Ikke kritik for revurdering af smertebehandling

Praktiserende læger får ikke kritik for revurdering af indikationen for smertebehandling med afhængighedsskabende medicin.

Sagsnummer:

23DNU16

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 4. maj 2023

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • praktiserende læge A (aut. ID ) og praktiserende læge B (aut. ID ), , for behandlingen.

Det betyder, at praktiserende læge A og praktiserende læge B udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagen

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge A og praktiserende læge B hos , i perioden fra den 4. august 2021 til den 8. juni 2022.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er, at:

  • ikke blev relevant medicinsk behandlet.

Sagsfremstilling

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 4. august 2021 blev 65-årige tilset af praktiserende læge A hos , idet hun havde urinvejsinfektion. blev efter eget ønske henvist til gynækolog, ligesom hun blev opstartet i Vagifembehandling. fik endvidere ordineret Selexid mod urinvejsinfektion. Videre blev diverse præparater fornyet, ligesom der blev ansøgt om tilskud til Fentanyl-plastre, som havde fået i 19 år.

Den 10. november 2021 havde en konsultation hos praktiserende læge A, idet hun havde smerter i højre hånd. fik fornyet Fentanyl smerteplastre.

Den 7. marts 2022 ønskede en fornyelse på Fentanylsmerteplaster. Dette kunne ikke imødekommes, idet en fornyelse af Fentanyl krævede fremmøde.

Den 10. marts 2022 blev tilset af praktiserende læge B, idet hun ønskede en receptfornyelse på smertestillende, herunder Fentanyl-plaster samt Oxynorm. Objektivt var ikke akut påvirket. Videre var hun stiv og havde smerter ved rotation. Praktiserende læge B overvejede, om der skulle foretages en ny MR-scanning og evt. DXA-scanning (knoglescanning), samt evt. ændring af smertestillende behandling. skulle i første omgang fortsætte med sine vanlige ordinationer.

Den 14. marts 2020 blev det af praktiserende læge A anført, at en planlagt tid den 30. marts 2021 til opfølgning på konsultation vedr. smerter skulle rykkes til praktiserende læge B, idet han i en tidligere konsultation havde lagt op til forskellige scanninger samt en mulig ændring af den smertestillende behandling.

Den 30. marts 2022 var til opfølgning på hjemmeblodtryksmåling hos praktiserende læge A. skulle fortsætte med Amlodipin 10 mg og fik ordineret hjemmeblodtryksmåling i 2 måneder samt opfølgning ved sygeplejerske. ønskede endvidere en ny tid til receptfornyelse af smerteplaster, idet hun brugte flere, end hun skulle pga. sved, der gjorde, at de faldt af.

Den 8. juni 2022 blev atter tilset af praktiserende læge A, idet der skulle udarbejdes en smerteplan. blev behandlet med Fentanyl-plaster grundet rygsmerter, idet hun i 2004 havde haft en arbejdsskade. Efter gennemgang af s sygehistorie blev det vurderet, at skulle have en fornyet vurdering ved reumatolog. fik fornyet recepter på sin vanlige medicin, og det blev aftalt, at skulle komme til konsultation i forbindelse med receptfornyelse, ligesom hun om 6 måneder ikke længere vil få udskrevet medicin, såfremt der ikke forelå en ny vurdering af en reumatolog. blev henvist til udredning.

Det fremgår af klagen, at var relevant smertebehandlet, ligesom hun havde været dette igennem 18 år.

Begrundelse

Disciplinærnævnet behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Fentanyl-plastre anvendes til behandling af stærke smerter. Fentanyl er et stærkt afhængighedsskabende medicinsk præparat med et stort potentielt misbrug, hvorfor det er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler.

Det fremgår af vejledningens punkt 2.2.1, at forud for enhver ordination skal lægen overveje den forventede effekt og risikoen for uønskede virkninger, især de kognitive bivirkninger og misbrug og afhængighedspotentialet. Lægen skal desuden med regelmæssige mellemrum foretage en revurdering af indikationen, hvor der tages stilling til klinisk effekt, bivirkninger, samt tegn på afhængighed, toleransudvikling eller misbrug/skadeligt brug af lægemidlet.

Det fremgår af vejledningens punkt 2.2.3, at lægen kan undlade at udskrive lægemidlet, hvis behandlingsplan ikke følges.

Det fremgår af vejledningens punkt 2.2.7, at hvis der er tvivl om den fortsatte indikation for behandlingen, eller om muligheden for at gennemføre ned- eller udtrapning, skal lægen konferere med eller henvise patienten til en relevant speciallæge for en vurdering, som kan indgå i beslutningen omkring den fortsatte behandling.

Videre fremgår det af vejledningens punkt 3.1.3, at der bør udvises stor tilbageholdenhed med brug af opioider ved behandling af kroniske, non-maligne smertetilstande, og at opioidbehandling aldrig bør være førstevalg.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge A og praktiserende læge B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

  • modtog relevant medicinsk behandling, svarende til den behandling, som hun havde modtaget i årene op til hendes lægeskift, herunder fik udskrevet Fentanyl smerteplastre i overensstemmelse med hidtidige smerteplan, ligesom det blev aftalt, at skulle følge den hidtidige plan, indtil der var foretaget fornyet udredning og lagt en ny behandlingsplan
  • det var sundhedsfagligt relevant, at der blev lagt en plan for fornyet udredning, en ny reumatologisk vurdering, nye scanninger, samt ny behandlingsplan.

    Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er i overensstemmelse med praksis, at patienten skal læres at kende, før der ændres på en behandlingsplan, særligt når patientens samarbejde og forståelse er vigtig for gennemførelsen af fornyet behandlingsplan.
  • s morfinforbrug var bekymrende højt og svarede til en dosis, der var 5-6 gange højere end den dosis, der sædvanligvis anvendes i kirurgisk regi til smertebehandling efter operationer. En revurdering af smertebehandling var derfor relevant, idet en langvarig smertebehandling med højdosis morfin for rygsmerter ikke var sundhedsfagligt forsvarligt.

    Disciplinærnævnet kan oplyse, at behandlingen med afhængighedsskabende lægemidler så vidt muligt bør undgås, ligesom indikationen for behandlingen med jævne mellemrum skal revurderes, før der sker receptfornyelse. Videre skal receptfornyelse ske ved personligt fremmøde.
  • planen for MR-scanning og fornyet vurdering i reumatologisk regi var relevant som led i vurderingen af s rygsmerter og behov for fremtidig smertebehandling. Videre at fik et varsel på seks måneder til at indstille sig på den igangværende revurdering af smertebehandling.

    Disciplinærnævnet kan oplyse, at en praktiserende læge kan undlade at forny en recept, hvis patienten ikke følger behandlingsplanen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A og praktiserende læge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 4. august 2021 til den 8. juni 2022 hos .

Regler

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

  • 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

  • 5, stk. 2, om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd