Manglende indikation for ordination af sovemedicin

Praktiserende læge får ikke kritik for at afvise ordination af sovemedicin og i stedet henvise patienten til udredning. Før en ordination skulle det afklares, om der var en underliggende diagnose, som kunne være årsag til søvnproblemerne.

Sagsnummer:

23DNU58

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 17. august 2023

Juridisk tema:

Afhængighedsskabende lægemidler

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • praktiserende læge , , for behandlingen.

Det betyder, at praktiserende læge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge , den 13. juli 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at s søvnproblemer ikke blev behandlet på relevant og tilstrækkelig vis, herunder at hun ikke fik ordineret sovemedicin.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

32-årige var den 13. juli 2021 til konsultation hos praktiserende læge , idet hun havde symptomer på opmærksomhedsforstyrrelser.

Efter at have gennemgået s sygdomshistorie og aktuelle symptomer, henviste den praktiserende læge til en psykiater.

ønskede sovemedicin, hvilket den praktiserende læge afviste med henvisning til, at hendes diagnoser burde afklares inden medicin.

Det fremgår af klagen, at havde søvnproblemer, og at hun ikke kunne sove, hvilket gik ud over hendes hverdag.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at praktiserende læge på relevant vis henviste til psykiater med henblik på diagnosticering af eventuelle diagnoser, idet tidligere var blevet behandlet for flere forskellige uafklarede diagnoser, ligesom havde symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse. Det var på den baggrund relevant at få afklaret eventuelle diagnoser ved en psykiater, således at den videre behandlingsplan kunne fastsættes herefter.
  • at s søvnproblemer blev behandlet på relevant og tilstrækkelig vis, idet sovemedicin ikke var indiceret ved konsultationen den 13. juli 2021. Det var således i overensstemmelse med sædvanlig praksis og Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, at praktiserende læge ikke ordinerede sovemedicin til .

Disciplinærnævnet kan oplyse, at sovemedicin kun bør anvendes efter gennemgang af søvnproblematikken og efter udelukkelse og diagnosticering af eventuelle underliggende sygdomme, som kan være årsag til søvnbesværet. Søvnløshed kan forårsages af mange ting såsom f.eks. psykiske sygdomme, angst, depression, bekymringer og stress, samt andre årsager. Behandling med sovemedicin er sjældent nødvendigt ved søvnforstyrrelser, og bør kun anvendes kortvarigt i mindst mulig dosis i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, idet sovemedicin kan have mange bivirkninger og er afhængighedsskabende. Medicinsk behandling med sovemedicin kan i øvrigt ikke stå alene, og en patient bør derfor også modtage behandling for årsagen til søvnbesværet.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. juli 2021 på .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

  • § 5, stk. 2, om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd

Vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler