Opslag i forbindelse med klagesag
Læge får ikke kritik for opslag i patientens journal, da patienten havde klaget over lægens behandling, og lægen skulle drøfte klagesagen med ledelsen.
Sagsnummer:
23DNU40
Offentliggørelsesdato:
fredag den 16. juni 2023
Juridisk tema:
Opslag i patientjournaler
Kategori:
Patientrettigheder
Der gives ikke kritik til:
- Læge for indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag.
Det betyder, at læge ikke har handlet i strid med sundhedsloven.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
KLAGEN
Der er klaget over:
- at læge indhentede oplysninger i s elektroniske journal uden samtykke den 22. juni 2021.
SAGSFREMSTILLING
har oplyst, at hun har modtaget et brev fra Region , hvoraf det fremgår, at der muligvis er foretaget et uberettiget opslag i hendes elektroniske journal. Det fremgår af brevet, at læge har fortaget et opslag den 22. juni 2021. Det fremgår også af brevet, at opslaget er foretaget på klinikken A.
har hertil oplyst, at læge har været involveret i en tidligere klagesag, hvor har klaget over den behandling, som hun modtog af læge på Hospital Bs akutmodtagelse den 1. august 2020. Hun kan derfor ikke se nogen grund til, at læge har slået op i hendes journal den 22. juni 2021.
Læge har oplyst, at han er læge, og at han er i gang med hoveduddannelsen i almen medicin. Han er på nuværende tidspunkt i fase 2, hvor han er i klinikken A. Læge blev den 22. juni 2021 bekendt med, at har klaget over den behandling, som hun modtog af læge på Hospital Bs akutmodtagelse den 1. august 2020. Den 22. juni 2021 modtog læge en mail fra sin leder på Hospital B og C, hvoraf det fremgår, at lederen gerne ville drøfte behandlingsforløbet med læge .
Læge har hertil oplyst, at han på dette tidspunkt var i klinikken A, og at han derfor kun havde adgang til behandlingsforløbet via det elektroniske journalsystem.
Disciplinærnævnet lagt til grund, at læge indhentede oplysninger i s elektroniske journal den 22. juni 2021.
Disciplinærnævnet har også lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at læge kunne indhente oplysninger i hendes elektroniske journal den 22. juni 2021.
BEGRUNDELSE
Reglerne om indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner. Disciplinærnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
Reglerne i sundhedslovens kapitel 9 handler blandt andet om lovligheden af indhentning af oplysninger i patientjournaler, når indhentningen sker i elektroniske systemer.
Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger. Det kræver dog, at det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Aktuel behandling kan fx være undersøgelse, diagnosticering eller behandling. Indhentning kan ske med eller uden patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 a.
Sundhedspersoner kan også i andre situationer indhente oplysninger uden patientens samtykke. En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden patientens samtykke. En sundhedsperson kan fx give oplysningerne, når det er nødvendigt for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det står i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Reglen er en såkaldt ”værdispringsregel”, der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til andre, klart skal overstige hensynet til en patients ønske om fortrolighed.
En sundhedsperson, som kritiseres offentligt af en patient, vil være berettiget til i et vist omfang
at forsvare sig, hvilket kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger. Der må således antages at være adgang for en sundhedsperson til at tage til genmæle, herunder korrigere og kommentere de offentliggjorte oplysninger, når der fremsættes beskyldninger mod lægen. Der må
dog kun videregives oplysninger, der relaterer sig til de rejste kritikpunkter. Ved vurderingen af,
om en sådan videregivelse er lovlig, skal hensynet til patientens ret til fortrolighed om sine helbredsforhold afvejes i forhold til sundhedspersonens ønske om at korrigere og kommentere oplysninger, som efter dennes opfattelse er urigtige.
En sundhedsperson vil kunne indhente helbredsoplysninger m.v., hvis indhentningen er en forudsætning for at kunne videregive oplysninger i forbindelse med varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre efter bestemmelsen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2.
Disciplinærnævnets resultat
Disciplinærnævnet vurderer, at oplysninger i patientens elektroniske journal er fortrolige oplysninger.
Disciplinærnævnet vurderer også, at indhentning af oplysninger i s elektroniske journal var lovlig.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på:
- at læge indhentede oplysninger i journalen i forbindelse med, at han skulle drøfte en versende klagesag med ledelsen på Hospital B og C.
- der derfor forelå en situation, hvor læge i et vist omfang var berettiget til at videregive oplysninger til brug for klagen over den behandling, som læge havde foretaget.
- at indhentningen af oplysningerne i journalen var en forudsætning for, at læge kunne udtale sig om behandlingsforløbet.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved sin indhentning af oplysninger om ved elektronisk opslag den 22. juni 2021.
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
- § 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:
- § 5 om behandlingsbegrebet
- § 42 d, stk. 2, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling uden patientens samtykke
- § 43, stk. 2, om videregivelse af oplysninger til varetagelse af en åbenbar almen interesse.
Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:
- § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd