Videregivelse til politiet af hensyn til personalet

Ikke Kritik

Sygeplejerske ████ (aut. ID ████) fra Akutafdelingen, Hospital A får ikke kritik for brud på tavshedspligten den 4. juni 2023.

Klagen

Du har klaget over, at:

• sygeplejerske ████ har brudt sin tavshedspligt den 4. juni 2023 ved at videregive oplysninger om dig til politiet.

Du har også klaget over den sundhedsfaglige behandling. Det behandler vi i en sag for sig selv med sagsnr. ████.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 4. juni 2023 henvendte du dig i Akutafdelingen, Hospital A blandt andet på grund af sår i ansigtet og på halsen. Du var kendt med forbrug af metamfetamin og alkohol.

Du har oplyst, at du blev indlagt på Akutafdelingen, Hospital A via vagtlægen. Da du ankom til afdelingen, vidste lægesekretæren i modtagelsen intet om din sag. Du havde store skader på huden, som du selv mente måtte skyldes metamfetamin, som du var trappet ud af. Efter forvirringen i modtagelse, fortalte en sygeplejerske dig, at de var informeret om din indlæggelse. Du sagde herefter til lægesekretæren, at hun burde være informeret herom af sine kolleger, og at hun lignede en klovn.

Du har oplyst, at sygeplejersken tog dit blodtryk og målte iltoptaget i dit blod, hvorefter du blev placeret på en stue. Derefter kom to politibetjente ind på din stue. Politiet sagde, at de var kommet for at se dig, men at de ikke var på hospitalet på grund af dig. Du hilste på dem, hvorefter de gik. Du spurgte bagefter sygeplejerskerne, hvem der havde fortalt politiet om din tilstedeværelse. Dette kunne de dog ikke svare på. Du spurgte også andet personale, da du var urolig over, at politiet kendte din identitet. Personalet vidste ikke, hvad der var sket, men ville spørge en leder.

Du mener, at det er under al kritik, at politiet skulle involveres. Du mener, at læger og sygeplejersker har aflagt et løfte om kun at varetage patienter. Man skal altid kunne være tryg ved at tage på sygehuset, også hvis man har pådraget sig skader i forbindelse med lovbrud, uden at politiet vader ind på ens stue. En anden gang ville du blive væk, hvis sådan noget foregår, og personalet ikke overholder deres tavshedspligt.

Sygeplejerske ████ har oplyst, at de i skadestuen jævnligt har personer, som udviser truende adfærd, og de har haft episoder med fysisk vold mod personalet. Nogle patienter udsender signaler, som gør dem ekstra opmærksomme på deres egne og kollegers sikkerhed. Her er deeskalerende kommunikation og adfærd meget vigtig for at beskytte sig selv, ens kolleger, men også for at beskytte patienten mod en adfærd, som kan få uheldige konsekvenser for patienten, fx hvis patienten forlader sygehuset i vrede uden at have modtaget den rette hjælp eller fx får en sag om trusler og vold mod personalet.

Sygeplejerske ████ har oplyst, at hun modtog dig, da hun stod for den indledende triage i akut 1. Modtagelse/triagering af patienter i akut 1 foregik i deres kommandocentral, hvor lægesekretæren sad med en luge ud til venteværelset. Sygeplejerske ████ overhørte din samtale med lægesekretæren. Du fremstod meget opkørt, irriteret og nedladende over for lægesekretæren. Du stod med hovedet meget tæt på hende gennem lugen og var højt talende. Du sagde blandt andet henvendt til lægesekretæren i en ubehagelig tone, hvordan det var at være så dum og ligne en klovn.

Sygeplejerske ████ har oplyst, at hun hurtigt tog dig ind til triagering for at undgå yderligere konfrontation mod lægesekretæren, og for at skærme de andre patienter i venteværelset. Der kan hurtigt blive uro/utryghed i venteværelset, når der er en person med din adfærd. Sygeplejerske ████ observerede, at du var påvirket i din adfærd, virkede opkørt og latent. Du havde en utryghedsskabende adfærd, dog uden at være direkte verbalt eller fysisk truende. Din adfærd gjorde, at alle hendes sanser blev aktiveret, og hun fik følelsen af frygt og hjertebanken. Efter triagering blev du flyttet til akut 2. Hun kontaktede portør og bad dem om at holde sig tæt på stuen for at følge situationen og for at kunne træde hurtigt til, hvis du blev udadreagerende.

Sygeplejerske ████ har endelig oplyst, at der ikke er vagter på sygehuset, de kan tilkalde, når en patient skaber utryghed, men de kontakter ofte portør og spørger, om de kan være der i den akutte situation for at give tryghed til personalet. Hun tog også kontakt til personalet i akut 2 og nævnte vigtigheden af overfaldsalarm, når de gik ind på din stue. Kort efter ankom to betjente til akut 1 i en anden anledning. Da hun var utryg ved dig og bekymret for, hvad du kunne finde på, bad hun betjentene om at gå forbi din stue. Hun orienterede betjentene om, at det drejede sig om en patient, som gjorde dem utrygge. Hun håbede, at politiets nærvær ville få en påvirkning på din adfærd. Hun udleverede ikke personfølsomme data, herunder CPR-nummer eller sundhedsfaglige oplysninger om dig til politiet.

Du har hertil oplyst, at du aldrig har været i forbindelse med ████ politi. De har heller aldrig været tilkaldt til din adresse. Personalet må derfor have givet politiet dit navn, da du ikke er kendt af politiet, og politiet nævnte dig ved navn. Du havde ikke set de pågældende betjente før. Du sad stille og roligt på din stue. Sygehuset overtrådte deres tavshedspligt, håndterede din ankomst uprofessionelt og unødigt uroskabende. De blev fornærmede over, at du påpegede dette. Du kan ikke genkende, at du skulle være delirøs. Du optrådte venligt og normalt bortset fra, at du påpegede, at lægesekretæren lignede en klovn.

Begrundelse

Reglerne om tavshedspligt

Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for oplysninger om helbred og andre fortrolige oplysninger.

Oplysninger om helbred er oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand. Det er også oplysninger om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, fx at en person har været indlagt eller er indlagt.

En sundhedsperson kan dog give oplysningerne videre til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke. Et samtykke skal være skriftligt.

En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden patientens samtykke. En sundhedsperson kan fx give oplysningerne, når det er nødvendigt for at varetage en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Reglen er en såkaldt ”værdispringsregel”, der betyder, at de hensyn, der taler for en videregivelse, klart skal overstige patientens ret til fortrolighed.

Værdispringsreglen vil i nogle situationer kunne bruges i forbindelse med videregivelse af oplysninger til politi og anklagemyndighed. Der vil lovligt kunne ske videregivelse af oplysninger, hvis der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelse, grovere vold mv., herunder vold mod børn. En sundhedspersons mistanke om mindre grov kriminalitet, vil ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af tavshedspligten.

Der kan også ske videregivelse uden samtykke, når en patient eller andre under opholdet på et sygehus begår et strafbart forhold, eller der opstår mistanke herom. Der kan være tale om for eksempel tyveri, hærværk og besiddelse af euforiserede stoffer. I sådanne tilfælde kan en sundhedsperson indgive anmeldelse til politiet, uanset kriminalitetens art og grovhed.

Der vil også kunne ske videregivelse til politiet uden samtykke, når der konkret er væsentlige hensyn at tage til sundhedspersonalets sikkerhed.

Vores resultat

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske ████ for at have givet oplysninger om dig til politiet.

Vi har lagt vægt på, at:

• oplysningen om din kontakt til Akutafdelingen, Hospital A er en fortrolig oplysning, fordi det er en oplysning om dit helbred.
• du ikke havde givet dit samtykke til, at sygeplejerske ████ kunne give oplysninger om dig til politiet.
• sygeplejerske ████ bad politiet om at gå ind på din stue for at vise, at de var i nærheden, fordi hun var utryg ved din adfærd.
• der er modstridende oplysninger fra dig og sygeplejerske ████ om, hvorvidt du havde en utryghedsskabende adfærd. Der er ikke flere oplysninger i sagen, der kan støtte den ene forklaring frem for den anden.

• vi ikke har mulighed for at få sagen oplyst mere, fordi vi afgør sagen på skriftligt grundlag. Vi har heller ikke mulighed for at afhøre parter og vidner ved behandlingen af sagen. Kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og tvivlen skal derfor komme sundhedspersonen til gode.

• vi derfor ikke har grundlag for at tilsidesætte sygeplejerske ████s skøn over, at det var nødvendigt for personalets sikkerhed at videregive oplysninger om dig til politiet.

• hensynet til personalet derfor konkret vejede tungere end din ret til fortrolighed.
• der ikke blev videregivet flere oplysninger end nødvendigt.
• sygeplejerske ████ derfor lovligt kunne give oplysningerne om dig til politiet.

Sygeplejerske ████ har derfor overholdt sundhedslovens regler om tavshedspligt.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
• 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023 af sundhedsloven:

• 40 om tavshedsbelagte oplysninger
• 43, stk. 1, om videregivelse af helbredsoplysninger med patientens samtykke til andre formål
• 43, stk. 2, nr. 2, om videregivelse uden patientens samtykke
• 44, stk. 1 og 2, om samtykke til videregivelse

Vejledninger

Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:

• Punkt 4.1 om helbredsoplysninger
• Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke