Fravalg af information var ikke utvetydigt

Der gives ikke kritik til:

• reservelæge Person1, Afdeling A, Hospital A, for behandlingen.

Det betyder, at reservelæge Person1 udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge Person1 på Afdeling A, Hospital A, den 29. december 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ████ ikke blev relevant informeret om behandlingen, herunder at hun blev informeret om beslutningen om fravalg af hjerte-lungeredning i tilfælde af hjertestop.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 29. december 2020 blev 79-årige ████, som var kendt med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertesvigt, indlagt på Afdeling A, Hospital A, grundet åndenød og feber. Nogle timer efter indlæggelsen blev ████ tilset af reservelæge Person1. Reservelægen optog sygehistorie for ████ og foretog derefter en række forskellige undersøgelser af hende, ligesom reservelægen gennemgik resultaterne af forskellige parakliniske prøver, herunder EKG. Reservelægen konfererede ████s tilfælde med bagvagten, og det blev på baggrund heraf besluttet, at ████ som følge af sin grundlidelse og alder ikke ville blive tilbudt hjerte-lungeredning i tilfælde af hjertestop. Reservelægen informerede ████ om beslutningen om begrænset behandling, hvilket ████ forstod og accepterede.

Det fremgår af klagen, at reservelæge Person1 oplyste ████ om, at hun alene fik begrænset behandling, idet man havde fravalgt hjerte-lungeredning. Dette var en lægelig beslutning, som ████ ikke havde nogen indflydelse på. Det er hertil oplyst, at meddelelsen om begrænset behandling blev givet på et tidspunkt, hvor ████ havde det ret dårligt, og hvor afdelingen endnu ikke vidste, hvad hun fejlede. Det fremgår videre af klagen, at ████ på ingen måde har haft lyst til at vide, at hun ikke ville blive behandlet, hvis der skete ”noget”.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra reservelæge Person1, at det aktuelle patientmøde foregik som led i vurdering og indlæggelse af ████ på afdelingen, og at hun (reservelægen) ikke tidligere havde været involveret i ████s behandlingsforløb. Reservelægen har hertil oplyst, at det på afdelingen var normal praksis og forventelig arbejdsgang at tage stilling til, om patientens sygehistorie på indlæggelsestidspunktet var af en sådan karakter, at det vurderedes, at et genoplivningsforsøg i forbindelse med et eventuelt hjertestop under indlæggelsen ud fra en lægelig vurdering måtte anses for udsigtsløs, og i givet fald at oplyse patienten herom. Det fremgår videre af udtalelsen, at reservelægen, efter optagelse af sygehistorie, objektiv undersøgelse, vurdering af indledende prøver og undersøgelser, gennemgik ████s situation med den lungemedicinske bagvagt, og at det var den samlede vurdering, at man ikke skulle iværksætte hjerte-lungeredning i tilfælde af hjertestop. Det er hertil oplyst, at et hjertestop ikke blev vurderet som et umiddelbart nært forestående scenarie, men at det som nævnt var en del af arbejdsgangen.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår desuden af sundhedslovens § 16, stk. 2, at en patient har ret til at frabede sig information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne.

Det følger endvidere af vejledning nr. 9934 af 29. oktober 2019 om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg, at den behandlingsansvarlige læge i visse situationer kan træffe beslutning om forudgående fravalg af genoplivningsforsøg af en patient, herunder hvis patienten er alvorligt syg eller døende, og videre behandling vurderes udsigtsløst. Det følger endvidere af vejledningen, at i de tilfælde, hvor den behandlingsansvarlige læge har besluttet forudgående fravalg af genoplivningsforsøg, skal den behandlingsansvarlige læge informere patienten om sin beslutning, medmindre patienten har frabedt sig det.

Det fremgår af reservelæge Person1s udtalelse til sagen, at ████ på intet tidspunkt havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede information om undersøgelser eller behandlingsmuligheder, og at reservelægen derfor informerede ████ om behandlingen, herunder beslutningen om ikke at iværksætte hjerte-lungeredning i tilfælde af hjertestop.

Disciplinærnævnet har lagt udtalelsen fra reservelæge Person1 til grund ved vurderingen af sagen.

Disciplinærnævnet vurderer herefter, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge Person1 for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det var relevant og i overensstemmelse med gældende retningslinjer, at reservelægen informerede ████ om den lægelige beslutning om, at der ikke ville blive tilbudt hjerte-lungeredning i tilfælde af hjertestop, idet ████ under indlæggelsen ikke havde frabedt sig information om sin helbredstilstand, herunder om sine behandlingsmuligheder.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der i forhold til retten til at frabede sig information om helbredstilstand og behandlingsmuligheder må kræves en utvetydig tilkendegivelse fra patienten om, at vedkommende ikke ønsker at blive informeret. Loven giver således ikke mulighed for, at sundhedspersonen selv afgør, om en patient kan tåle at blive informeret om sin sygdom mv. Dette betyder, at sundhedspersonen skal informere patienten om dennes behandling, herunder behandlingsmuligheder, medmindre der foreligger en klar og utvetydig tilkendegivelse om, at patienten ikke ønsker at blive informeret herom.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge Person1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ den 29. december 2020 på Afdeling A, Hospital A.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven (sundhedsloven):

• 16 om informeret samtykke

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2, om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd

Vejledning nr. 9934 af 29. oktober 2019 om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg:

• 2, undtagelse 3, om tilfælde hvor den behandlingsansvarlige læge har besluttet forudgående fravalg af genoplivningsforsøg