Far kunne samtykke til opslag i barns journal

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at praktiserende læge elektronisk har indhentet oplysninger om den 10. maj 2017, da lægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 42 a, stk. 7 jf. stk. 1.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge den 10. maj 2017 uretmæssigt og uden samtykke foretog opslag i e-journal på sundhed.dk.

har oplyst, at hun på sundhed.dk har set, at læge har søgt oplysninger i hendes søn, s e-journal, selv om han ikke er hans læge mere. Hun har anført, at opslaget efter hendes opfattelse er foretaget som led i hendes tidligere mands hetz mod hende, som den pågældende læge tidligere har blandet sig i.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 10. maj 2017 var s far til samtale hos praktiserende læge . Under samtalen blev s og hans brors oplevelser i forbindelse med en konfliktfyldt skilsmisse drøftet, og det blev noteret, at drengene i henhold til rettens afgørelse havde bopæl hos deres far, og at deres mor havde samvær. Det blev aftalt, at s og hans brors journal blev sendt til farens nye læge. Desuden tilrådede læge psykologbehandling til drengene med henblik på at bearbejde opbruddet i familien.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra læge , at såvel som hans far havde været patienter hos ham, siden blev født, og indtil deres nylige flytning til en anden by, hvor de dog endnu ikke havde besøgt deres nye læge.

Af udtalelsen fremgår videre, at s far i forbindelse med konsultationen den 10. maj 2017 bad læge slå op i s e-journal, idet faren var bekymret for, om havde været på skadestuen, og om der var noget, han skulle være opmærksom på i den anledning. Faren oplyste, at han ikke kendte årsagen til et eventuelt besøg i skadestuen. Han vidste derfor heller ikke, om der var behov for, at han for eksempel observerede nærmere, eller om han havde fået eller skulle have medicin.

Endvidere fremgår det af udtalelsen, at læge ikke havde modtaget epikrise vedrørende et skadestuebesøg, men at lægen ikke så noget til hinder for at imødekomme s fars ønske, og at lægen derfor foretog opslag med samtykke fra faren.

Den 16. maj 2017 var til samtale hos læge som opfølgning på farens bekymring udtrykt under samtalen den 10. maj 2017. Det blev noteret, at oplyste, at han ikke var kommet til skade.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at sundhedspersoner efter sundhedslovens § 42 a i et vist omfang ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med behandling af patienter.

Med patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner således i forbindelse med behandling af patienter ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Det følger af den dagældende § 42 a, stk. 7, i sundhedsloven. Et sådant samtykke skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes, og samtykket skal indføres i patientjournalen. Det følger af sundhedslovens § 42 b.

Uden patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Det følger af sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at begrebet behandling i sundhedslovens forstand skal forstås bredt. Behandling efter sundhedsloven omfatter således undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Det fremgår af sundhedslovens § 5.

Der kan også være tale om behandling, selv om patienten ikke er fysisk til stede, og selv om patienten ikke ved, at der finder behandling sted. Det kan eksempelvis være tilfældet, når en af forældrene til et mindreårigt barn enten telefonisk eller i forbindelse med en konsultation hos en praktiserende læge søger råd om barnet.

Det afgørende for adgangen til elektronisk indhentning af oplysninger om en patients helbredsforhold mv. er således ikke, om den pågældende er patient hos eksempelvis en praktiserende læge, men om indhentningen er foretaget i behandlingsøjemed i forbindelse med en konkret behandlingssituation.

På baggrund af udtalelsen fra læge , hvoraf det fremgår, at har bopæl hos sin far, er det disciplinærnævnets opfattelse, at læge med rette måtte forstå, at s far enten havde forældremyndigheden over ham eller del deri. Disciplinærnævnet har herved bemærket, at det af klagen fremgår, at (også) har forældremyndighed over .

På baggrund af oplysningerne i sagen har disciplinærnævnet lagt til grund, at s far som medindehaver af forældremyndigheden gav samtykke til, at læge elektronisk kunne indhente helbredsoplysninger mv. om .

Disciplinærnævnet har videre lagt til grund, at opslaget i s e-journal den 10. maj 2017 blev foretaget under de i udtalelsen fra læge beskrevne omstændigheder.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at læge s opslag i s e-journal den 10. maj 2017 var nødvendigt i forbindelse med den aktuelle behandling af ham, der fandt sted i form af lægelig rådgivning om ham til hans far. Det er endvidere disciplinærnævnets opfattelse, at der ikke blev indhentet oplysninger i videre omfang, end det var berettiget efter formålet.

Den omstændighed, at s fars samtykke til opslaget ikke er noteret i journalen, kan efter disciplinærnævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at opslaget under de beskrevne omstændigheder også kunne være foretaget uden samtykke i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at læge ikke handlede i strid med sundhedslovens § 42 a, stk. 7, jf. stk. 1, ved den elektroniske indhentning af oplysninger om den 10. maj 2017.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

• 42 a, stk. 1.Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.

Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.

Stk. 6. En læge, tandlæge eller jordemoder kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Indhentningen må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Stk. 7. Uden for de i stk. 1, 5 og 6 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.

Stk. 8. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4 og 6.

Stk. 9. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1 og 5-7.

Stk. 10. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-9.

Stk. 11. Uden for de i stk. 1-10 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.

• 42 b.Samtykke efter § 42 a, stk. 7 og 11, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 8, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

• 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

…

• 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
• 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• 5, stk. 2. Formand og næstformænd kan træffe afgørelser i sager, som efter den af nævnet fulgte praksis ikke skønnes at give anledning til tvivl, herunder afvise anmodninger om genoptagelse af sager, jf. dog § 14, stk. 3. Dette gælder dog ikke sager, som skønnes at give anledning til at udtale kritik over for den pågældende sundhedsperson, jf. § 13, nr. 3-6.