Patient ikke tilset før ordination af Serenase

Der gives kritik til:

• Praktiserende læge Joan Lea Hansen (aut. ID 08HBK), ████, for behandlingen den 18. oktober 2021.

Der gives kritik med indskærpelse til:

• Praktiserende læge Joan Lea Hansen (aut. ID 08HBK), ████, for behandlingen den 11. oktober 2021.

Der gives ikke kritik til:

• overlæge P1 (aut. ID ████), Psykiatrien i Region A, for behandlingen.
• konstitueret overlæge P2 (aut. ID ████), Psykiatrien i Region A, for behandlingen.
• speciallæge P3 (aut. ID ████), Psykiatrien i Region A, for behandlingen.
• distriktssygeplejerske P4 (aut. ID ████), Psykiatrien i Region A, for behandlingen.
• distriktssygeplejerske P5 (aut. ID ████), Psykiatrien i Region A, for behandlingen.

Det betyder, at overlæge P1, konstitueret overlæge P2, speciallæge P3, distriktssygeplejerske P4 og distriktssygeplejerske P5 udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at praktiserende læge Joan Hansen ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det skal desuden indskærpes over for praktiserende læge Joan Hansen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. Klagepunkt

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge Joan Lea Hansen hos ████, i perioden fra den 18. maj til den 3. november 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• ████ ikke blev behandlet relevant og tilstrækkeligt, idet han ikke blev relevant medicineret for sine udviste symptomer, herunder hallucinationer og uro.

Sagsfremstilling

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 18. maj til den 3. november 2021 blev 66-årige ████ behandlet af praktiserende læge Joan Lea Hansen hos ████. ████ var kendt med en tidlig Alzheimer-diagnose med hurtig progression og skizofreni. Han havde for nyligt mistet sin hustru og boede aktuelt på et plejehjem. Han havde været indlagt på sygehus til vurdering for mavesmerter, hvor det var blevet vurderet, at sygehuset ikke kunne tilbyde yderligere.

Den 18. maj 2021 blev der sendt et brev fra plejehjemmet, hvor ████ boede, om at de var bekymrede for hans trivsel og mistænkte, at han havde smerter. Praktiserende læge Joan Lea Hansen reagerede med, at der skulle planlægges en fysisk undersøgelse af patienten på plejehjemmet. Inden dette blev han kortvarigt genindlagt på grund af akut forværring af mavesmerterne, uden at sygehuset fandt anledning til yderligere udredning eller fornyet behandling. Det blev dog anbefalet at trappe langsommere ud af smertestillende behandling på mistanke om, at der kunne være abstinenser.

Den 20. maj 2021 blev ████ genindlagt på sygehuset grundet smerter.

Den 21. maj 2021 blev ████ udskrevet. Hjemmesygeplejen anmodede om Serenase (antipsykotisk lægemiddel), idet ████ havde udvist udadreagerende adfærd. Praktiserende læge Joan Lea Hansen imødekom ikke anmodningen, da der ikke var ordineret fra sygehus ved nylig indlæggelse. Sygehuset fandt fortsat ikke efter vurdering ved et døgns indlæggelse, at der var behov for at iværksætte yderligere eller fornyet behandling. Sygehuset anbefalede, at egen praktiserende læge skulle revurdere behov for medicinsk behandling.

Den 24. maj 2021 ordinerede en vagtlæge Serenase. Af epikrisen fra vagtlægen anbefaledes opfølgning med langsigtet plan hos praktiserende læge dagen efter. Dette og efterfølgende henvendelser fra plejehjem blev håndteret af andre i lægehuset.

Den 9. juni 2021 blev ████ vurderet på en psykiatrisk afdeling efter henvisning fra en anden sundhedsperson i lægehuset, hvor der blev anbefalet fast medicinering med Serenase, hvilket blev fulgt fra lægehuset.

I perioden fra den 11. til 12. juni 2021 var ████ igen sygehusindlagt på somatisk indikation, hvorfra der var kontakt til en demensklinik, som anbefalede ophør med Serenase og anden beroligende samt antidepressiv medicin. I stedet anbefaledes Risperidon (antipsykotisk lægemiddel) både fast og efter behov med mulig udtrapning efter tre måneder.

Den 7. juli 2021 vurderede praktiserende læge Joan Lea Hansen efter henvendelse fra plejehjemmet, at den psykiatriske behandling burde vurderes af distriktspsykiatrien, som på det tidspunkt var tilknyttet. Hun fandt ikke indikation for yderligere udredning for mavesmerter eller vægttab ud fra oplysningerne fra sygehus.

Den 18. august 2021 var praktiserende læge Joan Lea Hansen på sygebesøg hos ████, hvor hun observerede, at han havde hævede ankler efter intensivering med Oxapax og inaktivitet. Der var ikke mistanke om behandlingskrævende somatisk lidelse. Psykiatrisk var han hallucineret og forpint heraf grundet afbrudt søvn og uro. Der var bekymringer fra personalet på plejehjemmet og fra pårørende til ████ vedrørende medicinering. Serenase fungerede rimeligt tidligere, idet han kunne gå ture to gange dagligt og der kunne tales lidt med ham. Lægen overvejede at forsøge med pause af demensmedicin for at sanere medicinlisten og vurdere effekten. Videre blev det overvejet at henvise ham til akut indlæggelse til stabilisering. Ved samme besøg vurderede den praktiserende læge, at der ikke var grundlag for genoplivning ved hjertestop, hvilket blev drøftet med pårørende.

Den 8. september 2021 blev praktiserende læge Joan Lea Hansen oplyst, at psykiatrien havde anbefalet, at ████ ophørte med Risperidon efter behov og overgik til behandling med Olanzapin.

Den 11. oktober 2021 blev lægehuset kontaktet af plejehjemmet, idet ████ var urolig og havde ligget under et bord og råbt, slået og sparket, hvorfor der blev efterspurgt noget beroligende medicin til ham. Efter konference med praktiserende læge Joan Lea Hansen blev der udskrevet en recept på Serenase 5 mg, en tablet maksimum tre gange dagligt, hvilket dagen efter blev seponeret af psykiatrien og med oplysning om, at psykiatrien varetog den psykiatriske behandling.

Den 14. oktober 2021 oplevedes ████ forpint og psykotisk, sov mindre og var udadreagerende. Den praktiserende læge Joan Lea Hansen meddelte plejehjemmet, at de skulle kontakte distriktspsykiatrien. Distriktspsykiatrien anbefalede efterfølgende, at man ikke efter behov gav antipsykotisk eller beroligende medicin.

Den 18. oktober 2021 ringede plejehjemmet, da ████ havde råbt, slået og kastet med ting. Aktuelt havde han skreget og ligget på gulvet i halvanden time. Der blev aftalt med plejehjemmet, at der kunne udleveres 5 mg Serenase efter godkendelse af praktiserende læge Joan Lea Hansen.

Den 3. november 2021 døde ████.

Begrundelse

Disciplinærnævnet behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vedrørende Serenase ordineret telefonisk

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge Joan Lea Hansen for behandlingen den 11. oktober 2021.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• det ikke var relevant og tilstrækkeligt, at praktiserende læge Joan Lea Hansen den 11. oktober 2021, alene på baggrund af telefonisk oplysning om at Serenase havde haft god effekt, ordinerede en meget høj dosis af Serenase på 5 mg op til tre gange i døgnet uden forudgående klinisk vurdering af ████, eller at have forholdt sig til bivirkninger og mulige risici forbundet med ordinationen. Dertil kommer, at der ikke blev planlagt opfølgning på ordinationen, og at ████ i forvejen var i behandling med antipsykotiske præparater, herunder Olanzapin og Risperidon. Den praktiserende læge burde have noteret sig, at psykiatrien, i forbindelse med indlæggelse i perioden fra den 12. til den 23. juni 2021, netop havde stoppet behandlingen med Serenase.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Serenase blandt andet anvendes til patienter med skizofreni og skizoaffektive lidelser, akut psykomotorisk agitation ved psykose eller maniske episoder og vedvarende aggression i forbindelse med moderat til svær Alzheimers eller vaskulær demens med utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling og risiko for skadende eller selvskadende adfærd.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Serenase bør, som andre antipsykotika, doseres individuelt efter patientens aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Særligt for patienter med vedvarende aggression i forbindelse med demens doseres der sædvanligvis 0,5 til 5 mg dagligt fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes efter højst seks uger. Dertil er det vigtigt at bemærke om ældre patienter, at ved andre indikationer end vedvarende aggression i forbindelse med demens, anbefales der halvdelen af den laveste normale voksendosis. Doser over 5 mg dagligt bør kun anvendes, hvis patienten har tolereret højere doser og efter en nøje klinisk vurdering.

Disciplinærnævnet kan desuden oplyse, at kontraindikationer i forhold til Serenase er forlænget QT-interval, det vil sige rytmeforstyrrelser ved måling af hjertet, idet Serenase kan forlænge en patients QT-interval. Dette gælder særligt ved eksisterende eller tidligere forlænget QT-interval og ved samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, herunder en lang række antipsykotika for eksempel Risperidon.

Disciplinærnævnet kan også oplyse, at der generelt skal udvises forsigtighed ved behandling med antipsykotika af ældre demente patienter. Anvendelse af antipsykotika til demente ældre patienter med psykotiske symptomer udgør en særlig problemstilling, idet der ses en øget dødelighed hos antipsykotika-behandlede ældre med psykosesymptomer, hvorfor man bør være tilbageholdende med antipsykotika til denne patientgruppe. Hos disse patienter er det specielt vigtigt, at der før ordination af antipsykotika har været behandlet mulige udløsende somatiske årsager, for eksempel smerter, infektioner eller dehydrering, og sikrer at der er rolige og trygge rammer.

Det fremgår af National klinisk retningslinje for demens og medicin, at antipsykotisk medicin skal seponeres hos personer med demens i langvarig behandling. Det er dertil en stærk anbefaling, at langvarig behandling med antipsykotisk medicin generelt skal seponeres hos personer med demens. Der er dog tilfælde, hvor fortsat behandling er relevant. Det essentielle i den sammenhæng er, at der regelmæssigt sker revurdering af behovet for behandling. Hvis indikationen for behandling er usikker, bør patienten, de pårørende, egen læge og/eller plejepersonale inddrages for at oplyse om baggrunden for, at behandlingen blev iværksat. Behandlingen bør som udgangspunkt udtrappes, men behandling med lav dosis kan almindeligvis seponeres brat under forudsætning af grundig information om eventuelle seponeringssymptomer, såsom søvnløshed og motoriske forstyrrelser.

Det forhold, at praktiserende læge Joan Lea Hansen den 11. oktober 2021 ordinerede antipsykotika (Serenase på 5 mg op til tre gange i døgnet) til ████ uden at tilse ham ved en klinisk vurdering, og som hun vurderede var i delir, er efter disciplinærnævnets opfattelse en særlig skærpende omstændighed.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge Joan Lea Hansen handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ den 11. oktober 2021 hos ████.

Det skal samtidig indskærpes over for praktiserende læge Joan Lea Hansen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Vedrørende

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge Joan Lea Hansen for behandlingen den 11. og den 18. oktober 2021.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• det er kritisabelt, at praktiserende læge Joan Lea Hansen genordinerede Serenase den 18. oktober 2021, idet distriktspsykiatrien den 12. oktober 2021 havde oplyst, at de varetog den psykiatriske behandling, herunder den antipsykotiske medicinering. Distriktspsykiatrien havde samme dag seponeret Serenase, hvormed den praktiserende læge burde have kontaktet distriktspsykiatrien før ordination af Serenase. Videre burde kontakten til distriktspsykiatrien med efterfølgende indlæggelse have været foretaget af den praktiserende læge selv og ikke en anden sundhedsfaglig person i klinikken. Denne fremgangsmåde er ikke i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hvorfor den praktiserende læge ikke håndterede disse situationer på relevant og tilstrækkelig vis
• det ikke var relevant, at den praktiserende læge ikke tog på sygebesøg hos ████, inden der blev udskrevet Serenase, idet der forelå oplysninger, der var givet telefonisk den 18. oktober 2021 om, at han havde råbt, slået, kastet med ting samt skreget og ligget på gulvet i halvanden time. Det skyldes, at oplysninger om så svær psykisk og udadreagerende adfærd hos en patient kræver akut sygebesøg på linje med akutte somatiske lidelser
• praktiserende læge Joan Lea Hansen ikke inddragede i sin vurdering inden udskrivelse af Serenase, at ████ var i behandling med andre antipsykotika og sovemedicin, og at disse lægemidler alle kunne have en hjernemæssig bivirkning, ikke mindst hos demente.

Vedrørende den øvrige del af behandlingen

Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge Joan Hansen for den øvrige del af behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• det var relevant, på baggrund af oplysning om ████s fortsatte mistrivsel, at praktiserende læge Joan Lea Hansen den 18. maj 2021 vurderede, at der skulle aftales en tid til samtale om ████. Det var dertil relevant og tilstrækkeligt, at den praktiserende læge ikke fik udført et hjemmebesøg, idet ████ blev indlagt den 20. maj 2021
• det var i overensstemmelse med sædvanlig praksis, at praktiserende læge Joan Lea Hansen ikke foretog sig noget i forhold til ændring af aftrapning af morfin, idet anbefalingen om langsommere udtrapning af morfin, på mistanke om abstinenser som årsag til ████s mavesmerter, ikke specifikt blev sendt til praktiserende læge Joan Lea Hansen, men til lægeklinikken. Dertil kommer, at det ikke fremgår, at praktiserende læge Joan Lea Hansen var på arbejde, da epikrisen blev modtaget
• det var relevant og tilstrækkeligt, at den praktiserende læge den 21. maj 2021 ikke ville ordinere morfin eller Serenase efter udskrivelsen fra sygehuset, da præparaterne ikke var påført FMK ved udskrivelsen fra sygehuset. Den praktiserende læge kunne således ikke vide, om præparaterne var ordineret, hvorfor det var relevant at anbefale kontakt til den udskrivende afdeling på sygehuset.
  
  Disciplinærnævnet kan oplyse, at FMK er en forkortelse for Fælles Medicinkort. FMK giver sundhedsprofessionelle og patienter adgang til oplysninger om patienters medicin og vaccinationer og har blandt andet til formål at forhindre fejlmedicinering.

• det var relevant og tilstrækkeligt, at den praktiserende læge ved henvendelsen fra plejehjemmet den 7. juli 2021 svarede, at der skulle tages kontakt til psykiatrien, idet ████ netop havde været indlagt i en længere periode kort tid forinden. Dertil kommer, at det fremgik af udskrivningsnotat fra den 23. juni 2021, at indlæggelsen var sket via distriktspsykiatrien, hvorfor den praktiserende læge med rimelighed kunne forvente, at distriktspsykiatrien fortsat var involveret i behandlingen af ████
• det var relevant, at den praktiserende læge den 7. juli 2021 ikke foretog sig yderligere vedrørende undersøgelse af ████s mavesmerter. Det skyldes, at der i udskrivningsnotatet fra sygehuset fremgik, at maveproblemer under indlæggelse ikke var belyst yderligere, at han vejede nogenlunde det samme og at det ikke med rimelighed kunne forventes, at han ville kunne medvirke til en koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen) og ej heller en eventuel operativ behandling
• det var relevant, at den praktiserende læge ved hjemmebesøg den 18. august 2021 vurderede, at ████ skulle indlægges til stabilisering. Det skyldes, at han var tiltagende hallucineret og forpint, samt at der var observeret markant mere uro og afbrudt søvn. Vurderingen var relevant og tilstrækkelig samt i overensstemmelse med sædvanlig praksis, henset til hans tilstand og kendte sygdomshistorik.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge Joan Lea Hansen handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ den 18. oktober 2021 hos ████.

2. Klagepunkt

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling af overlæge P1, konstitueret overlæge P2, speciallæge P3, distriktssygeplejerske P4 og distriktssygeplejerske P5 hos Psykiatrien i Region A, i perioden fra den 9. juni til den 3. november 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• ████ ikke blev relevant og tilstrækkeligt behandlet, idet der blev foretaget udtrapning af al antipsykotisk medicin, ligesom der ikke blev ordineret antipsykotisk medicin eller et alternativt dertil ved udskrivelsen den 30. oktober 2021
• der ikke blev reageret relevant på ████s udviste symptomer, herunder manglende behandling for uro og udadreagerende adfærd.

Bemærkning til klageperioden

Disciplinærnævnet bemærker, at klageperioden på baggrund af journalmaterialet er endeligt afgrænset fra den 9. juni til den 3. november 2021.

Sagsfremstilling

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 1. marts til 3. november 2021 blev der foretaget behandling af ████ af Psykiatrien i Region A.

Den 9. juni 2021 blev ████ behandlet af speciallæge P3. ████ var henvist fra sin praktiserende læge med diagnosen Alzheimer demens tidligt debut med blandede symptomer. Forud herfor var der blevet ændret i medicinering til Serenase 5 mg x 2 samt 2 mg efter behov, hvilket ifølge praktiserende læge havde givet et roligere forløb. Det blev besluttet at afslutte ham i regi af ældrepsykiatrien og sende ham til en psykiatrisk akutmodtagelse for vurdering og eventuel indlæggelse.

I perioden fra den 12. til 23. juni 2021 var ████ indlagt med forværring i psykotiske symptomer og megen uro. Konstitueret overlæge P2 seponerede behandlingen med Serenase, da ████ var præget af bivirkninger, og opstartede behandling med Risperidon 0,5 mg. Desuden blev der foretaget reducering af beroligende medicin (Oxapax). Der blev foretaget en CT-scanning af hjernen, der viste følger efter en større blodprop, men ikke noget aktuelt. Han blev sat i blodfortyndende behandling.

Den 6. august 2021 noterede speciallæge P3, at der efter beslutning på en konference blev lavet medicinændring indebærende seponering af Oxapax samt Risperdal og fortsat behandling med Risperdal morgen og aften. Endvidere blev der opstartet behandling med Olanzapin 5 mg til natten.

Den 16. august 2021 fremstod ████ angst, urolig, hallucineret og forpint. Distriktssygeplejerske P4 noterede, at situationen blev drøftet på en konference, hvor der blev lagt op til øgning i Olanzapin og reduktion af Risperidon.

Den 18. august 2021 blev ████ indlagt igen på grund af tiltagende uro.

Den 19. august 2021 blev ████ tilset af overlæge P1, der optog sygehistorie og foretog en objektiv undersøgelse. Overlægen vurderede, at ████ igen var præget af mange bivirkninger fra den antipsykotiske medicin. Han forsøgte at stabilisere behandlingen, således at Olanzapin blev seponeret og Risperidon blev øget til 1 mg morgen og ½ mg aften. Behandlingen med Oxapax blev ændret fra behovsbaseret til fast dosis med henblik på senere udtrapning. Ved akut behov kunne der gives Olanzapin 5 mg maksimum to gange, og alternativt kunne der give en injektion med Olanzapin 2,5 mg maksimum to gange.

Den 22. august 2021 vurderede konstitueret overlæge P2, at det grundet ████s demens ikke gavnede ham at få Olanzapin eller store mængder Oxapax på grund af bivirkningerne heraf. Den konstituerede overlæge vurderede desuden, at Olanzapin kun skulle bruges i den akutte fase. ████ fik aktuelt Oxapax 7,5 mg to gange fast, og det skulle undgås at give ekstra Oxapax, idet det ville gøre ham mere konfus.

Den 23. august 2021 øgede overlæge P1 behandling med Risperidon grundet tiltagende uro. Overlægen udarbejdede desuden en recept på Imozop (indsovningsmiddel) til natten i tre dage for at forbedre ████s søvn de næste dage.

Den 26. august 2021 blev ████ udskrevet. Overlæge P1 angav i udskrivningsbrev, at plejehjemmet fik anvisninger om, hvilke pædagogiske tiltag, der havde virket under indlæggelsen. Det blev anbefalet at fortsætte den antipsykotiske medicin uændret og at aftrappe beroligende medicin.

Den 27. august 2021 vurderede distriktssygeplejerske P4, at der skulle foretages et hjemmebesøg nogle dage senere, idet der blev meddelt fra plejehjemmet, at der ikke var bedring i ████s tilstand. Han var råbende, skreg og sov dårligt.

Den 30. august 2021 kontaktede ████s datter distriktssygeplejerske P4 vedrørende bekymring om, at han ikke medicineredes mere, så han kunne have en tålelig hverdag. Der blev efterspurgt smertestillende behandling af ham, hvilket distriktssygeplejersken ville tage stilling til på planlagt besøg dagen efter. Dagen efter planlagde distriktssygeplejersken, at der skulle ske drøftelse på konference den 1. september 2021, og der blev planlagt lægesamtale den 8. september 2021.

Den 1. september 2021 blev det på konference drøftet og vurderet, at ældrepsykiatrien skulle undersøge ████ på plejehjemmet.

Den 2. september 2021 udskrev speciallæge P3 recept på Zopiclone som følge af søvnproblemer og med henvisning til effektiv behandling under indlæggelsen.

Den 8. september 2021 var speciallæge P3 på planlagt lægebesøg hos ████ på plejehjemmet, hvor speciallægen, ud fra oplysninger om forfølgelsesforestillinger af skizofrenilignende karakter, vurderede behov for medicinændring for at få kraftigere beroligende og antipsykotisk effekt. Speciallægen stoppede Risperdal efter behov samt Donepezil og Oxapax, som han ikke havde fået i en vis tid, og uden at det havde givet ændring i tilstanden. Der blev samtidig beholdt ordination på fast Risperdal og søvnmedicin. Der blev videre ordineret 5 mg Olanzapin til aften, som skulle kontrolleres, og med plan om gradvis yderligere optrapning i dosis.

Den 10. september 2021 øgede speciallæge P3 behandlingen med Olanzapin til 7,5 mg hver aften som følge af ████s aktuelle tilstand.

Den 13. september 2021 observerede distriktssygeplejerske P4, at nattesøvnen var bedret. ████s adfærd var overvejende rolig, han var fortsat råbende, men blev ikke observeret tydeligt hallucineret.

Den 14. september 2021 besluttede speciallæge P3 at begynde på forsigtig nedtrapning af ████s behandling med Risperdal for at komme til monoterapi med Olanzapin.

Den 16. september 2021 øgede speciallæge P3 dosering af Olanzapin og fortsatte udtrapning af Risperdal.

Den 20. september 2021 besluttede speciallæge P3 at fortsætte med medicineringens justering, hvor der aktuelt blev beholdt daglig 10 mg Olanzapin, reducering af Risperdal med 0,35 mg og halvering af dosis med søvnmedicin. Speciallægen planlagde opfølgning og ny vurdering nogle dage senere.

Den 22. september 2021 besluttede speciallæge P3 at fortsætte med dosisjustering. Den samme vurdering blev foretaget den 8. og 12. oktober 2021.

Den 18. oktober 2021 blev speciallæge P3 kontaktet af plejehjemmet grundet aktuelt problem med ████. Speciallægen vurderede, at ████ havde behov for akut psykiatrisk vurdering af sin praktiserende læge, vagtlæge eller på en psykiatrisk akutmodtagelse. Samtidig advarede speciallægen mod supplerende behovsmedicinering.

I perioden fra den 18. til 30. oktober 2021 var ████ indlagt på psykiatrisk sengeafsnit, hvor der blev foretaget diverse medicinjusteringer. Der blev arbejdet med pædagogiske tiltag for at dæmpe uro. Under indlæggelsen blev ████ tilset af konstitueret overlæge P2, som vurderede, at han var præget af parkinsonlignende bivirkninger af antipsykotisk medicin, idet han var stiv i kroppen og ikke kunne rejse sig. Det blev besluttet at trappe ned med Risperidon til 2 mg, at undgå Serenase samt at forsøge at undgå beroligende medicin (Oxapax). Den konstituerede overlæge vurderede, at ████s råb skyldtes hans demens, og at der ikke skulle gives Oxapax, da han havde fået for store mængder antipsykotisk. Under indlæggelsen var der mistanke om lungebetændelse eller anden infektion, hvorfor ████ blev vurderet på en somatisk afdeling og behandlet med Penicillin. Det blev vurderet, at yderligere udredning og behandling var udsigtsløs. Han blev derfor udskrevet til plejehjemmet til palliativ behandling alene med beroligende medicin (morfin og benzodiazepin).

I de følgende dage frem til den 3. november 2021, hvor ████ døde, blev der drøftet diverse tiltag, herunder medicinering, med henholdsvis ████s datter og praktiserende læge.

Begrundelse

Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Vedrørende overlæge P1

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge P1 for den del af behandlingen, som overlægen deltog i.  

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• ████ blev behandlet på relevant og tilstrækkelig vis af overlæge P1. Det skyldes, at overlægen den 23. august 2021 reagerede relevant på mistanke om for stort indtag af væske samt øgede Risperidon mod tiltagende uro, da dette præparat anses for at have færre bivirkninger. Videre lagde overlægen en behandlingsplan, hvor status var relevant samt tilstrækkeligt resumeret, og relevant behandling var tilstrækkelig planlagt
• det var relevant, at overlægen den 21. oktober 2021 noterede, at marginalt forhøjede infektionsparametre kunne ses an, idet sådanne ikke kræver akut intervention
• det var relevant, at overlægen den 21. oktober 2021 ordinerede Citalopram for at forebygge, at ████ udadreagerende råb, idet Citalopram ofte bruges mod emotionelle problemer ved patienter med tidligere cerebralt infarkt. Dertil kommer, at overlægen i den følgende periode løbende vurderede de tværsektorielle problemstillinger og intervenerede relevant og tilstrækkeligt, idet han indikerede, at der burde afholdes en behandlingskonference, som er et relevant tiltag, når der mistænkes behov for tværsektoriel koordinering
• det var relevant, at overlæge P1 den 1. november 2021 seponerede antipsykotisk medicin, med undtagelse af Lorazepam samt morfin og Fentanyl-plaster, efter ønske om og aftale med ████s værge. Videre var beslutningen relevant henset til, at antipsykotika havde været forbundet med bivirkninger.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge P1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ i perioden fra 23. august til den 1. november 2021 hos Psykiatrien i Region A.

Vedrørende konstitueret overlæge P2

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere konstitueret overlæge P2 for den del af behandlingen, som den konstituerede overlæge deltog i.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• konstitueret overlæge P2 den 14. juni 2021 på relevant vis superviserede i forbindelse med udarbejdelse af en behandlingsplan, der vurderes relevant og tilstrækkelig henset til ████s symptomer
• den konstituerede overlæge den 16. juni 2021 fulgte relevant op på behandlingsplanen om at seponere Serenase og opstarte Risperidon, idet der blev foretaget en revurdering af ████s tilstand, og på den baggrund vurderet at forsætte indlæggelsen med henblik på yderligere optimering af behandlingen, hvor der kunne observeres, om hans bedring var stabil
• der den 22. august 2021 på relevant vis blev vurderet, at Olanzapin og Oxazepam skulle begrænses, idet begge præparater kan være uhensigtsmæssige i for store doser
• den konstituerede overlæge den 26. oktober 2021 udarbejdede en relevant behandlingsplan for ████, da historik var resumeret ligesom at aktuel tilstand og observationer fra personalet var medinddraget. En sådant indhold er i overensstemmelse med sædvanlig praksis
• det var en relevant vurdering at fortsætte med Risperidon grundet ████s urolige tilstand samt seponere benzodiazepin, idet medikamentet kan bidrage til forværring i form af forvirring hos patienter med demens, hvorfor det kan være en kilde til uro
• det var relevant, at den konstituerede overlæge planlagde daglig stuegang, da det var en relevant frekvens henset til ████s tilstand
• det var relevant at ordinere parakliniske undersøgelser, hvilket er sædvanlig procedure ved mistanke om delir (akut indsættende tilstand med opmærksomhedsforstyrrelse samt påvirkning af kognition eller tankemønster) ved demens
• det var i overensstemmelse med sædvanlig praksis at seponere Mirtazapin, da det er relevant som led i den medicinsanering, der altid bør ske ved delir ved demens.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at konstitueret overlæge P2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ i perioden fra den 14. juni til den 3. november 2021 hos Psykiatrien i Region A.

Vedrørende speciallæge P3

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge P3 for den del af behandlingen, som speciallægen deltog i.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• ████ blev behandlet relevant og tilstrækkeligt af speciallæge P3, der den 9. juni 2021 optog sygehistorie og foretog objektiv undersøgelse, herunder med fokus på bevidsthedsniveau, orienteringsgrad, affekttilstand, tankeform og -indhold samt selvmordsrisiko. Det skyldes, at disse er sædvanlige forhold at undersøge, når det vurderes, at en patients tilstand kan være indlægskrævende
• ████s søvnproblemer blev behandlet relevant og tilstrækkeligt af speciallæge P3, der ordinerede Zopiclone og senere ordinerede Olanzapin til natten, hvilke er relevante præparater mod søvnvanskeligheder
• speciallæge P3 vurderede, at der som bi-diagnose var tale om en psykotisk tilstand, hvorfor fast behandling med antipsykotisk medicin var indiceret. Det var derfor ligeledes relevant, at speciallæge P3 den 18. oktober 2021 vurderede, at ████ ikke burde modtage Serenase, idet det ikke fungerede parallelt med hans psykiatriske behandling.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge P3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ i perioden fra den 9. juni til den 18. oktober 2021 hos Psykiatrien i Region A.

Vedrørende distriktssygeplejerske P4

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere distriktssygeplejerske P4 for den del af behandlingen, som distriktssygeplejersken deltog i.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• ████s psykiske tilstand var svingende i perioden, og at der var beskrevet bedring af hans tilstand og god virkning af medicinomlægning i løbet af september
• der blev aftalt relevante og tilstrækkelige hjemmebesøg med passende interval, henset til ████s tilstand
• distriktssygeplejerske P4 har handlet i overensstemmelse med sædvanlig praksis, idet hun har observeret, vejledt, beskrevet, handlet og dokumenteret relevant og tilstrækkeligt henset til ████s aktuelle psykiske tilstand. Det gælder samtidig i forhold til virkning og bivirkning af den medicinske behandling samt omlægning af medicin, hvor hun ligeledes på relevant og tilstrækkelig vis ved hver kontakt har forholdt sig til den medicinske plan og konfereret samt orienteret i tilstrækkeligt omfang. Videre har hun ved henvendelser konfereret relevant med behandlingsansvarlige og pårørende.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at distriktssygeplejerske P4 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ i perioden fra den 29. juni til den 13. oktober 2021 hos Psykiatrien i Region A.

Vedrørende distriktssygeplejerske P5

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere distriktssygeplejerske P5 for den del af behandlingen, som distriktssygeplejersken deltog i.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• ████ blev behandlet relevant og tilstrækkeligt af distriktssygeplejerske P5, idet hun agerede på sundhedsfaglig forsvarlig vis på henvendelser fra plejehjemmet samt datteren og dermed reagerede på ████s symptomer. Dertil kommer, at distriktssygeplejersken på de foretagne hjemmebesøg gjorde relevante observationer med dertilhørende relevante faglige anbefalinger, herunder supervision via VISO og intervention samt tilrådning om kontakt. Videre foretog hun i perioden relevante konfereringer og dokumenterede tilstrækkeligt omkring symptomer, adfærd, observationer og effekt af medicin med videre.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at distriktssygeplejerske P5 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ i perioden fra den 27. juli til den 18. oktober 2021 hos Psykiatrien i Region A.

Offentliggørelse

Afgørelsen vil blive offentliggjort på vores hjemmeside og på sundhed.dk med angivelse af Joan Lea Hansens titel, navn og autorisationsID.

Afgørelsen vil blive offentliggjort, da vi har indskærpet over for praktiserende læge Joan Lea Hansen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne på sygehuse og afdelinger, vil blive anonymiseret ved offentliggørelsen.

Regler

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• 17 om offentliggørelse af afgørelse om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed

Bekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

• 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet

• 3, stk. 1, nr. 2 om kritik med indskærpelse