Tilstrækkeligt samtykke til psykiatrisk skadestue
Praktiserende læge indhentede tilstrækkeligt samtykke til henvisning hos en psykiatrisk skadestue
Sagsnummer:
24DNU36
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 5. marts 2024
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Almen praksis/vagtlæger
Type:
Behandling, Indhentelse af informeret samtykke
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Der gives ikke kritik til:
- praktiserende læge Person1 og praktiserende læge Person2 for behandlingen og for indhentelse af informeret samtykke.
Det betyder, at praktiserende læge Person1 og praktiserende læge Person2 udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.
Det betyder videre, at praktiserende læge Person2 indhentede samtykke på grundlag af fyldestgørende information.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
1. KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge Person1 og praktiserende læge Person2, hos Behandlingssted 1, i perioden fra den 6. til den 24. maj 2019.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at ████ ikke blev henvist til Giftlinjen den 14. maj 2019
- at det ikke var relevant, at vurdere, at ████ havde vrangforestillinger og var paranoid.
SAGSFREMSTILLING
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.
Den 6. maj 2019 mødte 43-årige ████ til konsultation ved praktiserende læge Person1 i hendes klinik. Han fremstod hurtigt talende og sprang i hans fortælling. Han havde opdaget, at hans hustru havde bedraget ham for en million kroner, havde været ham utro, og var nu flyttet på kvindehjem. Han fortalte, at han under en flyrejse en måned tidligere, havde hørt tankerne fra den andre flypassagerer. Han benægtede at høre stemmer, at tage stoffer eller drikke alkohol, og oplyste at hans yngre bror havde paranoid skizofreni. Han ønskede henvisning til en psykolog, som han tidligere havde været i behandling hos. Praktiserende læge Person1 foreslog psykiatrisk vurdering.
Den 14. maj 2019 mødte ████ til konsultation ved praktiserende læge Person1 hos Behandlingssted 1, hvor han medbragte en bøtte med ████, idet han oplyste, at hans hustru havde forgiftet ham igennem et år. Praktiserende læge Person1 oplyste, at det ikke var muligt, at se, om han var forgiftet af ████, som påstået, men oplyste videre, at hvis der havde været bakterier i ████, ville han have været syg. Lægen tilbød blodprøvetagning, et hjertekardiogram og en opfølgende konsultation til svar på prøverne.
Den 20. maj 2019 blev ████ tilset af praktiserende læge Person2 til en opfølgende konsultation med svar fra blodprøver. Lægen oplyste, at resultaterne af blodprøverne var uændrede i forhold til prøver fra det foregående år og anbefalede, at han skulle bestille en tid ved en psykiater.
Den 23. maj 2019 blev praktiserende læge Person2 kontaktet af en sagsbehandler fra kommunen, som foreslog, at ████ kontaktedes af lægen. Den næste dag blev ████ set af praktiserende læge Person2. Ved konsultationen fremstod ████ meget talende, med vrangforestillinger og paranoide tanker. Lægen overtalte ham til at henvende sig på psykiatrisk skadestue, og bookede samtidig en opfølgende samtale i lægeklinikken den efterfølgende uge.
Det fremgår af klagen, at praktiserende læge Person2 indkaldte ████ til en tid i lægeklinikken uden forudgående aftale, samt at lægen henviste til psykiatrisk skadestuen uden forudgående samtykke.
Det fremgår videre af ████s partshøringssvar, at han under konsultationen udtrykte, at han ikke ønskede at tage til psykiatrisk skadestue, men at han følte, at praktiserende læge Person2 tvang ham, idet hun sagde, at det vedrørte hans børnesag. Det fremgår videre, af partshøringssvaret, at han ikke er enig i, praktiserende læge Person2s beskrivelse af, at hun overtalte ham til at køre på psykiatrisk skadestue, da han mener, at lægen tvang ham.
Det fremgår af en udtalelse til sagen fra praktiserende læge Person2, at lægeklinikken den 23. maj 2019 modtog et opkald fra en sagsbehandler, som udtrykte bekymring over ████s tilstand. Efterfølgende indsatte man en aftale i lægens kalender til den efterfølgende dag. Det fremgår videre af udtalelsen, at klinikkens system er sat op til at sende en sms til patienten, når vedkommende havde en tid eller sættes ind i skemaet, og at ████ den efterfølgende dag mødte op i klinikken.
BEGRUNDELSE
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Det fremgår af klagen, at praktiserende læge Person2 tvang ████ til at tage til psykiatrisk skadestue.
Det fremgår af journalen, at praktiserende læge Person2 overtalte, ████ til at henvende sig på psykiatrisk skadestue.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på:
- at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
- at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
- at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.
Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at praktiserende læge Person2 tvang ████ til at tage til en psykiatrisk skadestue.
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge Person1 og praktiserende læge Person2 for behandlingen.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:
- at der ikke ved konsultationen den 14. maj 2019, var indikation for, at henvise til Giftlinjen, da ████ ikke havde været udsat for forgiftning, siden samlivsophøret med hustruen, hvilket på dette tidspunkt var to måneder siden. Det var derfor usandsynligt, at man kunne finde spor eller tegn på forgiftning på dette tidspunkt, hvorfor det var relevant, at praktiserende læge Person1 tilbød ████ undersøgelser i form af blodprøver og ekg til udredning for mulig organskade på grund af en eventuel tidligere eksponering af kemikalier, herunder var særligt blodprøver til undersøgelse af lever- og nyretal relevante.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at Giftlinjen er en del af Sundhedsvæsenet og er en landsdækkende telefonrådgivning, hvor alle kan få direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning. Giftlinjen betjener akut forgiftningstilstand og agerer som rådgivende instans for læger og borgere, hvor der er mistanke om akut forgiftning f.eks. ved indtagelse af overdosis af medicin, giftige bær, insektstik med mere.
- at det var relevant, at praktiserende læge Person2 vurderede, at ████ havde vrangforestillinger og var paranoid, idet han ved konsultationerne præsenterer sig med et symptombillede med hurtig tale, springende tankegang. Han var samtidig optaget af vrangforestillinger om bedrageri, utroskab og mistanke om forgiftning og var ukorrigerbar i hans forestillinger, hvilket er et typisk sygdomsbillede ved paranoide vrangforestillinger.
- at det var relevant, at praktiserende læge Person2 henviste til psykiatrisk vurdering, henset det præsenterede symptombillede.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge Person1 og praktiserende læge Person2 i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af ████ perioden fra den 6. til den 24. maj 2019.
2. KLAGEPUNKT
Der er klaget over, at praktiserende læge Person2 ikke indhentede et tilstrækkeligt informeret samtykke forud for at henvise ████ til at køre til en psykiatrisk skadestue den 24. maj 2019.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at ████ blev henvist til en psykiatrisk skadestue uden et tilstrækkeligt forudgående samtykke.
SAGSFREMSTILLING
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.
Den 24. maj 2019 blev ████ set af praktiserende læge Person2, Behandlingssted 1. Ved konsultationen fremstod ████ meget talende, med vrangforestillinger og paranoide tanker. Lægen overtalte ham til at henvende sig på en psykiatrisk skadestue, og bookede samtidig en opfølgende samtale i lægeklinikken den efterfølgende uge. ████ kørte efterfølgende selv på en psykiatrisk skadestue.
BEGRUNDELSE
Det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling som udgangspunkt må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket skal være givet til en konkret behandling og på baggrund af fyldestgørende information fra en sundhedsperson.
En patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Dette fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 4.
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge Person2 for indhentelsen af informeret samtykke.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på:
- at praktiserende læge Person2 indhentede et tilstrækkelig informeret samtykke forud for, at hun henviste ████ til at rette henvendelse til en psykiatrisk skadestue. Det fremgår af journalen, at praktiserende læge Person2 flere gange under behandlingen forsøgte at motivere til en psykiatrisk vurdering, grundet det præsenterede symptombillede, og det fremgår videre af sagens materiale, at ████ selv kørte til en psykiatrisk skadestue.
- at ████ afgav et stiltiende samtykke, da han selv kørte til en psykiatrisk skadestue. Det fremgår journalen, at ████ under hele forløbet havde mulighed for selv at træffe en beslutning om, hvorvidt han ville benytte tilbuddet om vurdering i en psykiatrisk skadestue eller undlade dette.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at et informeret samtykke kan foreligge skriftligt, mundtligt og efter omstændighederne stiltiende. Et stiltiende samtykke foreligger, hvor patientens handling ikke efterlader tvivl om, at denne har samtykket til behandlingen.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge Person2 handlede i overensstemmelse med sundhedsloven ved sin indhentelse af informeret samtykke forud for hendes henvisning af ████ til en psykiatrisk skadestue den 24. maj 2019.
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
- § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
- § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:
- § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd
Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:
- § 15 om informeret samtykke
- § 16 om informeret samtykke
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:
- Punkt 2.3 om samtykkets indhold
- Punkt 3.3. om risiko for komplikationer og bivirkninger