Receptudskrivelse skulle ske ved smerteklinik

Praktiserende læge får ikke kritik for at afvise receptudskrivelse af det afhængighedsskabende præparat Oxycontin. Patienten var tilknyttet en smerteklinik, og den praktiserende læge henviste på relevant vis patienten til at kontakte smerteklinikken.

Sagsnummer:

23DNU69

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 17. august 2023

Juridisk tema:

Afhængighedsskabende lægemidler

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • Praktiserende læge , , for behandlingen.

Det betyder, at praktiserende læge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge i , den 30. januar 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke kunne få en recept på depot OxyContin

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 30. januar 2020 henvendte , 37 år, sig til praktiserende læge , , med henblik på at få en recept på depot OxyContin. blev henvist til at tage kontakt til en smerteklinik med henblik på medicinudskrivelse.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at henvendte sig til praktiserende læge den 30. januar 2020 med ønsket om receptfornyelse på depot OxyContin. var tilknyttet en smerteklinik, hvor han normalt fik udskrevet tabletterne. Når en patient er tilknyttet en smerteklinik, skal al afhængighedsskabende medicin udskrives herfra, da det er vigtigt, at der kun er én behandlende læge
  • at henvendte sig til praktiserende læge en torsdag. havde således god tid til at kontakte smerteklinikken med henblik på receptfornyelse, og det var derfor relevant, at praktiserende læge ikke udskrev depot OxyContin til , men henviste ham til at tage kontakt til smerteklinikken.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. januar 2020 i .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

  • § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd

Vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

  • Punkt 2.2.3 om behandlingssted og behandler