Patient var selv i stand til at samtykke

Der gives ikke kritik til:

• overlæge Person1, Afdeling A, Hospital A, for behandlingen og for indhentelse af samtykke.

Det betyder, at overlæge Person1 udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at overlæge Person1 indhentede samtykke på grundlag af fyldestgørende information.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling af overlæge Person1 på Afdeling A, Hospital A, i perioden fra den 30. marts til den 25. juni 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ████ ikke modtog relevant behandling, idet der skete tilsidesættelse af en CAVE fra 2017.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 20. marts 2020 blev 55-årige ████, som var kendt med paranoid skizofreni, indlagt på Afdeling A i Hospital A, idet han havde det dårligt psykisk. Han hørte stemmer, som løj over for ham, og han var påvirket af, at hans mor var død få dage forinden. Samtale med ████ var præget af ordfattighed, hvilket blev vurderet som habituelt, sammenlignet med tidligere notater fra psykiatrien.

Ved en objektiv undersøgelse blev det vurderet, at ████ psykomotorisk havde nedsat ansigtsmimik og manglende gestikulation. Der var sparsom øjenkontakt. Han havde ingen hallucinatorisk adfærd, men angav at høre stemmer. Det blev vurderet, at der ikke var øget risiko for at ████ ville begå selvmord, og lav risiko for at han ville udøve vold. Han oplyste, at have et misbrug af hash.

Den 30. marts 2020 blev ████ tilset af overlæge Person1. Han var i bedring, men fortsat indlagt. Han ønskede fortsat indlæggelse og behandling med Leponex, såfremt det var nødvendigt. Han kunne huske, at han tidligere havde haft det godt på Leponex, men fik også udbrud af psoriasis. Det kunne dog have været to uafhængige tilstande.

Den 3. april 2020 forværredes ████s psykiske tilstand, hvorfor han blev opstartet i behandling med Leponex, hvilket havde haft god effekt tidligere. Det blev vurderet, at han var så psykotisk, at det ville være uforsvarligt ikke at opstarte behandling med Leponex. Behandlingsdosissen blev øget langsomt, for at der kunne tages stilling til effekt og bivirkninger undervejs.

Den 8. april 2020 blev ████s søster informeret om behandlingen med Leponex, hvilket hun var positiv over for. Behandlingen med Leponex fortsatte, herunder med dosisøgning, og der blev foretaget løbende vurderinger af effekt og bivirkninger. Overlæge Person1 var desuden i kontakt med en professor i dermatologi, som vurderede, at behandlingen med Leponex kunne fortsætte, da der ikke var grund til at tro, at denne var skyld i psoriasis udbrud.

Den 4. maj 2020 blev ████ henvist til dermatolog, idet hans psoriasis var forværret. Hans infektionstal var forhøjet, og han blev derfor opstartet i behandling herfor, bl.a. med antibiotika. Der sås en bedring i ████s psoriasis, hvorfor behandlingen med Leponex blev opretholdt. Overlæge Person1 vurderede, at den fulde effekt af behandlingen først ville opleves efter 2-3 måneder på fuld dosis.

Den 18. maj 2020 blev det imod overlæge Person1s råd besluttet, at ████ skulle udtrappes af behandlingen med Leponex. Det konstateres desuden, at han havde galdesten, og havde haft galdeblærebetændelse.

Den 3. juni 2020 oplyste ████, at han ikke længere ønskede behandling med Leponex, hvilket han også var i gang med at trappe ud af.

Den 25. juni 2020 blev ████ udskrevet fra Afdeling A. Han var ved udskrivelsen rolig og venlig. Han var psykotisk, men fremstod ikke forpint. ████s kontaktperson vurderede, at han var i sin habituelle tilstand.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge Person1 for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at ████ modtog tilstrækkelig og relevant behandling, idet han var en meget velkendt psykiatrisk patient med en behandlingsrefraktær skizofreni, og det var relevant at overlæge Person1 efter grundig overvejelse genopstartede ████ i medicinsk behandling med specialpræparatet Leponex. Leponex er et effektivt, men samtidig bivirkningstungt antipsykotisk præparat, der grundet de kraftige bivirkninger og et konstant krav om regelmæssige blodundersøgelser på ingen måde er et førstevalgspræparat, men reserveres til de alvorligste varianter af skizofreni. Det vurderes, at ████s tilstand var så alvorlig, at der var indikation for at behandle ham med Leponex.
• at overlæge Person1 var opmærksom på en CAVE-meddelelse fra 2017 om Leponex, men at ████s psykiske tilstand var så alvorlig, at der til trods herfor var indikation for medicinsk behandling med Leponex. Behandlingen blev af samme årsag relevant startet op ganske forsigtigt og under konstant observation, hvilket er gængs praksis.
• at der i CAVE-meddelelsen fra 2017 ikke fremgik oplysninger, der underbyggede en teoretisk sammenhæng i Leponex-behandling og forværring af ████s psoriasis. Der var bl.a. ikke beskrevet hvilken tidssammenhæng, hvilken udbredelse, hvilken dosis og varighed af Leponex-behandlingen, der var tale om, og det vurderes derfor, at det var forsvarligt at starte behandling op på trods af CAVE-meddelelsen. Hertil kommer, at der under behandlingen med Leponex blev foretaget opfølgende kontroller, herunder flere gange ved konference og tilsyn fra en dermatologisk speciallæge som afviste, at der var en sammenhæng mellem Leponex-behandlingen og forværring i ████s psoriasis. Det findes således usandsynligt, at den beskrevne opblussen af psoriasis var forårsaget af Leponex.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at der ved opslag på www.promedicin.dk ikke findes oplysninger om, at Leponex kan forværre psoriasis. Ved opslag på internationale databaser, findes ganske enkelte tilfælde beskrevet, men disse er af en sådan sjældenhed, at det frit kan antages at være tilfældigheder. Fra almen viden, eksempelvis www.netdoktor.dk, anføres rygning, infektion og psykisk stress som dokumenterede faktorer, der kan forværre psoriasis.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge Person1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ i perioden fra den 20. marts til den 25. juni 2020 på Afdeling A, Hospital A.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at overlæge Person1 ikke indhentede et tilstrækkeligt informeret samtykke forud for behandlingen af ████, på Afdeling A, Hospital A, den 3. april 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der burde være indhentet samtykke fra ████s pårørende forud for behandlingen af ham, idet han befandt sig i en tilstand, hvor han ikke var i stand til at afgive informeret samtykke.

SAGSFREMSTILLING

Den 3. april 2020 var 55-årige ████ indlagt på Afdeling A i Hospital A, hvor der blev opstartet behandling med Leponex. Overlæge Person1 vurderede, at ████ var så psykotisk og forpint, at det ville være uforsvarligt ikke at opstarte behandling med Leponex, som tidligere var beskrevet som det præparat, der havde haft bedst effekt på de psykotiske symptomer. ████ accepterede behandlingen.

Det fremgår af klagen, at ████ henset til sin psykiske tilstand i behandlingsperioden var varigt inhabil, og således faldt ind under den kategori af patienter, hvor en pårørende skal give samtykke til behandling.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra overlæge Person1, at det aldrig har været på tale, at ████ var varigt inhabil, ligesom der intet sted er oplyst, at han mangler evne til samtykke. Det er sædvanligt at spørge en psykotisk patient, om han kan acceptere en given behandling og således godtage hans svar. Således en sædvanlig behandling ved ████, da han frivilligt accepterede Leponex behandling. Han har fx kunnet sige nej til en undersøgelse/behandling af en indkilet galdesten, så han har evnen til at vurdere, hvad han vil være med til.

Det fremgår af et bilag fra klager, at ████ (████s søster) blev beskikket som værge for ████ den 3. december 2020. Værgemålet omfatter økonomiske dispositioner i relation til eventuel flytning i plejebolig eller botilbud samt alle personlige forhold.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.

En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 4.

Det fremgår bl.a. af sundhedslovens § 18, stk. 1, at for en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling og generelt informeret samtykke til mindre behandlinger. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke efter 1. pkt. gives af værgen.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge Person1 for indhentelsen af informeret samtykke.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at patienter har ret til at få information om deres helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. For så vidt angår patienter, der varigt mangler evnen til at give samtykke, skal de nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen informeres og give samtykke til behandlingen. Dette kan fx været tilfældet, hvis patienten har nedsat psykisk funktionsevne, hvis patienten lider af en kronisk sindslidelse, eller hvis patienten lider af alderssvækkelse eller er sindslidende med langvarigt sygdomsforløb. Her bør der foretages en afvejning af, om patienten kan overskue konsekvenserne af et behandlingsforslag i behandlingssituationen.
• at det vurderes, at der ikke er sket tilsidesættelse af sundhedslovens § 18, stk. 1. ████s psykiske tilstand var den 3. april 2020 utvivlsomt alvorlig, men det vurderes ikke, at han var så syg, at han skulle anses som varigt inhabil. Ligeledes var der ikke den 3. april 2020 etableret værgemål for ████, og det lægges derfor til grund, at der ikke var noget til hinder for, at ████ på tilstrækkelig og relevant vis kunne afgive et informeret samtykke til sundhedsfaglig behandling. På den baggrund vurderes det, at det ikke var påkrævet, at ████s pårørende blev inddraget i indhentelsen af informeret samtykke til behandlingen med Leponex, og overlæge Person1 indhentede således tilstrækkeligt informeret samtykke til behandlingen af ████.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge Person1 handlede i overensstemmelse med sundhedsloven ved sin indhentelse af informeret samtykke forud for behandlingen af ████ den 3. april 2020 på Afdeling A, Hospital A.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven:

• § 15 om informeret samtykke
• § 16 om informeret samtykke

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2, om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd