Utilstrækkelig vurdering af symptomer på meningitis

Kritik med indskærpelse

Vagtlæge Morten Krause Nielsen (aut. ID 062Q9) fra Lægevagten i Region A får kritik med indskærpelse for behandlingen den 1. april 2023.

Ikke kritik

Praktiserende læge Person1 (aut. ID ████) og praktiserende læge Person2 (aut. ID ████) fra Behandlingssted 1 får ikke kritik for behandlingen.

1. klagepunkt

Du har klaget over, at du ikke fik en korrekt behandling af praktiserende læge Person1 og praktiserende læge Person2 hos Behandlingssted 1, den 31. marts 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er:

• at du ikke blev tilstrækkeligt behandlet ved telefonopkaldet til klinikken henset til din tilstand og de beskrevne symptomer, herunder at du burde være blevet tilbudt en tid til undersøgelse

• at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt, at du ved konsultationen blev hjemsendt med penicillinbehandling, idet du burde være blevet henvist til yderligere udredning/undersøgelse i sygehusregi grundet dit høje infektionstal.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 31. marts 2023 ringede din ægtefælle til Behandlingssted 1 på vegne af dig. Du var på daværende tidspunkt 35 år. Ved opkaldet, der blev besvaret af praktiserende læge Person2, oplyste din ægtefælle, at du var svimmel og havde hovedpine, ligesom du hostede lidt. Din ægtefælle oplyste videre, at du havde feber med en temperatur på 40,9˚C, og at du havde været syg i to dage og havde ondt i hele kroppen. Det blev desuden oplyst, at du var let forkølet, og at du var alment vågen og klar. Der blev ved opkaldet spurgt ind til symptomer i form af nakke-/rygstivhed (NSR) og udslæt, hvilket du ikke havde. Det blev på den baggrund mistænkt, at du havde Covid eller influenza, og den praktiserende læge rådgav herefter om behandling med Panodil og væske.

Senere samme dag mødte du i lægeklinikken, hvor du blev tilset af praktiserende læge Person1. Den praktiserende læge optog sygehistorie for dig, herunder at du havde været syg i tre dage med ondt i halsen og hoste, og at du indtog sparsomt. Du havde ingen symptomer på urinvejsinfektion eller en maveinfektion. Den praktiserende læge foretog herefter en objektiv undersøgelse af dig, hvorved du fandtes lidt bleg, men uden udslæt, ligesom du var relevant og uden nakke-/rygstivhed. Din temperatur blev målt til 40˚C. Ved lytning til dine lunger fandtes normale forhold. Ved undersøgelse af din mund/hals sås rødme i svælget, og du blev derfor podet for streptokokker, ligesom du fik målt dit infektionstal. Podningen var positiv for streptokokker, og dit infektionstal var over 230. Den praktiserende læge ordinerede på den baggrund behandling med penicillin, ligesom han vejledte dig om behandling med paracetamol tre til fireange dagligt med henblik på at slå feberen ned og kunne indtage lidt væske. Du blev desuden vejledt om at kontakte lægevagt ved manglende bedring.

Du har i klagen blandt andet oplyst, at når en voksen mand ikke selv er i stand til at tale i telefon og har en temperatur på næsten 41˚C med svimmelhed og hovedpine, så burde der ved den telefoniske henvendelse være foretaget mere end blot vejledning om behandling med Panodil og væske. Du har videre oplyst, at du efterfølgende er blevet gjort opmærksom på, at et infektionstal på +230 er voldsomt højt. Den praktiserende læge, der undersøgte dig den 31. marts 2023, burde derfor have sendt dig til videre undersøgelse på sygehuset i stedet for blot at sende dig hjem uden at vide, hvad dit infektionstal reelt var på daværende tidspunkt.

Du har i klagen desuden oplyst, at du er overbevist om, at hvis du var blevet sendt videre til undersøgelse på sygehus ved konsultationen den 31. marts 2023, ville du være blevet sat i behandling på et tidligere tidspunkt, og du ville i så fald ikke have haft så voldsomt et sygdomsforløb med medfølgende senskader. Du har hertil oplyst, at du efterfølgende fik konstateret bakteriel meningitis, og at tiden er en meget vigtig faktor ved en sådan infektion.

Du har i et partshøringssvar videre oplyst, at det var din ægtefælle, der ringede til lægeklinikken på dine vegne, og at praktiserende læge Person2 hverken bad om at tale med dig eller spurgte ind til, hvorfor du ikke selv kunne ringe. Du har hertil oplyst, at du på daværende tidspunkt var så svækket, at du ikke var i stand til at tale din egen sag, og at dette burde have været et opmærksomhedspunkt for den praktiserende læge. Hvis den praktiserende læge havde talt med dig i telefonen, ville hun selv have hørt, hvor usammenhængende du talte. 

Begrundelse

Vi behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. En autoriseret sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit sundhedsfaglige virke.

Vi vurderer i vores afgørelse, om den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det betyder, at vi tager stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, sundhedspersonen har på behandlingstidspunktet.

Vi tager ikke stilling til, om en patient har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af vejledning nr. 9235 af 23. maj 2012 om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom, at lægen skal mistænke sygdommen hos patienter med en påvirket almentilstand, høj feber, punktformede hudblødninger, der ikke forsvinder efter tryk (petekkier) og/eller nakke- og rygstivhed. Ved mistanke om meningokoksygdom skal lægen sikre sig, at patienten indlægges akut og behandles med antibiotika hurtigst muligt.

Vores resultat for så vidt angår behandlingen ved den telefoniske henvendelse

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge Person2 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på:

• at den praktiserende læge ved den telefoniske henvendelse optog en relevant og dækkende sygehistorie for dig, herunder at du havde været syg i to dage, og at du havde symptomer i form af hoste, kropssmerter, feber og svimmelhed, ligesom du var let forkølet. Den praktiserende læge spurgte desuden ind til, om du havde nakke-/rygstivhed og/eller udslæt, hvilket var relevant at få afklaret, idet forekomst af disse symptomer kan være tegn på en alvorlig og indlæggelseskrævende sygdom.

• at det var relevant og tilstrækkeligt, at den praktiserende læge ved telefonopkaldet gav råd om behandling med Panodil og væske, og at den praktiserende læge ikke iværksatte yderligere behandlingsmæssige tiltag, herunder henvisning af dig til en fysisk konsultation. Det skyldes, at de symptomer, du fremstod med ved opkaldet, er typiske tegn på en øvre luftvejsvirus, og at der ved opkaldet ikke blev beskrevet tegn på alvorlig sygdom, herunder nakke- og rygstivhed. 

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at den praktiserende læge foretog en vurdering af din tilstand uden selv at have talt med dig, idet det ved opkaldet blev oplyst, at du var alment vågen og klar. Det var på den baggrund relevant, at det faktum, at din ægtefælle foretog opkaldet for dig, ikke blev tolket som et udtryk for, at du ikke selv var i stand til at tale.

Praktiserende læge Person2 har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af dig den 31. marts 2023 hos Behandlingssted 1.

Vores resultat angående behandlingen ved den fysiske konsultation 

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge Person1 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på:

• at det var relevant og tilstrækkeligt, at den praktiserende læge ved konsultationen iværksatte behandling af dig med penicillin og paracetamol grundet mistanke om halsbetændelse, idet du havde symptomer i form af halssmerter og feber, og idet dit infektionstal var forhøjet, ligesom podningen fra din hals var positiv for streptokokker. Dertil kommer, at der ved undersøgelsen af dig ikke fandtes tegn til systemisk spredning af halsbetændelsen, idet du var vågen, klar og relevant, ligesom du var alment upåvirket og uden nakke-/rygstivhed.   

Streptokok-halsbetændelse er en bakteriel infektion forårsaget af gruppe A streptokokker (GAS). Denne tilstand ses hyppigst hos børn og unge, men kan også forekomme hos voksne. Den kliniske præsentation varierer fra mild halsirritation til svære infektioner med systemiske symptomer.

Patienter med streptokok-halsbetændelse præsenterer sig typisk med symptomer i form af ondt i halsen, synkebesvær, feber med en temperatur over 38˚C, rødme og hævelse af mandlerne (ofte med hvidlige belægninger), forstørrede og ømme lymfeknuder på halsen og fravær af hoste. Diagnosen kan desuden understøttes af en positiv hurtigtest for streptokokker eller dyrkning fra svælgpodning. Infektionstal (CRP) stiger ofte kraftigt i forbindelse med en bakteriel halsbetændelse.

Streptokok-halsbetændelse behandles sædvanligvis med penicillin, hvilket forkorter sygdomsforløbet med 12-24 timer. Behandling med penicillin medfører desuden en nedsat komplikationsrate og nedsat smittefare.

Ved halsbetændelse med streptokokker ses lokale komplikationer i form af halsbyld, bihuler eller mellemøreinfektion. I sjældne tilfælde kan der tillige forekomme systemiske komplikationer i form af blodforgiftning (sepsis) og meningitis.

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at den praktiserende læge ikke henviste dig til videre udredning/undersøgelse i sygehusregi, idet de foretagne undersøgelser ikke afslørede tegn på en alvorlig behandlingskrævende sygdom, herunder meningitis, der gav anledning til at iværksætte yderligere behandlingsmæssige tiltag. Dette henset til, at du på undersøgelsestidspunktet hverken havde påvirket almentilstand, nakke-/rygstivhed, petekkier eller påvirket bevidsthed.

Meningitis er en alvorlig lidelse med infektion i hjernehinden. Ved undersøgelse af en patient med meningitis vil der typisk findes feber, hovedpine, konfusion, påvirket bevidsthed, neurologiske udfald, nakke-/rygstivhed og petekkier. Hos cirka 50 % af patienter med meningitis ses feber, nakkestivhed og bevidsthedspåvirkning, mens 95 % af meningitispatienter har to ud af disse tre symptomer. 

Den omstændighed, at du efterfølgende fik konstateret bakteriel meningitis, er ikke ensbetydende med, at behandlingen var kritisabel. Det skyldes, at du på undersøgelsestidspunktet som nævnt ikke havde tegn på meningitis eller anden alvorlig behandlingskrævende sygdom. Det var på behandlingstidspunktet således ikke muligt at forudse, at din sygdom senere ville udvikle sig og forværres til den frygtede komplikation meningitis. Det bemærkes hertil, at meningitis kan opstå som en hurtigt fremadskridende (progredierende) komplikation, og at denne komplikation inden for meget kort tid kan forandres til en livstruende tilstand.

Praktiserende læge Person1 har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af dig den 31. marts 2023 hos Behandlingssted 1.

2. klagepunkt

Du har klaget over, at du ikke fik en korrekt behandling af vagtlæge Morten Krause Nielsen hos Lægevagten i Region A, den 1. april 2023.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er:

• at du ikke blev relevant og tilstrækkeligt behandlet henset til dine symptomer, herunder at vagtlægen burde have tilset dig i stedet for at overlade det til din ægtefælle at vurdere din tilstand.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 1. april 2023 rettede din ægtefælle telefonisk henvendelse til Lægevagten i Region A på dine vegne. Du var på daværende tidspunkt 35 år. Opkaldet blev besvaret af vagtlæge Morten Krause Nielsen, som indledningsvist optog sygehistorie for dig, herunder at du havde været ved din praktiserende læge den foregående dag og havde fået penicillin for en mulig halsbetændelse. Din ægtefælle angav ved opkaldet, at du nu virkede omtåget. Din ægtefælle havde dog ikke set dig i øjnene, ligesom hun ikke havde stillet dig orienteringsspørgsmål og forsøgt at få dig op at stå. Du havde desuden ikke fået målt din temperatur. Vagtlægen oplyste herefter din ægtefælle om, at hun skulle forsøge dette og ringe igen.

Vi har til brug for behandlingen af sagen indhentet lydfil fra opkaldet den 1. april 2023.

Det fremgår af lydfilen, at din ægtefælle ved opkaldet oplyste, at du havde været ved læge dagen forinden, hvor du havde fået målt meget høje infektionstal, og at din praktiserende læge havde mistænkt halsbetændelse, hvorfor du var sat i behandling med penicillin. Din ægtefælle oplyste desuden, at du samme dags morgen havde fået det meget værre, og at du ved samtale ikke gav sammenhængende svar, men talte lidt i tåger. Vagtlæge Morten Krause Nielsen spurgte ved opkaldet ind til, om du kunne stå og gå, hvortil din ægtefælle oplyste, at du selv havde været på toilettet, men at du aktuelt kastede op, og at hun (din ægtefælle) næsten ikke kunne få dig op at sidde. Din ægtefælle oplyste videre, at hun skulle hive dig op, hvis det var. Vagtlægen oplyste herefter din ægtefælle om, at hun skulle gå til dig med kontante/direkte spørgsmål og kommandoer for at finde ud af, hvad der foregik med dig. Vagtlægen spurgte desuden ind til din temperatur, hvortil din ægtefælle oplyste, at du dagen forinden havde haft en temperatur på 41˚C, men at du ikke havde fået målt din temperatur denne dag. Vagtlægen oplyste herefter, at du skulle have målt din temperatur, og at det derudover skulle afklares, hvor vågen du var. Vagtlægen vejledte i den forbindelse din ægtefælle om, at hun skulle gå til dig med spørgsmål som "hvad er dit navn?”, ”hvad er klokken?”, ”hvilken dag er det?” og ”hvad er adressen?”. Vagtlægen bad således din ægtefælle om at gøre dette og dernæst ringe tilbage.

Du har i klagen oplyst, at din ægtefælle ringede til lægevagten, fordi hun var bekymret for din tilstand, da du på daværende tidspunkt var konfus og ude af stand til at føre en samtale. Du kunne desuden ikke sætte dig op og havde haft rysteture hele natten, ligesom du kastede op og fortsat havde høj feber. Vagtlægen bad din ægtefælle om at tjekke, om du kunne svare på almindelige spørgsmål, ligesom hun skulle måle din temperatur igen. Du har hertil oplyst, at din ægtefælle gjorde disse ting, at du svarede på det hele, og at din temperatur var faldet. Din ægtefælle vurderede derfor ud fra samtalen med vagtlægen, at du nok var okay.

Du har i klagen videre oplyst, at vagtlægen ved samtalen blev oplyst om, at du havde haft et meget højt infektionstal, og at vagtlægen derfor burde have kunnet se alvoren i din tilstand. Du har hertil oplyst, at din ægtefælle ikke er fagperson, og at hun derfor ikke var i stand til at vurdere, hvordan du havde det. Vagtlægen burde således ikke have overladt vurderingen/beslutningen til din ægtefælle, men skulle i stedet selv have taget ansvaret på sig.

Du har i et partshøringssvar desuden oplyst, at det var din ægtefælle, der ringede til vagtlægen på dine vegne, og at vagtlægen hverken bad om at tale med dig eller spurgte ind til, hvorfor du ikke selv kunne ringe. Du har hertil oplyst, at du på daværende tidspunkt var så svækket, at du ikke var i stand til at tale din egen sag, og at dette burde have været et opmærksomhedspunkt for vagtlægen. Hvis vagtlægen havde talt med dig i telefonen, ville han selv have hørt, hvor usammenhængende du talte.

Begrundelse

Vi henviser til ovenstående afsnit om omhu og samvittighedsfuldhed og ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Det fremgår af vejledning nr. 9235 af 23. maj 2012 om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom, at lægen skal mistænke sygdommen hos patienter med en påvirket almentilstand, høj feber, punktformede hudblødninger, der ikke forsvinder efter tryk (petekkier) og/eller nakke- og rygstivhed. Ved mistanke om meningokoksygdom skal lægen sikre sig, at patienten indlægges akut og behandles med antibiotika hurtigst muligt.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere vagtlæge Morten Krause Nielsen for behandlingen. 

Vi har lagt vægt på:

• at din ægtefælle ved opkaldet oplyste, at du aktuelt var i behandling for halsbetændelse, og at du aftenen forinden havde haft en temperatur på 41˚C. Din ægtefælle angav videre, at du nu havde fået det værre, at du talte usammenhængende og havde haft opkastning, og at hun (din ægtefælle) ikke kunne/havde svært ved at få dig op at sidde i sengen.

• at vagtlægen på baggrund af ovennævnte beskrivelse af din tilstand burde have overhørt samtalen, hvor din ægtefælle stillede de angivne spørgsmål til dig, eller have bedt om selv at tale med dig og herefter have vurderet, om du var bevidsthedspåvirket. Dette skyldes, at dine beskrevne symptomer kunne indikere en alvorlig og potentiel livstruende tilstand, hvor hurtig handling var afgørende. 

Når en person med en infektionstilstand taler usammenhængende og enten ikke er orienteret eller har motoriske udfald, kan der være tale om en alvorlig infektion i form af sepsis eller meningitis, hvilket er en potentielt livstruende tilstand. Der skal derfor handles hurtigt, når der foreligger tegn på en sådan mulig alvorlig infektion.

• at det, henset til det ovenfor anførte, ikke var tilstrækkeligt, at vagtlægen ved opkaldet bad din ægtefælle om at ”gå til dig” med diverse spørgsmål for at afklare, om du var orienteret i tid og sted, og dernæst ringe tilbage, idet denne fremgangsmåde forsinkede processen i forhold til vurderingen af din tilstand.

Det fremgår af gældende retningslinjer, at vagtlæger ved mistanke om meningokoksygdom skal sikre sig, at patienten indlægges akut og behandles med antibiotika hurtigst muligt. Hvis lægens første kontakt med patienten eller de pårørende er telefonisk, og lægen vurderer, at der er mistanke om meningokoksygdom, skal lægen sikre akut indlæggelse af patienten med ambulance, lægeambulance eller helikopter. Lægen skal konkret vurdere, om der i det aktuelle tilfælde vil være så lang ventetid på transport eller lang transporttid til sygehus, at lægen selv eller en anden læge, eventuelt en vagtlæge, skal sendes ud til patienten, så behandling med antibiotika ikke forsinkes. Det akutte lægebesøg må aldrig have opsættende virkning på indlæggelsen.

Vi vurderer, at det er en skærpende omstændighed, at vagtlæge Morten Krause Nielsen ikke foretog en akut vurdering af din tilstand, enten ved selv at tale med dig i telefonen eller ved at overhøre din ægtefælles samtale med dig. Det skyldes, at dine symptomer med høj feber, usammenhængende tale, opkastning og forværret tilstand indikerede en mulig meningokoksygdom, og at patienter med tegn på meningokoksygdom efter gældende retningslinjer skal behandles hyperakut, da der er tale om en alvorlig og potentiel livstruende tilstand.

Vagtlæge Morten Krause Nielsen har derfor handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af dig den 1. april 2023 hos Lægevagten i Region A.

Vagtlæge Morten Krause Nielsen skal samtidig udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Offentliggørelse

Afgørelsen vil blive offentliggjort på vores hjemmeside og på sundhed.dk med angivelse af vagtlæge Morten Krause Nielsens titel, navn og autorisations-ID.

Afgørelsen vil blive offentliggjort, da vi har indskærpet over for vagtlæge Morten Krause Nielsen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Afgørelsen vil videre blive offentliggjort, da det er 7. gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til vagtlæge Morten Krause Nielsen. Således gav vi kritik til vagtlæge Morten Krause Nielsen i afgørelse af den 5. september 2023, afgørelse af den 3. oktober 2023, afgørelse af den 30. november 2023, afgørelse af den 22. marts 2024, afgørelse af den 15. maj 2024 og afgørelse af den 12. november 2024.

Afgørelserne nævnt ovenfor har været offentliggjort tidligere eller er offentliggjorte. De offentliggøres derfor ikke igen.

Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne på sygehuse og afdelinger, vil blive anonymiseret ved offentliggørelsen.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Dagældende bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):Bekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 17 om offentliggørelse af afgørelser om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed

Bekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet

• § 3, stk. 1, nr. 2 om kritik med indskærpelse
• § 3, stk. 1, nr. 3 om tre gange kritik inden for 5 år
• § 9, stk. 2 om tidligere offentliggjorte afgørelser