Manglende diagnosticering af caries

Tandplejer får kritik for manglende diagnosticering af behandlingskrævende caries i et område med gunstige forhold for cariesaktivitet hos en patient med høj sygdomsforekomst.

Sagsnummer:

23DNU03

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 2. marts 2023

Speciale:

Tandpleje og -behandling

Faggruppe:

Tandplejer

Behandlingssted:

Tandlægeklinikker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • tandplejer , tandlægeklinikken, , for behandlingen den 25. maj 2021.

Det betyder, at tandplejer ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af tandplejer i tandlægeklinikken, , den 25. maj 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at der blev overset et hul (caries) i en tand.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 25. maj 2021 fik 34-årige foretaget en fokuseret undersøgelse af tandplejer i tandlægeklinikken, . Tandplejeren optog bitewings (røntgenoptagelser af sideregionerne) og foretog en tandrensning.

har anført, at han ved en undersøgelse på en anden klinik fik konstateret et stort hul. har videre anført, at hullet havde været der længe. 

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har til brug for sagen indhentet røntgenbilleder fra klageperioden samt forudgående og efterfølgende røntgenbilleder.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere tandplejer for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at tandplejer burde have diagnosticeret hullet (caries) i kindtanden 6+, flade 2 som behandlingskrævende. Dette skyldes, at det er disciplinærnævnets vurdering, at en røntgenoptagelse af den 25. maj 2021 viser, at cariesangrebet er brudt igennem emaljen på kindtanden og ind i tandbenet, og at cariesangrebet således var fremadskridende. Videre er det disciplinærnævnets vurdering, at røntgenoptagelsen af den 25. maj 2021 viser en fyldning af dårlig kvalitet i den tilstødende tand, og at der dermed var tale om et område med gunstige forhold for cariesaktivitet. Da samtidig var kendt med en høj sygdomsforekomst, var det ikke fagligt forsvarligt, at tandplejeren vurderede, at hullet i kindtanden 6+ ikke var behandlingskrævende.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at tandplejer handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. maj 2021 i tandlægeklinikken, .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed