Manglende indhentelse af samtykke ved underretning

Afgørelse

Der gives kritik til:

• praktiserende læge Helene Præstholm (aut. ID 07JKL), for brud på sin tavshedspligt den 5. juli 2021.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra ███████████.

Klagen

Der er klaget over, at:

• praktiserende læge Helene Præstholm har brudt sin tavshedspligt ved at give oplysninger om ████████ i underretningen af 5. juli 2021 til Kommune 1.

Sagsfremstilling

Den 2. juli 2021 blev ████████████s kæreste tilset af praktiserende læge Helene Præstholm.

Lægeklinikken var tidligere samme dag blevet kontaktet af en sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken havde været på besøg hos ██████ og hans kæreste. Sundhedsplejersken fortalte om sine observationer i hjemmet.

Når ████████████s kæreste åbnede op om sin tilstand, gik █.

Det fremgår af underretningen af 5. juli 2021, at praktiserende læge Helene Præstholm under konsultationen den 2. juli 2021 oplyste, at sundhedsplejersken havde ringet til lægeklinikken, da hun var bekymret for █████████████s kæreste og deres søn. ████████s kæreste havde tidligere haft en fødselsdepression, og sundhedsplejersken var bekymret for, at hun havde fået det igen. Da praktiserende læge Helene Præstholm oplyste ███████s kæreste om opkaldet, blev hun meget ked af det. Hun oplyste, at hun var træt af, at de løj. Hun havde aldrig villet sine børn noget ondt eller været vred på dem.

Da ██████████████s kæreste havde forladt konsultationen, kom ███ hen til lægeklinikken for at snakke med praktiserende læge Helene Præstholm. Han oplyste, at de havde ringet til sundhedsplejersken for at høre, hvorfor hun havde sagt, at ███████████s kæreste var vred på sit barn, for det havde ██████s kæreste aldrig sagt. Sundhedsplejersken gav dem ret i, at ████s kæreste aldrig havde sagt, at hun var vred på sit barn.

Efter konsultationen talte praktiserende læge Helene Præstholm med sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken oplyste, at ███████████████s kæreste havde oplyst, at hun følte vrede mod sit barn, men ikke var vred. Sundhedsplejersken oplyste videre, at █████████████s kæreste følte vrede og frustration mod sin familie. Hun blev ligeledes irriteret, når hendes dreng begyndte at græde. Da sundhedsplejersken var hjemme ved ██████████ og hans kæreste, oplyste ███████████s kæreste, at hun ikke havde det godt, og at hun før havde prøvet at tage sit liv med piller. Sundhedsplejersken prøvede at lukke ned for snakken, da ███████████████s kærestes 9-årige datter sad ved siden af. Sundhedsplejersken syntes ikke, hun skulle høre det. Hun fik derfor ████████s kæreste til at komme op på sit kontor dagen efter. ███████████████ var til stede og var meget mimikfattig. Han valgte ikke at være en del af samtalen. Sundhedsplejersken var bekymret, når ██ bakkede ud. Han ville ikke deltage i en samtale om en mulig depression den efterfølgende dag. Han ville køre en tur imens.

Det fremgår også af underretningen, at praktiserende læge Helene Præstholm var bekymret for, at ███████████████ og hans kæreste ikke kunne klare opgaven om at være gode stabile ansvarshavende forældre over for børnene. De elskede deres børn, men havde brug for hjælp til at være mor og far. Praktiserende læge Helene Præstholm vurderede, at ████████████s kæreste skulle til psykiater med sin depression. Herudover kunne familien have brug for en støttekontaktperson, der kunne komme i hjemmet for at være den stabile faktor og måske vise, hvordan man er forældre. Hvad man siger og ikke siger, mens ens børn er til stede.

Det fremgår endvidere af underretningen, at █████████████s søns far hedder ██████████.

████ har oplyst, at han er dybt utilfreds med, at praktiserende læge Helene Præstholm under konsultationen den 2. juli 2021 stemplede ham og hans kæreste som dårlige forældre, der havde brug for støtte. ███████████ og hans kæreste havde aldrig talt med den praktiserende læge om emnet.

███ har også oplyst, at praktiserende læge Helene Præstholm omtalte episoder, hvor hun ikke havde været til stede. ███████████ har samtidig oplyst, at sundhedsplejersken i sit skriv fordrejede hans væremåde og attitude til sin fordel.

███ har herudover oplyst, at praktiserende læge Helene Præstholm har skrevet en anden mands navn i underretningen.

███████████████ har desuden oplyst, at han ikke blev oplyst om, at der blev sendt en underretning.

█████████ har til sin klage sendt en udtalelse fra en psykolog, en anden praktiserende læge og en jordemoder. Der er også sendt et skriv fra jordemoderen til lægeklinikken samt en beskrivelse af forløbet. Videre er der sendt en sms-korrespondance.

Praktiserende læge Helene Præstholm har oplyst, at hun kun laver en underretning, når hun som læge finder det nødvendigt, at en familie får hjælp. Den praktiserende læge har også oplyst, at en underretning er et redskab for familier til, at de kan få hjælp fra kommunen, f.eks. i form af en støtteperson, der kan komme i hjemmet i en periode og hjælpe med dagligdags ting. I den konkrete sag var hun akut bekymret for ██████████████s kæreste, deres søn og datteren. Praktiserende læge Helene Præstholm har herudover oplyst, at hun, efter opkaldet fra sundhedsplejersken og hendes bekymring den dag ███████████████s kæreste var i konsultationen, lavede en underretning til kommunen for at familien kunne få hjælp.

Begrundelse

Reglerne om tavshedspligt

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner og træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for oplysninger om helbred og andre fortrolige oplysninger. Det står i sundhedslovens § 40.

Oplysninger om helbred er oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand. Det er også oplysninger om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været indlagt eller er indlagt. Det fremgår af punkt 4.1 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

En sundhedsperson kan dog ifølge sundhedslovens § 43, stk. 1, give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke. Et samtykke skal ifølge sundhedslovens § 44 være skriftligt. Samtykket behøver dog ikke være skriftligt, hvis sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler herfor.

En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer uden patientens samtykke. En sundhedsperson kan fx give oplysningerne, når der er pligt til det efter anden lovgivning. Det står i § 43, stk. 2, nr. 1.

Sundhedspersoner skal underrette kommunen, hvis de får viden eller mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det står i servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1.

Sundhedspersonen skal normalt orientere eller forsøge at orientere om, at der bliver sendt en underretning til kommunen. Orienteringen skal gives til den person, der bliver videregivet fortrolige oplysninger om. Det er ikke nødvendigt, at sundhedspersonen får et samtykke til videregivelsen fra denne person.

Det beror på sundhedspersonens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Disciplinærnævnets resultat

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge Helene Præstholm for at give oplysninger om ███████████████ i underretningen til Kommune 1 uden at forsøge at indhente ██████████████s samtykke.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• oplysningerne i underretningen er fortrolige oplysninger, fordi det er oplysninger om ████████████s sociale og familiære forhold.

• oplysningen om, at █s søns far hed ███, ikke er en fortrolig oplysning om ███████. Det er en oplysning om ████████.
• ███ ikke havde givet samtykke til, at praktiserende læge Helene Præstholm kunne give oplysninger om ham til kommunen.

• oplysningen om, at ██████ ikke kunne klare opgaven om at være en god stabil ansvarshavende forælder over for sine børn, var udtryk for den praktiserende læges subjektive opfattelse af ███████████.

• det er disciplinærnævnets opfattelse, at oplysningerne i underretningen er udtryk for praktiserende læge Helene Præstholms subjektive opfattelse, herunder hendes opfattelse af, hvorvidt oplysningerne fra sundhedsplejersken var korrekte.
• disciplinærnævnet ikke har mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningerne i underretningen. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen. Disciplinærnævnet har derfor ikke har grundlag for at fastslå, at der blev videregivet urigtige oplysninger.

• at underretningspligten indtræder, når en sundhedsperson får kendskab til eller grund til at antage, at et barn muligvis har behov for særlig støtte. Der er ikke krav om, at sundhedspersonen skal vide dette med sikkerhed eller foretage yderligere undersøgelser for at bekræfte sin antagelse. Det gør derfor ingen forskel, om praktiserende læge Helene Præstholm måtte have misforstået situationen.

• at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som praktiserende læge Helene Præstholm lavede, da hun sendte underretningen.

• det forhold, at andre sundhedspersoner har et andet skøn af, hvorvidt et barn muligvis har behov for støtte, ændrer ikke herpå.

• at praktiserende læge Helene Præstholm derfor kunne give oplysningerne om █████████████ til kommunen uden samtykke.

• praktiserende læge Helene Præstholm dog ikke forsøgte at få ██s samtykke til at sende underretningen, da ███████████ ikke blev orienteret om, at der blev sendt en underretning til kommunen

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge Helene Præstholm handlede i strid med sundhedsloven.

Regler

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
• § 3, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023 af sundhedsloven:

• § 40 om tavshedsbelagte oplysninger
• § 43, stk. 1, om videregivelse af helbredsoplysninger med patientens samtykke til andre formål
• § 43, stk. 2, nr. 1, om videregivelse uden patientens samtykke
• § 44, stk. 1 og 2, om samtykke til videregivelse

Bekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 af lov om social service (serviceloven):

• § 153 om underretningspligt

Vejledninger

Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:

• Punkt 4.1 om helbredsoplysninger
• Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke