Manglende journalføring af informeret samtykke

Der gives kritik til:

• privatpraktiserende tandlæge P1 (aut. ID ████), Behandlingssted 1, for behandlingen og journalføringen i perioden fra den 1. juli til den 12. august 2019.

Der gives ikke kritik til:

• privatpraktiserende tandlæge P1, Behandlingssted 1, for indhentelse af informeret samtykke.

Det betyder, at privatpraktiserende tandlæge P1 ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen og journalføringen.

Det betyder videre, at privatpraktiserende tandlæge P1 indhentede samtykke på grundlag af fyldestgørende information.

1. Klagepunkt

Der er klaget over, at P2 ikke modtog en korrekt behandling af privatpraktiserende tandlæge P1 i Behandlingssted 1, i perioden fra den 1. juli til den 12. august 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• P2 ikke modtog tandlægefaglig forsvarlig behandling af sine tænder.

Sagsfremstilling

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 1. juli 2019 fik P2 foretaget en udvidet diagnostisk grundundersøgelse af privatpraktiserende tandlæge P1 i Behandlingssted 1. Tandlægen foretog en tandrensning og optog røntgenbilleder af den første og den anden lille kindtand i højre og venstre side af underkæben (5-, 4- og -4, -5). Tandlægen konstaterede rodspidsbetændelse på kindtænderne 4-4 og påbegyndte herefter rodbehandling af kindtænderne.

Den 29. juli 2019 færdiggjorde tandlægen rodbehandlingen af kindtænderne 4- og -4. P2 oplyste, at han gennem de seneste fem dage havde oplevet konstante smerter fra højre hjørnetand i overkæben (3+). Tandlægen optog et røntgenbillede og anbefalede på baggrund heraf en fornyet rodbehandling (revision). P2 accepterede, og tandlægen foretog herefter en ny rodbehandling af hjørnetanden 3+.

Den 12. august 2019 optog tandlægen et røntgenbillede af kindtanden 4-. Hun foretog herefter en plastfyldning af kindtanden 5- og lavede en tandrensning.

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har til brug for sagen indhentet og gennemset røntgenbilleder fra klageperioden og efterfølgende røntgenbilleder.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere privatpraktiserende tandlæge P1 for dele af behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• der ikke var grundlag for at foretage tandrensning den 1. juli og den 12. august 2019, idet der ikke var kliniske fund, der berettigede behandlingen, herunder eksempelvis tandsten
• rodbehandlingen af kindtanden 4- ikke blev udført på tandlægefaglig forsvarlig vis, idet tandlæge P1 alene foretog rodfyldning i en ud af kindtandens to rodkanaler. Røntgenoptagelserne af 1. juli 2019 viser, at kindtanden 4- havde to separate rodkanaler med hver sin rodspids. Begge rodkanaler burde derfor have været rodfyldte. Videre burde tandlægen have optaget røntgenbilleder efter endt rodbehandling med henblik på kontrol af rodbehandlingens udførelse
• tandlæge P1 burde have optaget røntgenbilleder efter endt rodbehandling af kindtanden -4 med henblik på kontrol af rodbehandlingens udførelse
• tandlæge P1 ikke lavede plastfyldningen af kindtanden 5- på tandlægefaglig forsvarlig vis, idet plastfyldningen burde være lavet med bedre kontaktflade ind mod nabotanden 4-. Røntgenoptagelsen fra den 2. september 2019 viser, at den udførte plastfyldning på kindtanden 5- kun har punktkontakt til nabotanden 4-, hvilket kan medføre samling af føderester og risiko for caries på sigt.

Disciplinærnævnet vurderer dog, at der ikke er grundlag for at kritisere privatpraktiserende tandlæge P1 for den øvrige behandling.

• der var grundlag for at foretage rodbehandling af kindtænderne 4-4, idet røntgenoptagelserne fra den 1. juli 2019 viser mørke områder ud for rodspidserne af begge kindtænder. Dette er tegn på rodspidsbetændelse, som sædvanligvis behandles med en rodbehandling
• det ikke er muligt at vurdere, om tandlæge P1 foretog rodbehandlingen af kindtanden -4 på tandlægefaglig forsvarlig vis, idet der ikke foreligger røntgenoptagelser af kindtanden efter, at rodbehandlingen blev udført
• der var grundlag for at foretage en ny rodbehandling af hjørnetanden 3+, idet der var symptomer fra tanden, og røntgenoptagelsen fra den 29. juli 2019 viser, at rodfyldningen af hjørnetanden ikke er ensartet. Videre udførte tandlæge P1 den nye rodbehandling på tandlægefaglig forsvarlig vis, idet en røntgenoptagelse fra den 3. oktober viser tilstrækkelig rodfyldning af tandens rodkanal.

Disciplinærnævnet finder herefter samlet, at privatpraktiserende tandlæge P1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af P2 i perioden fra den 1. juli til den 12. august 2019 i Behandlingssted 1.

2. Klagepunkt

Der er klaget over, at privatpraktiserende tandlæge P1 ikke indhentede et tilstrækkeligt informeret samtykke forud for behandlingen af P2 i Behandlingssted 1 i perioden fra den 1. juli til den 12. august 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• der ikke blev indhentet et tilstrækkeligt informeret samtykke til den udførte behandling.

Sagsfremstilling

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 1. juli 2019 fik P2 lavet en udvidet diagnostisk grundundersøgelse, en tandrensning og en rodbehandling af kindtænderne 4- og -4 af tandlæge P1 i Behandlingssted 1.

Den 29. juli 2019 fik P2 færdiggjort rodbehandlingen af kindtænderne 4- og -4 af tandlæge P1. Tandlægen foretog også en ny rodbehandling af hjørnetanden 3+.

Den 12. august 2019 fik P2 lavet en plastfyldning og en tandrensning af tandlæge P1.

Begrundelse

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 4.

Tandlæge P1 har oplyst, at P2 samtykkede til behandlingen.

Det fremgår af klagen, at privatpraktiserende tandlæge P1 ikke informerede P2 om, hvilke behandlinger, der blev foretaget.  

Privatpraktiserende tandlæge P1 har oplyst, at P2, inden behandlingens påbegyndelse og i løbet af behandlingen, blev informeret om fund, diagnose, behandlingsplan, resultater, prognose og priser.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra P2 og privatpraktiserende tandlæge P1 om, hvorvidt tandlægen informerede om, hvilke behandlinger, der blev foretaget.  

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden
• disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen
• kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at privatpraktiserende tandlæge P1 ikke informerede P2 om, hvilke behandlinger, der blev foretaget.  

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere privatpraktiserende tandlæge P1 for indhentelsen af informeret samtykke.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• tandlæge P1 indhentede et tilstrækkeligt informeret samtykke til behandlingen af P2, idet hun informerede om fund, diagnose, behandlingsplan, resultater og prognose. Videre samtykkede P2 til behandlingen.

Disciplinærnævnet bemærker dog, at den givne information og samtykket til behandlingen ikke er journalført. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med reglerne om journalføring samt ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

I henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1, skal tandlæger føre patientjournaler over deres virksomhed.  

Det fremgår af dagældende journalføringsbekendtgørelses § 13, at det skal fremgå af patientjournalen, hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten, og hvad patienten på denne baggrund af tilkendegivet.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere privatpraktiserende tandlæge P1 for hendes journalføring.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• det ikke fremgår af journalnotaterne fra den 1. og 29. juli 2019 og den 12. august 2019, hvilken information tandlæge P1 gav P2. Videre fremgår det ikke, at P2 samtykkede til behandlingen.

Disciplinærnævnet vurderer dog, at der ikke er grundlag for at kritisere privatpraktiserende tandlæge P1 for hendes journalføring af den nye rodbehandling af hjørnetanden 3+

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• det fremgår af journalnotatet af 29. juli 2019, at P2 samtykkede til en ny rodbehandling af hjørnetanden 3+.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund samlet, at privatpraktiserende tandlæge P1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af P2 informerede samtykke i perioden fra den 1. juli til den 12. august 2019 i Behandlingssted 1.

Regler

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Autorisationsloven

• 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
• 21, stk. 1, om journalføring

Bekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023 af sundhedsloven:

• 15 om informeret samtykke
• 16 om informeret samtykke

Bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse)

• 13 om information og samtykke m.v.