Ikke-afhængighedsskabende muligheder var afprøvet

Der gives ikke kritik til:

• Sygeplejerske , , for behandlingen den 4. august 2021

• Praktiserende læge , , for behandlingen den 6. august 2021.

Det betyder, at sygeplejerske og praktiserende læge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af sygeplejerske og praktiserende læge hos , den 4. og 6. august 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev tildelt en akut konsultationstid til ved hendes telefoniske henvendelse henset til hendes symptomer
• at der ikke blev iværksat akut indlæggelse i forbindelse med konsultationen den 6. august 2021 henset til s symptomer.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 6. august 2021 var 77-årige , kendt med spinalstenose, til konsultation hos praktiserende læge hos . havde døjet med flerårige rygsmerter og havde den seneste måned mærket forværring. Hun oplevede ingen effekt af den smertestillende behandling, hvorfor der blev udskrevet recept på et andet præparat.

Det fremgår af klagen, at den praktiserende læge mente, at symptomerne kunne skyldes spinalstenose eller smerter derfra. Endvidere fremgår det, at , få dage efter ved kontakt til en vagtlæge, blev indlagt på et hospital og fik foretaget MR-scanning, der viste blodprop i hjernen. Desuden at det på hospitalet blev vurderet, at symptomer stammede fra blodproppen.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at , den 3. august 2021, kontaktede og fortalte sygeplejerske om symptomer som svimmelhed, tale- og synkebesvær, og at hun var faldet nogle gange, hvorefter sygeplejersken gav hende en tid hos lægen den 6. august 2021. Videre fremgår det af klagen, at oplyste praktiserende læge om sine symptomer ved konsultationen den 6. august 2021, og at lægen var uopmærksom på hendes oplagte symptomer på blodprop i hjernen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra sygeplejerske , at den 4. august 2021 ringede grundet rygsmerter og smertestillende behandling i den sammenhæng. Sygeplejersken genkalder ikke de af nævnte symptomer, som da ville have medført akut opkald til 112. Videre fremgår det af udtalelsen, at lægeklinikkens systemoperatør har meddelt, at telefonopkaldet blev registreret den 4. august 2021.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra praktiserende læge , at der ved konsultationen ikke fandtes symptomer, hverken under udspørge eller fysiske fund, som kunne give ham mistanke om blodprop. Endvidere, at såfremt der havde været det, så er proceduren, at patient sendes via 112-opkald til videre behandling på hospital.

Disciplinærnævnet bemærker, at det ikke fremgår af journalen af den 6. august 2021, at havde oplyst om symptomer i form af svimmelhed, faldtendens, tale- og synkebesvær.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og sygeplejerske samt praktiserende læge om, hvorvidt symptomer som svimmelhed, faldtendens, tale- og synkebesvær blev nævnt i telefonsamtalen og under konsultationen den 6. august 2021, samt hvorvidt telefonsamtalen var den 3. august 2021.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen
• at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden
• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen
• at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at sygeplejerske og praktiserende læge var bekendt med oplysninger om s symptomer i form af svimmelhed, faldtendens, tale- og synkebesvær. Disciplinærnævnet finder derudover grundlag for at fastslå, at telefonkonsultationen foregik den 4. august 2021.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det var relevant og tilstrækkeligt, at sygeplejerske tildelte en konsultationstid hos en læge to dage senere henset til hendes symptomer i form af rygsmerter og ønske om smertestillende behandling. Forværring af længerevarende rygsmerter er ikke en akut tilstand, og en konsultationstid gives derfor, når der er mulighed for dette i henhold til øvrig planlægning af lægeklinikkens tider.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at akutte konsultationstider skal gives ved tilstande, hvor patientens liv er i fare, eller hvor tilstanden ikke umiddelbart er livsfarlig, men kan udvikle sig til en livstruende tilstand. Ofte bliver livstruende tilstande visiteret således, at patienten hentes direkte i hjemmet af en ambulance, som lægen rekvirerer. Andre tilstande, som bør ses samme dag kaldes sub-akutte og kunne eksempelvis dreje sig om patienter med høj feber, brandsår, åndenød, blødning eller smerter i graviditeten, et ulykkeligt og utrøsteligt barn/baby, voldsomme og uopsættelige smerter og selvmordstruede personer. Tilstande, som har været der gennem længere tid, men hvor patienten synes, at der ikke er bedring, men måske snarere lidt forværring, kan ses samme dag i klinikken, såfremt der er flere akutte tider ledige – i modsat fald gives første ledige tid inden for de næste dage.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at symptomer på blodprop i hjernen afhænger af, hvilke områder af hjernen, der bliver ramt, men hyppigt ses føleforstyrrelser eller lammelser i arme og/eller ben, hængende mundvig, synkebesvær, synsforstyrrelser, talebesvær, problemer med koordination og balance og eventuelt hovedpine.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. august 2021 på .

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at praktiserende læge , henset til s symptomer i form af rygsmerter, foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af , idet han vurderede, at hendes symptomer kunne relateres til hendes ryggener med spinalstenose. Der var ikke oplysninger om symptomer, som burde henlede til mistanke om blodprop i hjernen, hvorfor der ikke var indikation for henvisning til akut indlæggelse med henblik på videre udredning herfor

Disciplinærnævnet kan oplyse, at spinalstenose er en indsnævring af spinalkanalen med risiko for tryk på rygmarv og/eller nerverødderne. Degenerative forandringer (slitage) er den hyppigste årsag til spinalstenose. Forekomsten af disse degenerative betingede spinalstenoser stiger med alderen, men det er kun en lille del, som får kliniske symptomer.  De typiske symptomer på spinalstenose, som stammer fra lænden, er lændesmerter med udstråling til et eller begge ben. Der kan også forekomme føleforstyrrelse og nedsat kraft afhængig af graden af stenosen. Endvidere kan der opleves nedsat gangdistance.

• at den praktiserende læge reagerede relevant og tilstrækkeligt på s ønske om smertestillende behandling mod kroniske rygsmerter, der var forværrede den seneste måned, idet lægen intensiverede den smertestillende behandling med Tramadol 50 mg 1 tablet 2 gange dagligt, da den tidligere behandling med Panodil og Ibumetin ikke havde tilstrækkelig smertelindrende effekt.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at behandlingen mod spinalstenose som regel er symptomlindring og for at forhindre progression. Første valg ved behandling er information om tilstanden og eventuel træning. Smertestillende behandling kan være indiceret i kortere periode. Hvis symptomerne tiltager eller der er manglende bedring efter opstart af smertelindring og træningsforløb, skal der henvises til MR-skanning. Såfremt der forekommer alarmsymptomer, herunder lammelse og/eller blæretømningsbesvær, er der indikation for akut intervention.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. august 2021 på .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2, om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd