende, og hun havde ikke tillid til nogen fra systemet. Hun virkede meget paranoid, grænsende til det psykotiske. ████ forlod herefter konsultationen.
Efter konsultationen kom ████████████s kæreste hen til lægeklinikken for at snakke med praktiserende læge Helene Præstholm. Han ville gerne høre, hvad der var foregået. Han oplyste, at de havde ringet til sundhedsplejerske P1 for at høre, hvorfor hun havde sagt, at ███████████████████████████ var vred på sit barn. Det havde ██████████ nemlig aldrig sagt. Han oplyste i den forbindelse, at sundhedsplejerske P1 gav dem ret i, at ████ aldrig havde sagt, at hun var vred på sit barn. Praktiserende læge Helene Præstholm og ████████s kæreste snakkede om, at de var alvorligt bekymret for, at ██████████████ var ved at få en fødselsdepression igen, og at sandsynligheden for at få en fødselsdepression igen var ret stor. Videre, at sundhedsplejersken og den praktiserende læge ville hjælpe ███████████████ og hendes børn. ██s kæreste fortalte, at i forhold til datteren på 9 år, så blev ███████████████████████████ også truet med, at politiet ville fjerne hende. Datteren havde fortalt noget, som ikke var sandt i børnehaven. Børnehaven bad herefter ████████████████████████ om at skrive under på et blankt stykke papir, hvorefter de udfyldte det. █████████████████████ havde optaget samtalen. De sagde, at █ tog fejl og havde misforstået noget, men da ███ fortalte, at hun havde optaget samtalen, fik hun pludselig ret, og tiltalen blev droppet.
Praktiserende læge Helene Præstholm talte herefter med sundhedsplejerske P1. Sundhedsplejersken oplyste, at ███████████████████ følte vrede mod sit barn, men var ikke vred. Hun oplyste videre, at ███████ følte vrede og frustration mod sin familie. ████████████████ blev irriteret, når hendes dreng begyndte at græde. Da sundhedsplejersken var hjemme ved █████, oplyste hun, at hun ikke havde det godt, og at hun før havde prøvet at tage sit liv med piller. Sundhedsplejerske P1 prøvede at lukke ned for snakken, da ███s 9-årige datter sad ved siden af. Sundhedsplejersken syntes ikke, hun skulle høre det. Hun fik derfor ███████ til at komme op på sit kontor dagen efter. ██s kæreste var til stede og var meget mimikfattig. Han valgte ikke at være en del af samtalen. Sundhedsplejerske P1 var bekymret, når faderen bakkede ud. Han ville ikke deltage i en samtale om en mulig depression. Han ville køre en tur imens.
Praktiserende læge Helene Præstholm sendte en underretning den 5. juli 2021. Det fremgår af underretningen, at praktiserende læge Helene Præstholm var bekymret for, at ███████████████████████ og hendes kæreste ikke kunne klare opgaven om at være gode stabile ansvarshavende forældre over for børnene. De elskede deres børn, men de havde brug for hjælp til at være mor og far. Praktiserende læge Helene Præstholm vurderede, at ██████████████████████████ skulle til psykiater med sin depression. Herudover kunne familien have brug for en støttekontaktperson, der kunne komme i hjemmet for at være den stabile faktor og måske vise, hvordan man er forældre. Hvad man siger og ikke siger, mens ens børn er til stede. Selve konsultationen den 2. juli 2021 var ligeledes beskrevet i underretningen. Der fremgår det samme, som fremgår af journalnotatet.
Det fremgår af journalen fra sundhedsplejerske P1, at ████████████████████ fødte sin søn den 11. juni 2021. Den 17. juni 2021 var sundhedsplejerske P1 på barselsbesøg. ████ og hendes kæreste oplyste, at det havde været et hårdt forløb omkring fødslen. Deres søn skulle være blevet født hjemme, men da han stod skævt i bækkenet, blev han i stedet født på sygehuset. Det var en meget smertefuld fødsel. Den 24. juni 2021 blev der afholdt et etableringsbesøg. ███ oplyste, at fødslen stadig fyldte lidt.
Den 2. juli 2021 blev sundhedsplejerske P1 kontaktet af praktiserende læge Helene Præstholm. Hun oplyste, at ████████████████████ var gået i vrede fra lægehuset. Praktiserende læge Helene Præstholm havde sagt til █████████████████, at hun kunne se, at en sekretær havde skrevet, at █ ofte følte vrede mod sine børn.
██████████████████ kontaktede sundhedsplejerske P1, og spurgte sundhedsplejersken flere gange, hvorfor hun havde sagt til den praktiserende læge, at hun var vred på sit barn. Sundhedsplejersken oplyste, at det havde hun ikke sagt. Hun havde sagt, at ██ følte vrede, og hun var bekymret for, om hun var stresset eller på vej ud i en depression.
Ved tre ugers besøget, den 1. juli 2021, havde █████████████████████ oplyst, at hun ikke havde det så godt. Hun havde ikke lyst til at dø, men hun følte sig nedtrykt og havde det svært. ██████████████████████████s datter var til stede, hvorfor sundhedsplejerske P1 oplyste, at hun gerne ville snakke om det, men uden at datteren var til stede. ███████████ skulle derfor komme ud til sundhedsplejersken den efterfølgende dag, den 2. juli 2021. ████████████████████████s kæreste ønskede ikke at deltage. █████████ oplyste under mødet, at hun før havde taget mange sovepiller, da hun var deprimeret. Ingen havde opdaget, at hun ikke ønskede at leve længere. Lige nu kunne det være lige meget, om hun levede eller ej. Hun syntes, hendes familie var irriterende. Hun undrede sig over, at hun følte vrede/irritation, når hendes søn græd. Sundhedsplejerske P1 spurgte ind til, hvad det handlede om. ██████████████████████ oplyste, at hun ikke måtte græde som barn.
Der blev lavet en depressionsscreening, hvor ██████s samlet score var 12. ███████████ blev oplyst, at hun kunne blive henvist til ████, hvilket hun ville tænke over. Hun ønskede ikke hjemmebesøg med en sagsbehandler med henblik på at få familiebehandling. Sundhedsplejerske P1 fik samtykke til at kontakte ██████████s praktiserende læge. Sundhedsplejerske P1 kontaktede praktiserende læge Helene Præstholm og snakkede i den forbindelse med en medicinstuderende. ████████████████████ skulle til læge samme dag grundet eksem, og den praktiserende læge ville i den forbindelse tilbyde ugentlige samtaler med ████████.
Den 7. juli 2021 blev █████████████████████████ telefonisk oplyst, at sundhedsplejerske P1 ville lave en underretning, da hun var bekymret for hende. Den 8. juli 2021 blev der afholdt et møde med sundhedsplejerske P1 og en anden sundhedsplejerske. ████████████████ havde inviteret deres hjemmefødselsjordemor og sin psykolog.
Den 9. juli 2021 lavede sundhedsplejerske P1 en orientering til sin faglige koordinator. Orienteringen blev også sendt til Kommune 1. Det fremgår af notatet, at sundhedsplejersken fik en skriftlig henvendelse fra ██████████████████████s fødselsjordemor den 12. juni 2021. Jordemoderen oplyste, at der skulle være særlig opmærksomhed på parrets psykiske velbefindende. ███████ havde tidligere udviklet en efterfødselsdepression og blev vurderet til at være i særlig risiko for at udvikle en ny efterfødselsdepression.
███████████████████████ fødte sin søn den 11. juni 2021. De to første gange sundhedsplejerske P1 var på besøg, fortalte ██████████████████████████, at hun somme tider følte sig nedtrykt. Fødslen var en meget voldsom traumatiserende oplevelse, og hun kunne mærke, at det skulle på afstand. Sundhedsplejerske P1 var til et ekstra omsorgsbesøg den 1. juli 2021, hvor hun havde særlig fokus på ████████████████████s sindstilstand. Da hun var ved at pakke sammen, sagde ████, at hun havde det skidt. Hun følte sig fortsat meget nedtrykt. ██ sagde, at det ikke var sådan, at hun havde lyst til at sluge et glas piller, som hun gjorde engang, men at hun følte, at det var lige meget, om hun levede eller ej. ██ fortalte, at hun sommetider følte en vrede, som hun ikke kunne placere. █████████ havde tidligere haft en depression, som hun hverken fik hjælp eller støtte til at håndtere. Hun fortalte, at hun derfor blev meget syg.
Sundhedsplejerske P1 blev bekymret og tilbød et nyt omsorgsbesøg den efterfølgende dag. Den 2. juli 2021 blev der lavet en depressionsscreening, hvor ██████████s samlet score var 12. Det kunne indikere, at ██████ havde en reaktion på fødslen eller andet. Sundhedsplejerske P1 oplyste derfor, at hun kunne henvise █████████ til ██████████████, som var sundhedstjenestens tilbud til kvinder med en efterfødselsreaktion. █ var ikke sikker på, at det var noget for hende. Sundhedsplejerske P1 bad videre om samtykke til at kontakte ████████s egen læge for at orientere om hendes tilstand. █ gav samtykke hertil. Sundhedsplejersken bad også om samtykke til at kontakte en sagsbehandler med henblik på et fælles besøg til vurdering af familiens behov for støtte. ███████████████████ blev meget vred og sagde, at hun ikke stolede på nogen.
Efter besøget den 2. juli 2021 kontaktede sundhedsplejerske P1 ██s læge. Hun oplyste sekretæren om resultatet af depressionsscreeningen. Sundhedsplejerske P1 oplyste videre, at ███████ havde sagt, at hun følte sig nedtrykt og sommetider havde en vrede indeni. Efter nogle timer modtog sundhedsplejerske P1 en sms, hvor ███████ spurgte, hvorfor sundhedsplejersken havde sagt til lægen, at ███ var vred på sit barn 24/7. Sundhedsplejersken oplyste herefter █████████████ om, at det ikke var, hvad hun havde sagt, men at hun havde sagt, at █████████ følte vrede og følte sig nedtrykt, og det bekymrede hende, da det kunne være tegn på stress/depression. ███ sendte efterfølgende en sms, hvor der stod, at hendes kæreste var kommet tilbage fra lægeklinikken og havde oplyst, at lægen havde sagt, at sekretæren måtte have misforstået hende og skrevet forkert.
Sundhedsplejerske P1 har i notatet til sin faglige koordinator opsummeret, at hun var bekymret for ███████████████s psykiske tilstand, fordi den traumatiske fødsel stadig fyldte. Videre fordi, der var en episode for 8-9 år siden, hvor █████████ slugte en masse piller for at komme langt væk. Sundhedsplejersken var bekymret for, om ██████████ kunne finde på at gøre det igen. Derfor var det sundhedsplejerskens vurdering, at hun skulle have noget hjælp, så hun ikke fik det skidt. Sundhedsplejerske P1 har endelig oplyst, at hun fik et klart indtryk af, at forældrene ikke ønskede at samarbejde, da de ikke tog telefonen eller ringede til hende, som hun opfordrede dem til. Da ██████████████████████████ ligeledes gik fra lægen i frustration, tænkte hun, hvem der nu skulle passe på ██████████████████████████ og sørge for, at hun ikke fik det skidt. Derfor valgte sundhedsplejerske P1 at lave et udkast til en underretning og orienterede sin faglige koordinator herom.
Det fremgår videre af notatet, at sundhedsplejerske P1 kontaktede ██████ og hendes kæreste telefonisk den 7. juli 2021, da hun ville fortælle dem, at hun havde lavet en underretning. Hun var bekymret for ██████████████████s psykiske tilstand. ████ og hendes kæreste var meget frustreret og udtrykte stor frustration over, at de ikke kunne genkende hendes iagttagelser.
Sundhedsplejerske P1 var til et møde med forældrene den 8. juli 2021, hvor de oplyste, at hun havde misforstået det, som hun havde hørt, set og vurderet. Det fremgår endvidere, at det ikke havde været muligt for sundhedsplejerske P1 at få forklaret forældrene, hvorfor hun blev bekymret, og at hun faktisk var forpligtet til at reagere, når der var nogle alarmklokker, der ringede. ███████████████s kæreste spurgte, hvorfor de ikke havde ringet til lægen og klaget over de fejl, der var lavet. Sundhedsplejersken forsøgte at forklare, at det som udgangspunkt ikke var hendes opgave at kontrollere lægens arbejde. Det, der blev sagt, kunne også være blevet oplevet forskelligt. █████████████████████████s kæreste kom konstant tilbage til, at lægen havde lavet en fejl i journalen, og at det skulle slettes. Det var hendes ansvar som sundhedsplejerske at sørge for, at det skete. ████ oplyste ligeledes, at hun slet ikke var ked af det, og forstod ikke, hvorfor sundhedsplejersken kunne misforstå hende så meget. ██████████████████████ og hendes kæreste sagde ved afslutningen af mødet, at sundhedsplejersken havde misforstået det meste af indholdet af deres samtaler ved de tre besøg, hun havde haft, og at familien havde det godt. De ønskede ingen hjælp fra dem. Da sundhedsplejersken spurgte, om ██████████████████████████ havde det godt, sagde hun, ja det har jeg, alle er vel vrede sommetider.
█████ har oplyst, at de blev indberettet til kommunen på baggrund af en fejlslagen kommunikation mellem sundhedsplejerske P1 og praktiserende læge Helene Præstholm. Hun opdagede selv den fejlslagne kommunikation den 2. juli 2021. De forsøgte at få rettet på det, som var skrevet i journalen, men hverken den praktiserende læge eller sundhedsplejerske formåede at forstå deres situation. █████████████████████████ har videre oplyst, at underretningerne er fyldt med fordrejninger af sandheden og modsigende påstande.
███████ har oplyst, at alt det, praktiserende læge Helene Præstholm beskriver i sin underretning, er grotesk. Det fremgår af den praktiserende læges underretning, at ███████████████████████████ vendte og drejede alt. ██████ undrer sig over, hvad hun skulle have vendt og drejet. █████████████████ forstår heller ikke, hvordan det kan være generaliserende at fortælle, at det ikke var første gang, hun havde oplevet, at der stod direkte løgne i hendes journal.
███████████████████████ forstår ligeledes ikke, hvilke historier det var, hun hoppede imellem. ███████████ har videre oplyst, at hun blev beskrevet som paranoid, grænsende til psykotisk. Hun er uforstående over for, hvordan man kan blive beskrevet på den måde, fordi man gerne vil have, at det, der står i ens journal, er rigtigt. █████████████ har ligeledes oplyst, at den praktiserende læge oplyste, at █████████████████ gik, og hun kunne ikke få kontakt til hende igen, hvilket er direkte løgn. ██ og hendes kæreste kom tilbage til praktiserende læge Helene Præstholm og forklarede hende, at det, der stod i journalen, ikke var sandt. Det er ikke rigtigt, at det kun var ██s kæreste, som kom tilbage. Det er hellere ikke rigtigt, at den praktiserende læge og ██████████████s kæreste snakkede om, at de var alvorligt bekymret for, at ██████████████████████████ var ved at få en fødselsdepression igen.
Det er ligeledes ikke rigtigt, at den praktiserende læge oplyste, at hun og sundhedsplejersken ville hjælpe ███████████████████ og barnet. For så vidt angår episoden med █████████████████████s 9-årige datter, hvor en sagsbehandler fik ████████████████████ til at skrive under på et blankt stykke papir, er det ikke korrekt beskrevet af den praktiserende læge. ██████████████████ er heller ikke enig i beskrivelsen af mødet i stuen, hvor ██████████████s datter var til stede.
████████████████████████ har endvidere oplyst, at praktiserende læge Helene Præstholm oplyste, at sundhedsplejersken havde fortalt, at ██████████ følte vrede mod sit barn, men var ikke vred. Hertil har ███████████████████████ oplyst, at det fremgår af nogle sms’er, at sundhedsplejersken fortalte, at hun bestemt ikke havde sagt, at ███████████ var vred på sit barn, men hun sagde noget andet til den praktiserende læge. ████████████ har i den forbindelse oplyst, at selve sætningen ”hun føler vrede mod sit barn, men ikke er vred” ikke giver mening og er modsigende. ███████████████████ undrer sig også over, hvor den praktiserende læge har oplysningen fra om, at ███████████████████████ følte vrede og frustration mod sin familie, og blev irriteret, når hendes søn græd. Det har hun hverken sagt eller følt. Beskrivelsen af ███████████████████s kæreste som mimikfattig, at han ikke valgte at være en del af samtalen om mulig depression, bakkede ud og hellere ville køre en tur, mens de snakkede, er ikke korrekt. ██████████ havde selv valgt, at hendes kæreste ikke skulle være til stede.
███████████████████████ har oplyst, at de ikke havde haft en samtale med praktiserende læge Helene Præstholm som forældre. De havde ikke snakket om børnene eller fortalt om, hvordan de havde det til hverdag, eller hvordan de var som forældre. ██████████████████████████ er derfor uforstående over for praktiserende læge Helene Præstholms vurdering, herunder oplysningen om, at hendes bekymring gik på, at ██████████████████ og hendes kæreste ikke kunne klare opgaven om at være gode stabile ansvarshavende forældre. ██████ kommer med flere eksempler på, hvorfor de er stabile forældre, som ikke har brug for hjælp.
█ har oplyst, at sundhedsplejerske P1 har skrevet, at hun under mødet den 8. juli 2021 havde sagt, at hun slet ikke var ked af det. Videre at hun ikke forstod, hvordan sundhedsplejersken kunne misforstå hende så meget. Hertil har ███████████████ oplyst, at det ikke er korrekt. Hun sagde ikke, at hun ikke var ked af det, men at hun ikke var ked af det hele tiden.
███████████████████████████ har videre oplyst, at hun er uforstående over for sundhedsplejerske P1’s beskrivelse af mødet den 1. juli 2021. Sundhedsplejersken har blandt andet oplyst, at ██████████████████ havde sagt, at det ikke var sådan, at hun havde lyst til at sluge et glas piller, som hun gjorde engang, men at hun følte, at det var lige meget, om hun levede eller ej. █████ har hertil oplyst, at da hun nævnte, at hun var bange for, at hun var ved at få en fødselsdepression, sagde sundhedsplejersken, at hun da ellers så rigtig glad ud. ███ sagde, at det gjorde hun også for ni år siden, hvor det endte med, at hun tog et par piller. Dengang sagde hun også, at hun slet ikke var selvmorderisk eller bekymret. Dagen efter oplyste ███████, at hun engang for ni år siden havde haft det sådan, at hun var ret ligeglad med, om hun levede eller ej, selv om hun ikke ønskede at dø.
██████████████████ har endvidere oplyst, at i beskrivelsen af sms’erne mellem sundhedsplejerske P1 og ████████████, fordrejede og undlod sundhedsplejersken nogle ting for at få det til at lyde som om, det var █████████████████████████, der var helt forkert på den. ██████████████████████ har ligeledes oplyst, at det ikke var rigtigt, at hun og hendes kæreste havde givet udtryk for, at de ikke ønskede sundhedsplejerske P1 som sundhedsplejerske. Det er heller ikke rigtigt, at de gik fra lægen i stor frustration. ███████████ har samtidig oplyst, at det ikke var rigtigt, at sundhedsplejersken havde oplyst, at hun ville lave en underretning. ███████████s kæreste har ligeledes ikke sagt, at det var sundhedsplejerskens ansvar at få rettet journalen, i forhold til oplysningen om at ██████████████████████ var vred på sit barn. Han sagde, at sundhedsplejersken kunne tage ansvar og ringe og fortælle lægeklinikken, at det ikke var det, hun havde sagt, og så kunne lægen eventuelt rette det, der stod i journalen.
██████████████████████ har oplyst, at det fremgår af sundhedsplejerske P1’s notat, at ved slutningen af mødet oplyste █████████████████████████ og hendes kæreste, at sundhedsplejersken havde misforstået det meste af indholdet i deres samtaler ved de sidste tre besøg. Familien havde det godt og ønskede ingen hjælp fra dem. Da sundsplejersken spurgte, om █ havde det godt, sagde hun, at det havde hun, og at alle vel er vrede sommetider. Hertil har █ oplyst, at de ikke havde sagt, at hun havde misforstået det meste af indholdet. De sagde også, at de har det godt, men ikke hele tiden, som sundhedsplejersken får det til at lyde som om. De har ligeledes ikke sagt, at de ikke ønsker hjælp, men derimod at de er åbne for at høre om, hvilke muligheder der er for at få hjælp. Udtalelsen om, at ████████████████████ skulle have sagt, at hun havde det godt, og at alle var vrede sommetider, gav ingen mening. Sundhedsplejersken spurgte, om ██ havde sagt det med at føle vrede, hvortil hun havde svaret, ja indeni, men alle føler vrede nogle gange.
████████████████████████ har til sin klage også sendt en udtalelse fra en psykolog, en anden praktiserende læge og en jordemoder. Der er også sendt et skriv fra jordemoderen til lægeklinikken, samt en beskrivelse af forløbet skrevet af █s kæreste. Videre har hun sendt en sms-korrespondance mellem hende og sundhedsplejerske P1.
█████████████████████ har ligeledes sendt et partshøringssvar den 13. november 2022, som er indgået i sagens behandling.
█████████████ har slutteligt oplyst, at hun ikke blev oplyst om, at praktiserende læge Helene Præstholm og sundhedsplejerske P1 sendte underretninger.
Praktiserende læge Helene Præstholm har oplyst, at det er hendes klare opfattelse, at ███████████████████████████ både før og under samtalen i klinikken havde samtykket til, at sundhedsplejerske P1 måtte ringe til hende for at udtrykke sin bekymring. Det var også hendes klare opfattelse, at både ███ og sundhedsplejerske P1 var enige om, at det var █ og barnets tarv, der var i centrum, da de alle ville hjælpe bedst muligt. Praktiserende læge Helene Præstholms har videre oplyst, at det er hendes opfattelse, at grundet tidligere ubehagelige oplevelser med kommunen røg █████████ tilbage i følelsen fra dengang og fik slet ikke oplevelsen af, at alle gerne ville hjælpe hende. Det var den praktiserende læges oplevelse, at de tidligere erindringer blev reaktiveret, og det gode samarbejde derfor røg i vasken.
Sundhedsplejerske P1 har oplyst, at hun som sundhedsplejerske er underlagt en skærpet underretningspligt, der går forud for tavshedspligten. Det betyder, at hun er særlig forpligtet til at underrette kommunen om den eventuelle bekymring, der kan opstå i en familie for et barn eller forældre.
Vi har lagt oplysningerne i journalen til grund for afgørelsen. Journalen har normalt stor bevisværdi, fordi den bliver skrevet i forbindelse med behandlingen og på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget.
Det skal i forbindelse med ovenstående bemærkes, at sundhedspersoner skal gengive en samtale, således som sundhedspersonen har forstået den. Et journalnotat, hvor en samtale resumeres og gengives, indeholder således i høj grad en gengivelse af sundhedspersonens forståelse af samtalen.
Begrundelse
Reglerne om tavshedspligt
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundheds-personer og træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for oplysninger om helbred og andre fortrolige oplysninger. Det står i sundhedslovens § 40.
Oplysninger om helbred er oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand. Det er også oplysninger om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været indlagt eller er indlagt. Det fremgår af punkt 4.1 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
En sundhedsperson kan dog ifølge sundhedslovens § 43, stk. 1, give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke. Et samtykke skal ifølge sundhedslovens § 44 være skriftligt. Samtykket behøver dog ikke være skriftligt, hvis sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler herfor.
En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden patientens samtykke. En sundhedsperson kan fx give oplysningerne, når der er pligt til det efter anden lovgivning. Det står i § 43, stk. 2, nr. 1.
Sundhedspersoner skal underrette kommunen, hvis de får viden eller mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det står i servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1.
Sundhedspersonen skal normalt orientere eller forsøge at orientere om, at der bliver sendt en underretning til kommunen. Orienteringen skal gives til den person, der bliver videregivet fortrolige oplysninger om. Det er ikke nødvendigt, at sundhedspersonen får et samtykke til videregivelsen fra denne person.
Det beror på sundhedspersonens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.
Disciplinærnævnets resultat
Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge Helene Præstholm for at give oplysninger om █████████████████ i underretningen til Kommune 1 uden, at forsøge at indhente █████████s samtykke.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:
- oplysningerne i underretningen er en fortrolig oplysning, fordi det er oplysninger om █s helbred, sociale og familiære forhold.
- ██████████████████████████ ikke havde givet samtykke til, at praktiserende læge Helene Præstholm kunne give oplysninger om hende til kommunen.
- det er disciplinærnævnets opfattelse, at oplysningerne i underretningen er udtryk for praktiserende læge Helene Præstholms subjektive opfattelse, herunder hendes opfattelse af, hvorvidt oplysningerne fra sundhedsplejersken var korrekte.
- ████████s har oplyst, at oplysningerne i underretningen var urigtige og baseret på misforståelser. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningerne i underretningen. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen. Disciplinærnævnet har derfor ikke grundlag for at fastslå, at der blev videregivet urigtige oplysninger.
- underretningspligten indtræder, når en sundhedsperson får kendskab til eller grund til at antage, at et barn muligvis har behov for særlig støtte. Der er ikke krav om, at sundhedspersonen skal vide dette med sikkerhed eller foretage yderligere undersøgelser for at bekræfte sin antagelse. Det gør derfor ingen forskel, om praktiserende læge Helene Præstholm måtte have misforstået situationen.
- der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som praktiserende læge Helene Præstholm lavede, da hun sendte underretningen.
- det forhold, at andre sundhedspersoner har et andet skøn af, hvorvidt et barn muligvis har behov for støtte, ændrer ikke herpå.
- praktiserende læge Helene Præstholm derfor kunne give oplysningerne om ████████████████████████ til kommunen uden samtykke.
- praktiserende læge Helene Præstholm dog ikke forsøgte at få ████████████████s samtykke til at sende underretningen, da ███████ ikke blev orienteret om, at der blev sendt en underretning til kommunen.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge Helene Præstholm handlede i strid med sundhedsloven.
Disciplinærnævnet vurderer også, at der ikke er grundlag for at kritisere sundhedsplejerske P1 for at give oplysninger om ██████ i underretningen til Kommune 1.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:
- oplysningerne i underretningen er fortrolige oplysninger, fordi det er oplysninger om ██████s helbred, sociale og familiære forhold.
- ████████████████ ikke havde givet samtykke til, at praktiserende sundhedsplejerske P1 kunne give oplysninger om hende til kommunen.
- sundhedsplejerske P1 ifølge journalen og oplysningerne i underretningen orienterede ███████████ om, at hun ville sende en underretning. Disciplinærnævnet har lagt vægt på oplysningerne i journalen. Journalen har normalt stor bevisværdig, fordi den bliver skrevet i forbindelse med behandlingen og på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget.
- det er disciplinærnævnets opfattelse, at oplysningerne i underretningen er udtryk for sundhedsplejerske P1’s subjektive opfattelse, herunder hvorvidt oplysninger fra praktiserende læge Helene Præstholm var korrekte.
- ████████████████████s oplysninger om, at oplysningerne i underretningen var urigtige og baseret på misforståelser ikke kan føre til et ændret resultat. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningerne i underretningen. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen. Disciplinærnævnet har derfor ikke grundlag for at fastslå, at der blev videregivet urigtige oplysninger.
- underretningspligten indtræder, når en sundhedsperson får kendskab til eller grund til at antage, at et barn muligvis har behov for særlig støtte. Der er ikke krav om, at sundhedspersonen skal vide dette med sikkerhed eller foretage yderligere undersøgelser for at bekræfte sin antagelse. Det kan derfor ikke føre til et andet resultat, hvis sundhedsplejerske P1 måtte have misforstået ███.
- der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som sundhedsplejerske P1 lavede, da hun sendte underretningen.
- sundhedsplejerske P1 derfor lovligt kunne give oplysningerne om ████████ til kommunen.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sundhedsplejerske P1 ikke handlede i strid med sundhedsloven.
Regler
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
- § 3, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
Bekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023 af sundhedsloven:
- § 40 om tavshedsbelagte oplysninger
- § 43, stk. 1, om videregivelse af helbredsoplysninger med patientens samtykke til andre formål
- § 43, stk. 2, nr. 1, om videregivelse uden patientens samtykke
- § 44, stk. 1 og 2, om samtykke til videregivelse
Bekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 af lov om social service (serviceloven):
- § 153 om underretningspligt
Vejledninger
Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:
- Punkt 4.1 om helbredsoplysninger
- Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke