Skriftligt samtykke kræves ved videregivelse til datter
Kritik for at videregive helbredsoplysninger til patientens datter, da der ikke var et skriftligt samtykke. Det er ikke tilstrækkeligt at journalføre et mundtligt samtykke.
Sagsnummer:
23DNU13
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 25. april 2023
Juridisk tema:
Tavshedspligt
Kategori:
Patientrettigheder
Der gives kritik til:
- reservelæge , aut.id , for brud på sin tavshedspligt den 26. marts 2022.
Det betyder, at reservelæge har handlet i strid med sundhedsloven.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
KLAGEN
Der er klaget over:
- at reservelæge har brudt sin tavshedspligt den 26. marts 2022 ved at videregive oplysninger om til hendes datter.
Den del af klagen, der handler om sundhedsfaglig virksomhed, behandles i en sag for sig selv med sagsnr. .
SAGSFREMSTILLING
Disciplinærnævnet har lagt vægt på oplysningerne i journalen, medmindre andet fremgår.
har oplyst, at reservelæge den 26. marts 2022 oplyste hendes datter om, at ville modtage begrænset behandling, herunder at hun ikke ville modtage hjerte/lungeredning eller ville komme på en intensiv afdeling. havde ikke givet samtykke til, at reservelæge kunne kontakte hendes datter.
Det fremgår af journalen, at reservelæge havde talt med s datter om, at der ingen behandlingstiltag var. Der blev også talt om s nuværende lungesituation.
Reservelæge har oplyst, at han den 26. marts 2022 på stuegang tilså . manglede at få et behandlingsniveau, som reservelæge gerne ville drøfte med . Reservelæge ringende til s datter, hvor han kort informerede datteren om s situation. Efterfølgende snakkede reservelæge med om hendes behandlingsniveau. Han fik samtykke til efterfølgende at ringe til s datter. Reservelæge har også oplyst, at han normalt indhenter samtykke fra patienten forud for videregivelse af oplysninger til pårørende. Han er dog kommet i tvivl om, hvorvidt han forud for samtalen fik indhentet et samtykke fra til, at han kunne kontakte hendes datter telefonisk. Det skyldes, at samtykket ikke var journalført.
BEGRUNDELSE
Reglerne om tavshedspligt
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundheds-personer og træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for oplysninger om helbred og andre fortrolige oplysninger. Det står i sundhedslovens § 40.
Oplysninger om helbred er oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand. Det er også oplysninger om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været indlagt eller er indlagt. Det fremgår af punkt 4.1 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
En sundhedsperson kan dog ifølge sundhedslovens § 43, stk. 1, give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke. Et samtykke skal ifølge sundhedslovens § 44 være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Det kan eksempelvis være, hvis der er tale om en akut situation, sygdom eller andet, som kræver at sundhedspersonen handler hurtigt.
En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden patientens samtykke. Det står i § 43, stk. 2, nr. 2, at oplysninger kan videregives uden samtykke, når det er nødvendigt for at varetage en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.
Sundhedspersonen skal normalt forsøge at få patientens samtykke, inden sundhedspersonen giver oplysningerne videre. Det står i punkt 5.2 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
Disciplinærnævnets resultat
Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge for at have givet oplysninger om til hendes datter.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på:
- at oplysningen om s behandlingsniveau er en fortrolig oplysning, fordi det er en oplysning om s helbred.
- at skulle have givet et skriftligt samtykke, og at der ikke var tale om en situation, hvor der var grundlag for at fravige kravet om skriftlighed.
- at det derfor ikke er tilstrækkeligt at journalføre et samtykke.
- at der ikke var så tungtvejende grunde til, at s ret til fortrolighed kunne tilsidesættes.
- at der ikke var andre lovlige grunde til, at reservelæge videregav oplysninger om s behandlingsniveau til hendes datter.
- at reservelæge derfor ikke kunne give oplysningerne om til hendes datter.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede i strid med sundhedsloven.
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
- § 3, stk. 1, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven:
- § 40 om tavshedsbelagte oplysninger
- § 43, stk. 1, om videregivelse af helbredsoplysninger med patientens samtykke til andre formål
- § 43, stk. 2, nr. 2, om videregivelse uden patientens samtykke
- § 44, stk. 1 og 2, om samtykke til videregivelse
Vejledninger
Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
- Punkt 4.1 om helbredsoplysninger
- Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke