Opslag i forbindelse med en speciallægeerklæring
Speciallæge får kritik for opslag. Det var ikke naturligt og forventeligt, at speciallægen selv opsøgte helbredsoplysninger om patienten ved opslag i journalen. Patienten havde begrænset adgangen i en samtykkeerklæring.
Sagsnummer:
23DNU22
Offentliggørelsesdato:
fredag den 16. juni 2023
Juridisk tema:
Opslag i patientjournaler
Kategori:
Patientrettigheder
Der gives kritik til:
- Speciallæge () for elektronisk indhentning af oplysninger.
Det betyder, at speciallæge har handlet i strid med sundhedsloven.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
KLAGEN
Der er klaget over:
- at speciallæge slog op i s elektroniske journal uden samtykke den 19. og 20. oktober 2019.
SAGSFREMSTILLING
Det fremgår af klagen, at speciallæge har tilgået s elektroniske journal i forbindelse med udfærdigelse af en speciallægeerklæring, og at han har tilgået journalnotater, der er mere end 3 år gamle. Det er hertil oplyst, at speciallæge alene måtte forholde sig til det materiale, der var sendt fra forsikringsselskabet.
Der er til sagen fremsendt en samtykkeerklæring, hvoraf det fremgår, at har givet samtykke til, at forsikringsselskabet måtte indhente relevante oplysninger i hendes journaler, der er op til tre år gamle beregnet fra datoen for ulykken, der skete den 8. juli 2018. Endvidere fremgår det af samtykkeerklæringen, at har givet samtykke til, at forsikringsselskabet måtte videregive relevante sagsoplysninger til bl.a. den speciallæge, der skulle udfærdige erklæringen.
Der er til sagen fremsendt et brev af 30. april 2020 fra , hvoraf det fremgår, at speciallæge har foretaget opslag i s elektroniske journal den 19. og den 20. oktober 2019. Der er foretaget opslag i undersøgelser, der er foretaget den 26. januar 2009, den 8. juli, den 9. august, den 10. oktober og den 16. oktober 2018.
Speciallæge har ikke udtalt sig til sagen.
Disciplinærnævnet har lagt til grund, at speciallæge slog op i s elektroniske journal den 19. og den 20. oktober 2019.
Disciplinærnævnet har også lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at speciallæge kunne slå op i hendes elektroniske journal.
BEGRUNDELSE
Reglerne om elektronisk indhentning
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner. Disciplinærnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
Reglerne i sundhedslovens kapitel 9 handler blandt andet om lovligheden af opslag i patientjournaler, når opslagene sker i elektroniske systemer.
Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger. Det kræver dog, at det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Aktuel behandling kan fx være undersøgelse, diagnosticering eller behandling. Indhentning kan ske med eller uden patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 a.
Adgangen til at indhente oplysninger i forbindelse med aktuel behandling uden samtykke omhandler situationer, hvor patienter må antages at finde det naturligt - og ofte ligefrem forventer - at sundhedspersonen opsøger de oplysninger fra patientens tidligere kontakter med sundhedsvæsenet, som er nødvendige for at kunne give den bedst mulige behandling. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen (2006/1 LSF 50).
Disciplinærnævnets resultat
Disciplinærnævnet vurderer, at oplysninger i patientens elektroniske journal er fortrolige oplysninger.
Disciplinærnævnet vurderer også, at speciallæge s opslag i s elektroniske journal ikke var lovligt.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på:
- at speciallæge slog op i journalen i forbindelse med aktuel behandling af .
- at det fremgår af rekvisitionen fra forsikringsselskabet, at havde givet forsikringsselskabet samtykke til, at de måtte indhente oplysninger i journaler, der ikke var mere end tre år gamle beregnet fra datoen for ulykken.
- at det fremgår af rekvisitionen fra forsikringsselskabet, at havde givet samtykke til, at forsikringsselskabet måtte videregive relevante sagsoplysninger til speciallæge .
- at i forbindelse med en undersøgelse med henblik på udfærdigelse af en speciallægeerklæring til forsikringsselskabet derfor ikke kunne antages at finde det naturligt, at speciallæge selv opsøgte helbredsoplysninger om hende ved opslag i elektroniske systemer.
- at speciallæge havde mulighed for at indhente helbredsoplysninger om , som speciallægen måtte anse som nødvendige, via det rekvirerende forsikringsselskab.
- at der ikke var andre lovlige grunde til, at speciallæge kunne slå op i journalen.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge har handlet i strid med sundhedsloven ved sin elektroniske indhentning af oplysninger om den 19. og den 20. oktober 2019.
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
- § 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:
- § 5 om behandlingsbegrebet
- § 42 a, stk. 1, om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med aktuel behandling