Opslag 14 år efter patienten var afsluttet

Der gives kritik til:

• overlæge (aut. ID ) for indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag omkring den august 2022.

Det betyder, at overlæge har handlet i strid med sundhedsloven.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over:

• at overlæge indhentede oplysninger i s elektroniske journal uden samtykke omkring den 24. august 2022.

SAGSFREMSTILLING

har oplyst, at hun ikke er blevet behandlet på på , men hun er blevet orienteret om, at overlæge har foretaget et opslag for at se, om der var et analysesvar fra en vævsundersøgelse fra kræft. Dette er sket uden hendes samtykke. Hun har oplyst, at det ikke fremgår af orienteringen, at der vil være så stor samfundsmæssig interesse i at få oplysningerne, at opslaget kunne foretages med baggrund i sundhedslovens § 46, stk. 2. om forskning. Hun har efterfølgende frabedt sig indhentning af oplysninger i hendes journal.

Efter opslaget sendte overlæge og en medicinstuderende en meddelelse til . Det fremgår af meddelelsen, at hun ville orientere om, at der var foretaget et opslag i s patientjournal for at se, om der var et analysesvar fra en vævsundersøgelse for kræft. Baggrunden var, at eller andre i familien tidligere havde været til genetisk rådgivning for mulig arvelig kræftsygdom, hvor der blev påvist en genforandring i BRCA1-genet med ukendt betydning. , arbejdede på at kunne kvalificere denne genvariant mere præcist som enten sygdomsdisponerende for bryst- og/eller æggestokkekræft eller uden betydning for sygdomsrisiko. Det kunne få betydning for de personer, der bar denne bestemte genforandring i form at tilbud om screening for de bestemte kræftformer og/eller forebyggende operationer. Hvis det kunne få betydning for , ville hun blive informeret. Hvis hun ikke ønskede, at , , måtte bruge oplysningerne til det beskrevne formål, var hun velkommen til at kontakte dem.

har på overlæge s vegne oplyst, at i 2008 blev udredt på for arvelig kræft. Hun havde ikke selv kræft, men fik på baggrund af kræfttilfælde i familien foretaget genetisk analyse af relevante gener, hvor der blev påvist en variant af BRCA1-genet, der endnu ikke havde kunnet klassificeres som enten patogen (sygdomsdisponerende dvs. medførende høj risiko for bryst- og æggestokkræft) eller benign (uden klinisk betydning).

Varianten forekommer i en del familier, og det har vist sig meget vanskeligt at kvalificere den. Det har stor betydning for kræftpatienter i forhold til behandlingsvalg og forebyggelse af ny kræftsygdom, men også for risikopersoner i familien i forhold til prædiktiv gentest og forebyggende kontrolprogrammer at kunne kvalificere genvarianten korrekt. Når genetisk udredning og rådgivning foregår, informeres patienten/familien om resultatet, herunder hvis der er tale om den omtalte variant, der ikke kan klassificeres. I samme forbindelse informeres de om, at afdelingen løbende indhenter ny viden med henblik på at blive bedre til at klassificere varianten, samt at de vil blive kontaktet, hvis den påviste variant senere omklassificeres til en sygdomsdisponerende genvariant. Omklassificeringen kan få betydning i forhold til kontrolprogrammer, hvis formål er at forebygge kræftsygdom eller påvise kræftsygdom på et tidligt stadium, hvorved overlevelsen forbedres markant. Patienterne har i forbindelse med behandlingen givet samtykke til dette. Det er sædvanlig procedure, hvis genvarianten omklassificeres og det har klinisk betydning for familien, at familier kontaktes med henblik på eventuel behandling eller kontrolprogrammer.

Der er videnskabelig evidens for nytten af at iværksætte klinisk opfølgning for BRCA1-bærer med sygdomsdisponerende varianter f.eks. mammografi, forebyggende operationer af underliv og evt. brystkræft. Derfor er det af stor betydning for personer, der bærer den omtalte genvariant, at der arbejdes på at klassificere den som enten patogen eller benign med det formål at kunne rådgive patienter og pårørende bedst muligt og tilbyde dem klinisk opfølgning i henhold til nyeste guidelines.

har modtaget behandling, og der arbejdes fortsat på at klassificere den genvariant, som er fundet hos hende. Opslaget er lavet på baggrund af dette arbejde.

Der er på landsplan et arbejde i gang, hvor der indsamles data fra danske familier med den omtalte genvariant, og der udføres supplerende analyser med det formål at kunne klassificeres genvarianten korrekt. Der analyseres for den specifikke variant BRCA1-genet og dermed relaterede forandringer. Overlæge er ansvarlig for dette arbejde. En medicinstuderende har ydet teknisk hjælp til arbejdet.

har også oplyst, at opslaget i s journal, efter deres opfattelse, kunne ske med baggrund i sundhedslovens § 42 a, stk. 2 (værdispringsreglen). Opslagene var nødvendige for at blive klogere på at klassificere den omtalte genvariant. Klassificeringen ville have betydning for patienter og familier, der har en uklassificeret variant, men som med tiden kan vise sig at have en sygdomsdisponerende variant. Derfor har opslagene særligt tungtvejende grunde, der er vurderet at overstige hensynet til patientens ret til fortrolighed. Det anses ligeledes for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, at personer med denne genvariant fremadrettet kan klassificeres med henblik på at redde liv. Opslagene er derfor sket af væsentlige hensyn til patienter og familier, men også af hensyn til almenvellet.

har endelig oplyst, at opslaget efter deres opfattelse er sket som led i den genetiske udredning af personer med den uklassificerede genvariant og dermed som led i aktuel genetisk udredning af personerne efter sundhedslovens § 42 a.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at overlæge indhentede oplysninger i s elektroniske journal omkring den 24. august 2022.

Disciplinærnævnet har også lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at overlæge kunne indhente oplysninger i hendes elektroniske journal.

BEGRUNDELSE

Reglerne om indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner. Disciplinærnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Reglerne i sundhedslovens kapitel 9 handler blandt andet om lovligheden af indhentning af oplysninger i patientjournaler, når indhentningen sker i elektroniske systemer.

Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger. Det kræver dog, at det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Aktuel behandling kan fx være undersøgelse, diagnosticering eller behandling. Opslag i forbindelse med aktuel behandling omhandler situationer, hvor patienten må antages at finde det naturligt og ofte ligefrem forventer, at sundhedspersonen opsøger de oplysninger fra patientens tidligere kontakter med sundhedsvæsenet, som er nødvendige for at kunne give den bedst mulige behandling. Indhentning kan ske med eller uden patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 a.

Sundhedspersoner kan også i andre situationer indhente oplysninger uden patientens samtykke. Det gælder fx, hvis indhentningen er nødvendig for at varetage en åbenbar almen interesse, eller det sker af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det står i sundhedslovens § 42 a, stk. 2. Varetagelsen af en åbenbar almen interesse kan kun bruges undtagelsesvist.

For at kunne bruge bestemmelsen er det et krav, at formålet med indhentningen klart overstiger hensynet til patientens ret til selv at bestemme. Der skal i det enkelte tilfælde foretages en konkret afvejning af om hensynene i bestemmelsen klart overstiger patientens krav på fortrolighed. Bestemmelse må alene bruges i særlige situationer, der ikke er forudsigelige.

Autoriserende sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Det kan i nødvendigt omfang ske med patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 d.

En medicinstuderende kan indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger, hvis det er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af oplysninger til brug for aktuel behandling eller til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse til det. Det står i sundhedslovens § 42 d, stk. 3.

Sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger uden patientens samtykke. Det kan fx være, hvis sundhedspersonen skal indhente oplysninger til brug for forskning. Det står i sundhedslovens § 46, stk. 1. 

Ledelsen på behandlingsstedet eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan give tilladelse til, at en autoriseret sundhedsperson, der er ansat i sundhedsvæsnet, kan indhente oplysninger til forskningsprojekter, som har opnået tilladelse efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter eller til forskningsprojekter, hvor videregivelsen af oplysninger er godkendt af regionsrådet. Det står i sundhedslovens § 46, stk. 5.

Ved ledelsen på behandlingsstedet forstås den øverste administrative ledelse på organisatorisk enhed på sygehusniveau eller lignende, det vil fx sige sygehusledelsen, klinikledelsen eller lignende. Har flere sygehuse eller klinikker fælles ledelse, er det denne ledelse, der træffer beslutning om tilladelse efter bestemmelsen. Det står i forarbejderne til sundhedslovens § 46, stk. 5.

Sundhedspersonen kan herudover indhente oplysninger uden patientens samtykke, når det skal bruges til dokumentation for, at sundhedspersonen har fået kvalifikationer til brug for udvikling eller sikring af kvalitet. 

Sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 2 opstiller en række kriterier, som alle skal være opfyldt, når der indhentes oplysninger i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling.

Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om patienter uden samtykke i forbindelse med denne bestemmelse, hvis

1. indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,
2. behandlingen af oplysninger er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv
3. ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,
4. der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og
5. det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.

Disciplinærnævnets resultat

Disciplinærnævnet vurderer også, at overlæge s indhentning af oplysninger i s elektroniske journal ikke var lovlig.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i s journal er fortrolige oplysninger, fordi det er oplysninger om hendes helbred.
• at var til behandling på i 2008.
• at opslaget blev foretaget i 2022.
• at det ikke måtte antages, at fandt det naturligt, at der uden hendes samtykke blev indhentet oplysninger om hende 14 år efter, at hun havde været til behandling på .
• at det ud fra sagens oplysninger ikke er sandsynliggjort, at overlæge indhentede oplysninger i journalen i forbindelse med aktuel behandling af efter sundhedslovens § 42 a, stk. 1.
• at der var tale om en forudsigelig situation, og at der derfor ikke var noget til hinder for, at overlægen kunne have indhentet s samtykke.
• at der ikke forelå væsentlige hensyn bag opslaget, der vejede tungere end s ret til fortrolighed.
• at overlæge derfor ikke kunne indhente oplysninger i s elektroniske journal efter sundhedslovens § 42 a, stk.2
• at det ikke er sandsynliggjort, at opslaget blev foretaget som led i et forskningsprojekt omfattet af sundhedslovens § 46 eller som led kvalitetssikring eller -udvikling efter sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 2.
• at der derfor heller ikke kunne ydes teknisk bistand til indhentning af oplysninger efter sundhedslovens § 42 d, stk. 3.
• at der ikke var andre lovlige grunde til, at overlæge kunne indhente oplysninger i journalen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge har handlet i strid med sundhedsloven ved sin indhentning af oplysninger om ved elektronisk opslag omkring den 24. august 2022.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
• § 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven:

• § 5 om behandlingsbegrebet
• § 40 om tavshedsbelagte oplysninger
• § 42 a, stk. 1, om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med aktuel behandling
• § 42 a, stk. 2, om indhentning af oplysninger til varetagelse af en åbenbar almen interesse
• § 42 d, stk. 1, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling med patientens samtykke
• § 42 d, stk. 2, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling uden patientens samtykke
• § 42 d, stk. 2, nr. 2, om indhentning i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling
• § 42 d, stk. 3, om teknisk bistand i forbindelse med indhentning til andre formål end behandling
• § 46, stk. 1, om indhentning af oplysninger til særlige formål, herunder forskning
• § 46, stk. 5, om tilladelse til indhentning af oplysninger til særlige formål, herunder forskning